Nu ved vi, hvor placeboeffekten sidder i hjernen

Nye skanninger i ultrahøj opløsning har afsløret placeboeffektens placering i hjernestammen.

Over 10 pct. af verdensbefolkningen skønnes at lide under kroniske smerter. Et nyt studie af den mystiske placeboeffekt giver nu forskere ledetråde til fremtidige behandlinger for smertepatienterne. Studiet, der er foretaget ved The University of Melbourne i Australien, har anvendt avancerede fMRI-skanninger med en hidtil uset detaljegrad til at identificere den eksakte lokation af både placebo- og noceboeffekten, der finder sted i hjernestammen. Denne effekt er det uforklarlige faenomen, hvor behandlinger og bivirkninger uden egentlig medicinsk virkning afføder aegte reaktioner i menneskehjernen.

Studiet blev foretaget, ved at deltagerne fik skannet deres hjerne, mens de havde et saerligt kobber-device omkring håndleddet, der blev varmet op til et moderat smertefuldt niveau. Forskerne tilbød herefter at behandle det påvirkede område med én af i alt tre forskellige salver – en, der øgede smerten, en, der lindrede smerten, og en neutral creme, der hverken gjorde fra eller til. I de fleste tilfaelde oplevede deltagerne praecis den virkning, som de var blevet fortalt, behandlingen ville frembringe, mens alle tre salver i realiteten bestod af helt almindelig vaseline.

Det saerlige ved dette forsøg er, at deltagernes hjerne blev skannet samtidig i ultrahøj opløsning. Skanningerne har afsløret, at placeboeffekten øger aktiviteten i et område kaldet rostral ventromedial medulla, der formidler smertesignaler, mens den reducerer aktiviteten i hjernens såkaldte grå substans, der hjaelper kroppen med at undertrykke smerte. Noceboeffekten forårsager den modsatte virkning. Forskerne bag undersøgelsen håber, at den nye kortlaegning af placeboeffektens eksakte placering i hjernestammen fører til fremtidige behandlinger mod kroniske smerter ved fx nerveskader.

Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven.