Er din håndkøbsmedicin ren placebo?

Vi bruger håndkøbsmedicin i stor stil – men virker den? Flere store undersøgelser viser, at laegemidlerne ofte kun virker marginalt bedre end placebopiller – eller at beviserne bag dem er for tynde til at afgøre deres effekt.

Hvis du en gang imellem giver din tilstoppede naese et pift Zymelin eller tager Strepsils, fordi du har ondt i halsen, så er du bestemt ikke alene. Sammen med Panodil mod smerter er de to praeparater blandt de mest solgte laegemidler og kan fås i håndkøb på apoteket eller i supermarkedet i det meste af Europa. Men ifølge flere undersøgelser er videnskaben bag de populaere midler langtfra entydig.

Senest viser en stor rapport fra 2021, at det aktive stof i Panodil kun har en veldokumenteret effekt mod fire ud af de 44 typer smerte, som det er blevet testet mod i tidens løb. Og i de veldokumenterede tilfaelde virker stoffet ofte kun en smule bedre end placebo.

Undersøgelserne afslører et gabende hul i vores viden om nogle af verdens mest udbredte laegemidler.

Håndkøbsmedicin saelger godt

Omkring 9 pct. af al solgt medicin i verden er receptfri håndkøbsmedicin. 30 pct. af den medicin er mod forkølelse og hoste, mens 22 pct. er mod smerter. Noget håndkøbsmedicin kan kun fås på apoteket, mens anden medicin er liberaliseret, så den er lettere tilgaengelig og også kan fås i fx supermarkedet og på tanken.

Blandt de populaereste laegemidler i håndkøb er naesesprayerne Zymelin og Otrivin. De bliver brugt mod forkølelse for at få luft i en tilstoppet naese. Naesen stopper til, når blodårerne i naesens slimhinder udvider sig for at kunne transportere immunforsvarets hvide blodlegemer og bekaempe infektionen. De to slags naesespray indeholder begge det aktive stof xylometazolin, som er et lille molekyle, der ligner det naturlige stresshormon adrenalin.

Når naesespray bliver sprøjtet op i naesen, binder xylometazolin sig til overfladen af slimhindernes blodårer. Derfor traekker de sig sammen, så luften lettere kan passere. Teoretisk set er det altså en smart idé at bruge Zymelin eller Otrivin, hvis naesen er stoppet, men i praksis er behandlingens effekt knap så entydig.

Naesespray mangler beviser

En gruppe australske forskere med laegen Mieke van Driel i spidsen undersøgte i 2016, hvor effektiv xylometazolin og lignende stoffer er mod tilstoppet naese.

Undersøgelsen var et såkaldt Cochrane review, dvs. en systematisk gennemgang

af al relevant forskning på området, og forskerne fandt frem til i alt 15 forsøg, som havde testet midlernes effekt på mennesker.

Selvom xylometazolin i nogle forsøg havde vist sig at virke bedre end placebo, nåede van Driel og hendes kolleger frem til, at bevismaengden i øjeblikket er alt for spinkel til at sige noget sikkert om midlets effekt.

Van Driels konklusion kan virke besynderlig, fordi mange mennesker formentlig har oplevet, at produkter som Zymelin eller Otrivin virker. Den slags oplevelser er dog ikke ensbetydende med, at produkterne er bedre end placebo.

For det første er det muligt, at placebobehandlingen, som i flere forsøg bestod af en saltvandsspray, selv er i stand til aktivt at fjerne slim fra naesen. Hvis Zymelin viser sig kun at ligge på niveau med placebo, betyder det altså ikke nødvendigvis, at behandlingen er virkningsløs.

For det andet kan maengden af slim i naesen aendre sig helt naturligt i løbet af dagen. Nogle undersøgelser peger fx på, at naesen typisk er meget tilstoppet om morgenen, men derefter – helt af sig selv – bliver mindre stoppet. Hvis du bruger en naesespray om morgenen og oplever en forbedring, kan du altså ikke vaere sikker på, at forbedringen skyldes sprayen.

Du lindrer selv dine smerter

Personlige erfaringer og videnskabelig dokumenteret effekt går heller ikke hånd i hånd, når det gaelder det populaere smertestillende stof paracetamol, som blandt andet findes i produkterne Panodil, Pamol og Pinex.

Stoffet er isaer populaert, fordi det har relativt få bivirkninger, når det bruges i de anbefalede maengder. Men virkningen er måske lige så begraenset som bivirkningerne. Det er i hvert fald konklusionen fra en stor undersøgelse fra 2021.

En gruppe australske forskere under ledelse af Christina Abdel Shaheed naerstuderede 36 undersøgelser, hvor andre forskere havde vurderet effekten af paracetamol mod i alt 44 forskellige slags smerter.

Gennemgangen viste, at paracetamols effekt kun var underbygget af tilstraekkelige beviser for fire af smertetyperne: slidgigt, smerter efter en operation i kraniet, smerter efter fødsel og almindelig hovedpine (men ikke migraene).

Derudover fandt de staerke beviser for, at paracetamol ikke er bedre end placebo mod akutte smerter i laenden – et interessant resultat, fordi paracetamol er et af de mest brugte midler mod netop denne lidelse. For resten af smertetyperne var beviserne for tynde til at drage sikre konklusioner.

I de smertetyper, hvor paracetamol virker, viser undersøgelsen desuden, at effekten generelt er lille. I forsøg med slidgigt, hvor smerter blev målt på en skala fra 1 til 100, lindrede midlet kun 3 point bedre end placebo.

Når produkter som Panodil alligevel kan virke meget effektive mod smerter, så skyldes det formentlig i høj grad placeboeffekten.

Smerter er subjektive, og vores forventninger til en behandling kan i høj grad påvirke, hvordan vi føler smerte. I tilfaeldet med slidgigt følte forsøgspersonerne en smertelindring på 26 point med paracetamol, men personerne i placebogruppen oplevede naesten det samme: 23 points lindring.

Den australske undersøgelse tyder dermed på, at den gavnlige effekt, som mange oplever med paracetamol, primaert skyldes høje forventninger til midlet.

Bivirkninger mangler også beviser

Effekten af de mest saelgende håndkøbsmidler er altså ifølge flere store undersøgelser generelt lille eller mangler tilstraekkelige beviser. Det gaelder som naevnt for xylometazolin mod tilstoppet naese og paracetamol mod smerter, men også for stofferne AMC og DCBA, som findes i fx Strepsils og bruges mod ondt i halsen. En såkaldt metaanalyse – dvs. en analyse, der samler resultaterne fra flere forskellige forsøg – viste fx, at AMC og DCBA kun virker en lille smule bedre end placebo.

En delvis undtagelse til reglen er tilsyneladende de storsaelgende nikotinpraeparater, fx nikotinplastre og -tyggegummier. De giver typisk kun i omegnen af ti procents chance for at kvitte smøgerne, men det er dog cirka dobbelt så godt som placebo.

Naeste skridt er ifølge forskerne at teste midler som paracetamol og xylometazolin i store, solide videnskabelige forsøg – ikke mindst for at blive klogere på stoffernes bivirkninger.

Mange forsøg tyder på, at bivirkningerne generelt er små, men det skyldes til dels, at de ikke altid er ordentligt undersøgt.

Xylometazolins effekt og bivirkninger er fx ikke blevet ordentligt testet på børn, og derfor anbefales stoffet generelt ikke til børn. Bivirkningerne ved laengere tids brug af paracetamol er heller ikke kendt.

Hvis du er voksen og bruger håndkøbsmidlerne med måde, kan du dog typisk roligt fortsaette med at tage dem. Du skal bare vaere opmaerksom på, at det ifølge forskerne ofte er placeboeffekten – dvs. din egen hjerne – der gør det meste af det helbredende arbejde.

4 smerter ud af 44 havde paracetamol en effekt på.

Paracetamol har ifølge undersøgelser ikke nogen dokumenteret effekt på mavesmerter, migraene og ondt i halsen.