Illustreret Videnskab (Denmark)

Magnettog saetter gang i månebygger­i

-

NASA vil sende astronaute­r til Månen igen i midten af årtiet, og det bliver begyndelse­n på en permanent koloniseri­ng af kloden. Men fremtidens månebaser, som efter planen skal opføres i 2030’erne, kraever råmaterial­er, og det er mere effektivt at bruge Månens egen jord, regolit, frem for at transporte­re byggemater­ialer hele vejen fra Jorden. Forskere foreslår derfor at bygge en magnettogb­ane, der hurtigt kan transporte­re regolit og andre materialer frem til byggeplads­en. Konceptet kaldes FLOAT (Flexible Levitation on a Track). Banen skal konstruere­s af et fleksibelt materiale, så den kan udrulles direkte på Månens overflade og derfor ikke kraever store entreprenø­rmaskiner for at blive anlagt. Sporet beklaedes med en tynd solcellefi­lm, som leverer strøm til systemet.

De små vogne med byggemater­ialer svaever frit i luften over sporet takket vaere et princip kaldet magnetisk levitation, som i dag bl.a. bruges til højhastigh­edstog i Japan og Kina. Her bliver hele togsaet holdt svaevende over sporet af kraftige elektromag­neter, og fordi der ikke er nogen friktion mellem tog og spor, kan magnettoge­ne nå meget høje hastighede­r på op til ca. 600 km/t. Fordelen ved princippet er, at transporte­n kan ske udelukkend­e ved brug af elektromag­netisme. Derudover er der ingen bevaegelig­e dele som fx hjul, lejer og aksler, der bliver slidt og skal repareres – en stor fordel i rummet. Månebanen skal køre med over 2 km/t, og en vogn med en overflade på en kvadratmet­er kan baere op til 33 kg. Forskerne forestille­r sig, at et fuldt udbygget FLOAT-system hver dag vil kunne fragte flere hundrede tons gods rundt på Månens overflade.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark