Overavlet bulldog hiver efter vejret

Årtusinders avl har aendret hundens fysik og presset nogle racersanatomi langt ud over, hvad der er sundt. Bulldoggen, der oprindeligt var en arbejdshund, er et ekstremt eksempel.

udviklede et gensidigt fordelagtigt forhold til. Dyrene kunne fx advare, når fjender naermede sig bostedet, og hjaelpe til på jagten. Med tiden førte samarbejdet til oprindelsen af tamhunde. Hunden er formentlig blevet taemmet adskillige gange i forskellige kulturer. Det er endnu uvist, praecis hvor, hvornår og hvordan mennesker først taemmede hunde. Både Europa, Mellemøsten og det sydlige Kina er blevet udråbt som tamhundens oprindelsessted, men i 2015 fandt et stort internationalt forskerhold på baggrund af genetisk materiale fra mere end 5000 hunde staerke beviser for, at hunden blev domesticeret på stepperne i det centrale Asien omkring Mongoliet. En nyere undersøgelse, der er blevet publiceret i tidsskriftet PNAS i 2021, peger dog på Sibirien. Selvsamme undersøgelse når desuden frem til, at taemningen skete for ca. 23.000 år siden, laenge før andre dyr som fx køer, grise og geder blev husdyr. Hidtil har der ellers vaeret en generel opfattelse af, at domesticeringen fandt sted for 15.000 år siden, hvilket bl.a. har vaeret baseret på arkaeologiske fund. Gamle gravpladser med hunde og mennesker begravet sammen er et tydeligt bevis på, at de to arter levede sammen. Det aeldste fund er fra en 14.000 år gammel gravplads i Tyskland, hvor to mennesker lå begravet med en syv måneder gammel hvalp.

Fundet er ikke blot det aeldste af sin slags, men giver også en antydning af, at hunde allerede dengang var gået direkte ind i hjerterne på mennesker og ikke udelukkende blev betragtet som nyttedyr. Jaegere og samleres motivation for at domesticere hunde har generelt vaeret anset for at vaere drevet af deres nyttevaerdi som jagt- og vagthunde. Undersøgelser af hvalpen har dog vist, at den var inficeret og led af sygdom i mere end tre uger af dens korte liv.

Ifølge forskerne er det højst usandsynligt, at den ville have overlevet uden hjaelp og pleje fra mennesker, og i løbet af sygdomsforløbet har hunden langtfra vaeret til nytte, men naermere til besvaer. Det har givet forskerne anledning til at foreslå, at stenalderfolk anså deres hunde for mere end bare funktionelt vedhaeng og udviklede staerke følelses maessige bånd til de firbenede følgesvende.

Gypsy lugtede lavt blodsukker

I dag fortsaetter båndet mellem hunde og mennesker med at udvikle sig. Vi har fremavlet mere end 400 forskellige hunderacer, som ofte har nogle meget specifikke roller og er til stor gavn. Fra oprindeligt at vaere blevet brugt som jagt og vagthunde er de med tiden blevet avlet og traenet til langt flere formål som fx hyrdehunde, krigshunde, redningshunde og førerhunde. I nyere tid har terapihunde gjort deres indtog, og den fysiske og følelses maessige kontakt med en hund har vist sig at vaere til stor hjaelp for mennesker, som lider af depression, stress, PTSD eller angst. Hundens lugtesans har til alle tider vaeret vaerdifuld for mennesker. Naesen er hundens skarpeste sanseorgan og anslås at vaere 10.000100.000 gange mere fintfølende end menneskers. Mennesker bruger fx sporhunde til at opsnuse alt fra narkotika og penge til blod og våben. Hunde kan sågar lugte sygdom, som det var tilfaeldet med Pams hund, Gypsy, der reddede sin ejer fra at ende i diabetisk koma. Pams blodsukker var så lavt, at hendes krop kompenserede ved at nedbryde fedtdepoter, hvilket medfører dannelse af ketoner som biprodukt, der udskilles ved udånding. Den ubehagelige lugt af ketoner har efter alt at dømme alarmeret Gypsy. Hunde kan også traenes til at lugte kraeft, malaria og parkinson. Og under coronapandemien er specialtraenede hunde blevet brugt til at opsnuse covid19smittede rejsende i lufthavne.

I et testforsøg blev otte hunde traenet i en uge, inden de skulle opsnuse covid19 i prøver af spyt fra inficerede patienter og en kontrolgruppe, og på imponerende vis udpegede hundene de smittede i 94 procent af tilfaeldene.

Siden hunden slog følge med mennesker for måske over 20.000 år siden, har den hjulpet os med at indtage verden. Og vores trofaste følgesvend udviser ingen tegn på at opgive samarbejdet. Hunden har mere end noget andet dyr formået at tilpasse sig menneskers behov og har laert os så godt at kende, at den er gået lige ind i vores hjerter.

36 dyrearter er i familie med hunden. Ud over ulve er det bl.a. raeve og sjakaler.

Hundens lugtesans er op til 100.000 gange staerkere end menneskers. I dag traenes hunde fx til at lugte sig frem til sygdom og kan fx afsløre coronasmitte ved at snuse til spytprøver.