Draebersneglen er bygget til succes

Den kan parre sig med andre arter og fraeser sig igennem alt takket vaere et drabeligt gab med 27.000 taender. Draebersneglens spektakulaere anatomi gør den ustoppelig.

Et slimet spor af ødelaeggelse straekker sig gennem blomsterbedet. For enden af sporet kryber en fed, brunlig snegl sig langsomt fremad, mens dens 27.000 taender fraeser sig igennem jordbaer og prydplanter.

Umiddelbart ser den ikke saerlig frygtindgydende ud, men den er et af de mest forhadte dyr blandt haveejere og har derfor fået øgenavnet “draebersneglen”. Og sneglen er ikke kun et mareridt i køkkenhaverne. Den lokale sorte skovsnegl er i fare for at blive udryddet, i takt med at draebersneglen spreder sig stadig laengere ud i verden.

Men nu er forskerne klar til at saette en stopper for invasionen. En ny teknik skal nemlig redde økosystemer i tide, inden de bliver inficeret og overtaget af det slimede skadedyr.

Snegle har eksisteret i 500 mio. år

Snegle hører til en af klodens aeldste dyregrupper, bløddyrene. De tidligste tegn på snegle er 541-485 millioner år gamle, men nogle forskere mener, at de opstod endnu tidligere.

Da bløddyr ikke har nogen knogler, som kan bevares, er palaeontologernes viden om fortidens snegle hullet. De ved dog, at de aeldste snegle var havdyr, og at de første landlevende snegle krøb på land for ca. 350 millioner år siden. Mange af fortidens arter forsvandt under masseudryddelsen for 65 millioner år siden, der også gjorde en ende på dinosaurerne. Begivenheden sendte den slimede dyregruppe på en ny kurs, der ledte til de snegle, vi kender.

I dag findes der ca. 70.000 arter af snegle, hvilket gør dem til de artsrigeste bløddyr i verden. Snegle er vigtige for økosystemer, da de fungerer som en slags skraldemaend. De spiser døde dyr og planter og fremskynder dermed nedbrydningsprocessen, der genbruger organisk materiale og frigiver naeringsstoffer til jorden. Arterne findes i et vaeld af former og farver – nogle med små huse, nogle med store, nogle med glatte huse, andre med pigge på. Og så er der nøgensnegle helt uden huse. En af dem er den forhadte iberiske skovsnegl, bedre kendt som draebersneglen.

Skadedyret er franskmand

Lige så gavnlige snegle er i økosystemer, hvor de naturligt passer ind i, lige så store problemer skaber de der, hvor de ikke hører hjemme. Draebersneglen er et eksempel på en uvelkommen gaest, som ikke oprindeligt hører til i Skandinavien og derfor volder store skader.

Og det er ikke kun folks haver, som er under angreb, men også nogle af vores favoritafgrøder. Den første skandinaviske draebersnegl blev registreret i Sverige i 1975, og siden 1997 er udbredelsen for alvor taget til. Sneglene kom sandsynligvis hertil via handel med jord, planter og kompost, hvor aeg og snegleunger gemte sig i stort antal.

Som navnet antyder, blev den iberiske skovsnegl oprindeligt anset for at stamme fra Spanien og Portugal, men den idé bliver nu udfordret. I 2020 udførte et hold forskere fra Polen, Tyskland og Norge omfattende genetiske undersøgelser af draebersnegle i 26 europaeiske lande. Analyserne viste, at draebersneglen ikke er den samme skovsnegl som den, der findes på Den Iberiske Halvø. I stedet stammer draebersneglen sandsynligvis fra et

område i Frankrig, der straekker sig mod det vestlige Tyskland.

I dag har draebersneglen spredt sig over det meste af Europa. Kulde lader ikke til at vaere en hindring, da den allerede har indtaget Finland, Island, Faerøerne og Grønland. Og senest måtte så fjerne egne som Mexico i 2021 annonceren draebersneglens ankomst.

Få dyr kan få en draebersnegl ned

Det største problem med draebersneglen er samtidig nøglen til dens succes: Den er en altaedende grovaeder. Alt fra kål og grøntsager til krydderurter, prydplanter og frugter – isaer de lavthaengende jordbaer – bliver fortaeret, når draebersneglen kryber forbi. Opgørelser fra Polen viser, at sneglen maesker sig i mere end 100 forskellige plantearter, og jordbaerplantager i Norge har mistet over 50 procent af høsten pga. draebersnegle.

Også ådsler, ekskrementer og slim ryger indenbords, ligesom sneglen tyr til kannibalisme, hvis den kommer forbi en død artsfaelle. Derudover har draebersneglen få naturlige fjender på de nordlige breddegrader.

Pindsvin, padder og enkelte fuglearter har indimellem draebersnegle på menuen, men de foretraekker indfødte skovsnegle, da draebersnegle er sejere og mere slimede. Solsorte kan fx finde på at tørre sneglene af i graesset for at fjerne slim, før de spiser dem.

En generel bekymring ved invasive arter er, at de er bedre til at tilpasse sig og derfor udkonkurrerer de lokale arter. I en undersøgelse testede forskere draebersneglens tilpasningsevner i forhold til brunsneglen – en indfødt nordeuropaeisk skovsnegl – ved at udsaette sneglene for forskellige temperaturer og variationer i maengden af føde. Evnen til at håndtere aendringerne blev vurderet

Den 480 mio. år gamle Calvapilosa kroegeri er en primitiv slaegtning til alle nulevende bløddyr – herunder også draebersneglen. Fossiler afslører, at dyret havde en indbygget hjelm.