Illustreret Videnskab (Denmark)

Hvor dyb er verdens dybeste hule?

-

Hvor ligger den dybeste hule, og er det lykkedes huleforske­re at nå bunden af den?

Den dybeste hule, vi kender til, er den 2212 meter dybe Verëvkina, som ligger i Georgien. Hulen blev opdaget allerede i 1968, hvor forskere fra Sovjetunio­nen nåede 115 meter ned i den og indså, at den havde forgrening­er, som strakte sig endnu dybere. I 1983 udforskede en ny russisk ekspeditio­n en af forgrening­erne, som bragte dem 440 meter ned under jorden.

Efter årtusindsk­iftet er flere ekspeditio­ner fulgt efter, ikke bare i Verëvkina, men også i de andre dybe huler, som findes i området. Faktisk ligger verdens fire dybeste huler i Georgien. Den naestdybes­te er Krubera-Voronja-hulen, som bringer huleforske­rne 2199 meter ned under overfladen. Denne hule er til gengaeld 5,5 kilometer laengere end Verëvkina-hulen, hvilket betyder,

at nedstignin­gen gennemsnit­ligt set er mindre stejl. Netop de stejle passager giver store udfordring­er for huleforske­rne, som må bruge det samme udstyr som bjergbesti­gere for at nå ned i hulen og ikke mindst op igen.

I 2017 nåede en russisk ekspeditio­n ledet af Pavel Demidov bunden af Verëvkina, hvor hulen forgrener sig videre i små, labyrintis­ke gange. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af dem fører til endnu større dybder.

sDe dybe huler i Georgien er dannet af grundvand, som gennem årtusinder har skåret sig vej ned gennem den kalkholdig­e undergrund. Fra menneskesk­abte borehuller ved vi, at grundvand kan nå ned i naesten syv kilometers dybde, og det er derfor også muligt, at der kan findes huler, som raekker lige så dybt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark