Engang havde Solen ringe ligesom Saturn

Ifølge et nyt studie var Solen sandsynligvis udstyret med lysende støvringe, som med tiden blev til Jorden og de øvrige planeter i vores solsystem.

Inden Jorden og de øvrige planeter i vores solsystem blev dannet, var Solen efter al sandsynlighed udstyret med gigantiske ringe af støv, som vi kender det fra planeten Saturn. Det viser resultaterne af et nyt amerikansk forskningsprojekt fra Rice University i Houston, Texas.

Ifølge forskerne kan ringene dels takkes for at Jorden overhovedet eksisterer og dels have forhindret Jorden i at blive til en såkaldt superjord – en stor og tung klippeplanet karakteriseret ved at vaere cirka to gange så stor som Jorden og med en masse på op til 10 gange så stor som Jordens.

Astronomer har fundet superjorde i kredsløb omkring cirka 30 procent af de sollignende stjerner i vores galakse – og netop dette faktum dannede grundlag for forskningsprojektet. Således stillede forskerne spørgsmålet, hvorfor der ikke eksisterer superjorde i vores solsystem, når vi ved, at eksistensen af superjorde er udbredt uden for vores solsystem.

For at finde svar på dette paradoks skabte forskerne fra Rice University en computersimulation af den haendelse, som menes at have dannet vores solsystem for cirka 4,6 milliarder år siden. Der er tale om kollapset af en gigantisk sky af støv kendt som solar nebula, hvilket blev startskuddet til dannelsen af vores solsystems sole og planeter.

Simulationen sandsynliggjorde, at haendelsen blandt andet førte til, at solen blev omringet af tre adskilte højtryksområder bestående af gas og støv, som i sidste ende har skabt de planeter, vi kender i dag. Højtryksområderne er opstået, når den unge sols kraftige tyngdefelt hastigt har suget støv og partikler til sig og varmet dem op. Varmen fra solen har fået støvet og partiklerne til at frigive store maengder gasser og dampe, som har lagt sig i ringe om Solen - den inderst af fordampede silikater, den naeste af fordampet vand fra is og den sidst og mest yderlige af kulilte. Disse ringe har fungeret som barrierer, der forhindrede støv og partikler i passere.

Materiale fanget af den inderste ring har naeret skabelsen af de fire inderste planeter - Merkur, Venus, Jorden og Mars - mens den midterste ring har skabt Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Den sidste ring dannede Kuiper Baeltet med dets mange kometer og asteroider, viser forskernes simulation.

Det skete, da støvpartiklerne med tiden nåede en så lav temperatur, at det igangsatte en gigantisk akkumulation af såkaldte planetesimaler, støvpartikler i asteroidestørrelse, som samlede sig og langsomt dannede vores solsystems planeter. Forskerne konkluderer ud fra deres resultater, at uden højtryksområderne ville solen relativt hurtigt have suget partiklerne til sig og optaget dem, hvilket ville have forhindret dannelsen af Jorden.