Har planter også sanser?

Jeg satte en duftranke i vinduet. På to dage fandt den snoren til persiennen og viklede en tentakel omkring den. Det fik mig til at spekulere på, om planter mon har sanser?

Planter har sanser, og de er lige så afhaengige af dem, som dyrene er af deres, og vi selv er af vores. Planter har bl.a. en følesans, som virker ved hjaelp af såkaldte mekanoreceptorer i cellemembranerne, der minder meget om dyrerigets tilsvarende følereceptorer.

Det er mekanoreceptorer, der gør det muligt for slyngplanter at finde genstande, de kan klynge sig til. Det er også mekanoreceptorer, der gør det muligt for kødaedende planter som venusfluefanger, Dionaea muscipula, at maerke deres bytte. Og ikke nok med, at fluefangeren kan maerke bevaegelserne fra byttet – den kan også huske dem. I 2020 opdagede japanske forskere fra National Institute for Basic Biology, at påvirkningen af fluefangerens følehår får den til at ophobe kalcium i sine fangstblade – og først når kalciumniveauet overskrider en bestemt taerskel, klapper faelden om byttet. Mekanismen sikrer, at fluefangeren ikke spilder energi på at klappe faelden sammen, hvis et følehår fx bliver berørt af en regndråbe.

Nogle planter har evnen til at udveksle information om deres sanseindtryk via lugt og på den måde hjaelpe hinanden. I 1980’erne viste forskere fx, at traeer kan opsnuse luftbårne organiske forbindelser fra andre traeer, der bliver angrebet af insekter. Advarslen om angrebet giver de raske traeer tid til at danne stoffer, som gør dem uspiselige for insekterne.

I 2011 viste fem israelske forskere desuden, at en underjordisk besked om tørke efter blot en time kunne smages med rødderne af planter fem raekker vaek i et drivhus. Advarslen fik de endnu ikke tørkeramte planter til at lukke de åbninger i bladene, som vand fordamper fra.

Slyngplanter er udstyret med trykfølsomme receptorer, som registrerer, når staenglerne rammer noget, de kan sno sig omkring.