Har den globale opvarmning en effekt på foråret?

Når nu vores klode hele tiden bliver varmere, betyder det så også, at laengden af de fire årstider har aendret sig?

Det er dagens laengde og Solens højde på himlen, der rent astronomisk definerer årstiderne. De forhold aendrer den globale opvarmning ikke på. Opvarmningen aendrer til gengaeld på tidspunktet for haendelser, som vi knytter til de enkelte årstider.

I 2017 gennemgik tre forskere i tidsskriftet Nature Scientific Reports hele 743 tegn på forårets komme på den nordlige halvkugle fra de seneste 86 år. Studiet dokumenterede, at forårskåde frøkvaek, knopskydning hos planter og summende insekter kan opleves tidligere og tidligere.

Undersøgelsen viste fx, at foråret i årtiet op til artiklens udgivelse rykkede frem med én dag på breddegrader omkring Kreta. Laengere nordpå, omkring Paris, ankom foråret fire dage tidligere end et årti før. Og isaer nord for den

59. breddegrad, hvor Oslo, Stockholm og Helsinki omtrent ligger, er foråret rykket markant frem.

I Arktis er tendensen saerlig tydelig, og forårstegnene hele 16 dage tidligere på faerde. Det skyldes ikke mindst faenomenet polarforstaerkning, som betyder, at når Jordens temperatur stiger én grad i gennemsnit, stiger den mellem to og tre grader i klodens koldeste egne.

Det tidligere forår presser dyrene til at tilpasse sig, og flere undersøgelser viser, at de arter, som formår det, får en klar evolutionaer fordel. Forskere fra University of Alberta i Canada påviste fx allerede i 2003, hvordan det røde egern udnyttede de nye forhold. Den tidlige varme om foråret betød, at egernet kunne nå at få to kuld unger om året, fordi det første kuld kom til verden 18 dage tidligere.