Pensionsklar reaktor smadrer rekorden for fusionsenergi

En aldrende reaktor har fordoblet rekorden for fusionsenergi ved at bruge et saerligt braendstof. Fremtiden ser derfor lovende ud for naeste generation af lignende reaktorer, der kan knaekke koden til uendelig energi.

Joint European Torus-reaktoren ved Oxford i England har mere end fordoblet sin egen rekord for fusionsenergi fra 1997. Den nye rekord er resultatet af et saerligt braendstof og årtiers forberedelse af den såkaldte tokamak-reaktor.

Selvom den aldrende reaktor snart skal pensioneres, kommer det seneste rekord-eksperiment til at få stor betydning for ITER-reaktoren - en lignende model, der er ved at blive bygget i Frankrig. Og dermed også vores mulighed for at knaekke koden til uendelig energi.

Over fem sekunder producerede den aldrende JET-reaktor hele 59 megajoule. Det er mere end det dobbelte af de 21,7 megajoule over fire sekunder, som JET tog rekorden med tilbage i 1997. Selvom forsøget i 1997 maksede ud med et højere topenergi, er den gennemsnitlige energimaengde vaesentligt højere ved JETreaktorens seneste gennemløb. En faellesnaevner for begge rekord-forsøgene er braendstoffet. Både i 1997 og 2021 brugte forskerne ved CCFE et braendstof bestående af deuterium og den sjaeldne brintisotop tritium. Det radioaktive tritium skaber vaesentligt flere neutroner, når det fusionerer med deuterium, end hvis deuterium - en ikke-radioaktiv isotop af brint - fusionerer med andre deuterium-atomer. JET-reaktoren er en såkaldt tokamak. Her opvarmes braendstoffet til ekstremt høje temperaturer, hvilket gør det til plasma, som tokamakkens centrale magnetfelt holder under kontrol. Ved yderligere tryk og høje temperaturer begynder braendstoffets atomer at fusionere - og afgive energi i form af neutroner. I Sydfrankrig er ITER-reaktoren ved at blive bygget i et storstilet projekt til mere end 140 milliarder kroner. Den nye reaktor er en tokamak ligesom JET-reaktoren, der snart skal pensioneres efter 40 år.

ITER-reaktoren skal køre på samme braendstof som JET, og den nye rekord lover derfor godt for det ambitiøse fusionsprojekt. Med større kapacitet og en reaktor, der er optimeret til det rekord-smadrende tritium-braendstof, håber forskerne, at ITER kan blive den første fusionsreaktor til at afgive mere energi, end maskinen sluger for at saette gang i fusionen. Ifølge planen står ITER klar til fusionsforsøg i 2025.