Vaccine mod gigt er på vej

Opdagelsen af et proteins betydning for udvikling af leddegigt er det første vigtige skridt på vej mod en vaccine.

LAEGEMIDLER Omkring én procent af befolkningen er plaget af leddegigt. Hidtil har der ikke vaeret en kur mod den smertefulde sygdom, men nu har amerikanske forskere opfundet enlovende vaccine.Metoden bag vaccinen kan ikke alene forebygge de ulidelige smerter i fingre, håndled og knae, men måske også bekaempe sygdomme som psoriasis, sukkersyge og sklerose. Leddegigt er en såkaldt inflammatorisk, autoimmun sygdom. Kroppens eget immunforsvar forårsager en betaendelse stilstand i leddene, og med tiden ned brydes brus kog knogler. Det kan medføre misdannelser og nedsat funktion i leddene–og voldsomme smerter for patienten. Sygdommene r uhelbredelig, og eksisterende laegemidler kan kun forsinke gigtens udvikling og begraense symptomerne. Men nu har forskere fra The University of Toledo i Ohio i USA taget det første vigtige skridt hen imod en effektiv vaccine.

Biokemikeren Ritu Chakravarti og hendes kolleger har laenge forsket i årsagen til autoimmune sygdomme, og de kom på sporet af et protein, som de mente måtte spille en rolle i udviklingen af leddegigt. For at efterprøve teorien om, at proteinet kaldet 14-3-3 zeta er ansvarligt for at udløse leddegigt, fjernede de genetisk proteinet hos forsøgsdyr og forventede, at dyrene så ikke ville få leddegigt. Men resultatet blev et helt andet. Fravaeret af proteinet forhindrede ikke leddegigt, men forøgede derimod sandsynligheden for at udvikle sygdommen. 14-3-3 zeta er med andre ord ikke gigtpatienternes fjende, men derimod deres bedste ven. Ud fra 14-3-3 zeta oparbejdet i laboratoriet udviklede Ritu Chakravarti og kollegerne en proteinbaseret vaccine mod leddegigt. Ingen af de forsøgsdyr, som forskerne har testet vaccinen på, har udviklet leddegigt, og dyrenes knoglerer tilmed blevet stae r kere af vaccinen. Opdagelsen af, at man ved at styrke ét bestemt protein kan hindre autoimmune sygdomme i at bryde ud, kan få betydning for behandlingen af andre invaliderende sygdomme – fx psoriasis, sukkersyge og sklerose.

Indtil videre håber forskerne fra The University o f Toledo, a ten la egemiddel producentvi l arbejde videre på deres opdagelse og ivaerksaette kliniske forsøg med gigtvaccinen. For de fleste laegemidler tager rejsen fra petriskålen i laboratoriet til hylden på apoteket omkring ti år, så i bedste fald kan gigtvaccinen nå ud til patienter i begyndelsen af 2030’erne. | |