Kan Månen ende med at falde ned på Jorden?

I filmen Moonfall kommer Månen helt taet på os med de uhyggeligste konsekvenser, men hvad ville der egentlig ske i virkeligheden, hvis afstanden til Månen blev meget mindre?

I katastrofefilmen Moonfall slår en ukendt kraft Månen ud af sin bane, så den hastigt naermer sig Jorden. Tidevand sk r ae f terne bliver så kraftige, at de udløser globale naturkatastrofer, og kun en dristig mission udført af pensionerede astronauter kan redde os fra en altødelaeggende kollision.

I virkelighedens verden ville det også have store konsekvenser, hvis Månen kom taettere på Jorden. Hvis afstanden blev halveret til 192.000 kilometer, ville Månen set fra Jorden få et fire gange større areal, og naetter med Månen på himlen ville dermed opleves som vaesentlig lysere. Det kunne vi nok leve med–imod s aet n in g til følgerne af tidevand sk r ae f terne. Med Månen snu v ae rende afstand udløser den en tidevandsbølge på 0,7 meter på åbent hav. Hvis afstanden blev halveret, ville bølgen stige til over 5,5 meter.

To gange i døgnet ville den skylle hen over mange lavtliggende øer og brage ind i kontinenternes kyster. Samtidig ville kraefterne fremkalde voldsomme jordskaelv og vulkanudbrud. Månen ville tilsvarende blive påvirket staerkere af tidevandskraefterne fra Jorden. Og hvis den naermede sig endnu mere, ville den til sidst blive flået helt i stykker.

I virkeligheden kommer Månen dog ikke taettere på Jorden, men fjerner sig med ca. 3,8 centimeter om året. Først om fem milliarder år, når Solen forvandles til en rød kaempestjerne, vil det gå den modsatte vej. Når Solen svulmer op, vil dens yderste atmosfaere komme til at omslutte Jorden og Månen. Solatmosfaeren vil bremse Månens bevaegelse, så den mister energi og falder ind mod Jorden, hvor den til sidst knuses af tidevandskraefterne i 18.470 kilometers højde.

I filmen Moonfall er Månen ved at kollidere med Jorden. I virkeligheden kan den ikke nå taettere på end 18.470 km.