Illustreret Videnskab (Denmark)
"Vi bliver sure og gnavne"
Den sure, gamle mand er en arketype i film og de flestes bevidsthed, men sådan forholder det sig ikke i virkeligheden. Med alderen bliver vi faktisk venligere og mere medgørlige. I alderdommen efter de 60 år bliver de fleste mindre selskabelige, ligesom mange bliver mindre åbne over for nye ting. Det afspejler sig bl.a. i en øget samvittighedsfuldhed, der indikerer, hvor metodisk og planmaessigt vi tilrettelaegger vores liv. At vi bliver mindre selskabelige og trygheden ved det vante, fører ofte til, at vi er mindre socialt engagerede, og derfor risikerer vi at føle os ensomme. Mange aeldre bliver i stigende grad ramt af bekymringer og negative tanker, der kan gøre dem sure og gnavne eller ligefrem deprimerede. Men den sindstilstand er en konsekvens af ensomheden og ikke en naturlig del af alderdommen, for i virkeligheden bliver vi typisk mere omgaengelige og milde af sind. Det viste psykologen Brent Roberts fra University of Illinois i USA i 2006, da han vurderede de to grundlaeggende personlighedstraek venlighed og følelsesmaessig stabilitet hos 50.000 personer i alderen 18 til 80 år. Her viste resultaterne, at vi støt og roligt bliver stadig venligere med alderen, og den udvikling fortsaetter ufortrødent helt op i pensionisttilvaerelsen. Det samme gjaldt den følelsesmaessige stabilitet, hvilket betyder, at vi med alderen bliver mindre opfarende og i det hele taget hviler mere i os selv.
Personlighedsforandringerne kan til en vis grad forklares med, at hjernens hormonproducerende kirtel, hypofysen, svinder ind med alderen, hvilket aendrer niveauet af mange hormoner. Hormonsvingningerne påvirker hjernecellernes vaekst og får dem til at lave nye nerveforbindelser til hinanden.Derudover spiller aendringer i hjernenssignalstoffer serotonin og dopamin en rolle. Gennem livet svinger deres maengde i hjernen og hjernens følsomhed over for dem, hvilket påvirker, hvordan hjernecellerne sender nervesignaler til hinanden.