Hvordan opstår haglbyger?

Om foråret kan vi pludselig blive bombarderet af haglbyger. Men hvordan kan isklumperne opstå, når det ellers er så lunt i vejret?

Hagl dannes som regel i store tordenskyer og består af underafkølede vanddråber. Underafkølet vand er flydende, selvom det er under frysepunktet, og kan nå helt ned til -48 °C, før det fryser. Faenomenet optraeder hyppigt som småbitte vanddråber i atmosfaeren – såkaldte skydråber.

Dråberne fryser ikke, fordi de består af meget rent vand. Rent vand mangler de såkaldte nukleationskerner, som iskrystallerne begynder deres vaekst omkring. Det kan fx vaere et mikroskopisk støvkorn, der er fanget inde i dråben.

Hvis vandet forstyrres af voldsomme bevaegelser, mens afkølingen finder sted, kan dannelsen af iskrystaller dog også forekomme uden nukleationskerner.

Temperaturen i atmosfaeren falder med højden, så kraftige, opadgående vinde kan sende de små vanddråber op i en højde, hvor temperaturen er under 0 °C.

På vores breddegrader sker det om foråret og i sommermånederne typisk et par kilometer over jordoverfladen. Og da store bygeskyer kan vaere op til 12 kilometer høje, er temperaturen i langt det meste af skyen under frysepunktet.

Når de underafkølede dråber oppe i skyen rammer ind i hinanden, er det nok til at forstyrre dem, så de begynder at danne iskrystaller.

De første krystaller skaber en mikroskopisk kerne, et såkaldt haglkim, som flere krystaller dannes omkring. Herfra vokser haglet hurtigt i størrelse, når det støder sammen med flere underafkølede vanddråber – indtil det er så tungt, at det falder til jorden.

I ekstreme tilfaelde kan hagl nå at blive over 15 cm i diameter, før de rammer jorden.

Haglene her er små i sammenligning med verdens største hagl, som målte over 15 cm i diameter og vejede 700 gram.