“Virus spreder sig nemmere om vinteren”

Vi kan blive forkølede om sommeren, men det sker langt oftere om vinteren. Derudover er det forskellige virus, som gør os syge hen over året. Forkølelsesvirus er mest stabile i kulde og kan derfor overleve laengere tid på et dørhåndtag eller lignende, hvilket øger risikoen for at smitte en ny person. Et amerikansk forsøg har vist, at en af de almindeligste forkølelsesvirus har 91 pct. chance for at overleve i et døgn ved en typisk vintertemperatur på seks grader. I sommervarmen ved 23 grader styrtdykker overlevelseschancen til blot 3 pct., og hvis virus sidder på huden ved almindelig kropstemperatur, er der kun 0,03 pct. chance for, at den overlever døgnet ud. Det er imidlertid ikke temperaturen, som er den vaesentligste årsag til, at vi bliver mest forkølede om vinteren. Når det bliver koldt og mørkt udenfor, rykker vi inden døre. Det bringer os meget taettere sammen og i naerkontakt med mange fysiske genstande, fx dørhåndtag, fjernbetjeninger og lyskontakter, som vi alle rører ved. Hvis en forkølet person nyser inden døre, kan virus blive haengende i det lukkede rums luft i mikroskopiske dråber kaldet aerosoler i timevis, og så risikerer andre personer at indånde dråberne og blive smittet. Luftfugtigheden er generelt lavere om vinteren end om sommeren, og derfor kan de virusholdige dråber holde sig svaevende laengere tid i luften, før de ligesom saebebobler går til grunde. Vinterhalvåret er også højsaeson for at blive forkølet, fordi flere af de virus, som kan forårsage sygdommen, florerer på den årstid. Selvom rhinovirus, som er den hyppigste årsag til forkølelse, samt enterovirus og parainfluenzavirus ikke er aktive i de mørkeste vintermåneder, så findes de i rigt tal om foråret og efteråret, hvor mange også bliver ramt af en såkaldt sommerforkølelse. Respiratorisk syncytialvirus (RSV), coronavirus og influenzavirus, som tilsammen er årsag til mere end hvert tredje tilfaelde af forkølelse, er derimod udelukkende aktive om vinteren.