Et pust i naesen forebygger alzheimer

Der findes ingen kur mod alzheimer, men efter 20 års forskning kan en vaccine langt om laenge vaere på vej.

Hjernesygdommen alzheimer er den mest udbredte type demens i verden, men laegevidenskaben er indtil videre kommet til kort i udviklingen af en vaccine. Nu begynder verdens første forsøg på mennesker, der skal teste sikkerhed og effektivitet af en mulig naesevaccine mod den neurodegenerative sygdom.

Forskere ved Brigham and Women’s Hospital i Boston, Massachusetts, USA, vil efter 20 års forskning i vaccinen afprøve den på 16 patienter i alderen 60-85. Ifølge den ledende forsker på forsøget, dr. Howard L. Weiner, er dette skridt skelsaettende i arbejdet med at komme sygdommen til livs. Patienterne har alle tidlige symptomer på alzheimer og får hver isaer to doser af naesevaccinen med en uges mellemrum. Vaccinen anvender hjaelpestoffet Protollin, som forskerne håber vil aktivere kroppens immunrespons gennem de hvide blodlegemer, der befinder sig i lymfeknuderne på siderne og bagsiden af nakken. Herfra skal blodlegemerne rejse op i hjernen for at bekaempe de ansamlinger af såkaldte beta-amyloidplakker, der ifølge forskerne er den formodede hovedårsag til alzheimer.

Metoden, der anvendes i dette forsøg, er blevet naerstuderet i to årtier. Her har den vist sig både at kunne forhindre og behandle alzheimer i mus. Der er dog en vaesentlig forskel på mus og menneskelige patienter, påpeger forskerne. Når det gaelder alzheimer, viser tidligere erfaringer, at positive resultater i mus ikke nødvendigvis gør sig gaeldende i mennesker. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lider omkring 55 millioner mennesker i verden af demens, og antallet forventes at stige til 78 millioner i 2030 og hele 139 millioner i 2050. Forskerholdet bag forsøget på Brigham and Women’s Hospital skønner, at 40 pct. af samtlige tilfaelde af demens kan forhindres med livsstilsaendringer. Blandt anbefalingerne til livsstilsaendringer taeller ting som motion, sund kost samt mentale og sociale aktiviteter. Forskerne går nu i gang med dette første stadie af forsøget for at sikre sig, at vaccinen er ufarlig for mennesker. Hvis alt går vel, fortsaetter de til nye studier for at vurdere dens effektivitet.

Illustration af beta-amyloidplakker, der samler sig mellem hjerneceller i en hjerne med alzheimer.