Palaeontologer finder forstenet dinosaur-draeber

For ca. 95 millioner år siden åd en krokodille en dinosaur. Nu har palaeontologer fundet fossilet af jaegeren med byttet i maven - det første af sin slags på hele tre måder.

For omkring 95 millioner år siden slog en krokodilleforfader sine kraftige kaeber om en lille dinosaur og slugte den i én mundfuld. Nu har palaeontologer gravet det spektakulaere bevis for fortidens fødekaede op i det vestlige Queensland i Australien, skriver de i en ny rapport. Det nye fund kaster både lys over den nye krokodille-slaegtning og beviser forskernes formodning om, at fortidskrokodiller jagede dinosaur-unger.

Krokodillen, en tidlig forfader til de nutidige, målte omkring 2,5 meter, da den døde og forstenede. Fundet mangler halen, baekkenet og resten af kroppens bagerste del. Men fossil-analyser af krybdyrets intakte kranie og andre knogler viser, at den var en halvstor krokodille i forhold til sine nutidige efterkommere. Forskerne mener, at den sandsynligvis kunne blive vaesentligt større, hvis den havde levet laengere. Den nyopdagede krokodilleforfader har fået navnet Confractosuchus sauroktonos, der må siges at vaere lidt af en mundfuld. Navnet er en blanding af latin og graesk og betyder ifølge forskerne 'broken crocodile dinsoaur-killer'. Dinosaurdraeberen levede i det frodige område omkring store floder i det nuvaerende Australien. Et tvaersnit af landskabet er bevaret i Winton Formationen, et 400 meter tykt lag af primaert sandsten med sedimenter fra både floder, skove, sumpe og søer fra Kridttiden, der løb fra 145,5 millioner til 65,5 millioner år siden. Her er fossiler fra naesten 20 plantearter og elleve dinosaur-arter - og nu en dinosaur-aeder af en krokodille. Dinosauren i krokodillens mave var en ornithopod - små, tobenede planteaedere med et andelignende naeb på lidt over halvandet kilo. De halvt fordøjede rester i krokodillens mave er de første fosiller fra en ornithopod, der er fundet på det Australske kontinent.

Det nye fund bekraefter en formodning, som forskerne laenge har haft - at fortidens krokodiller jagtede og åd dinosaurer. De to reptiler levede første gang side om side i Triasperioden - fra 251 til 200 millioner år siden. Tidligere har palaeontologer fundet bidemaerker på dinosaur-fossiler, men indtil nu har de aldrig fundet et uomtvisteligt bevis på, at krokodiller rent faktisk havde små dinosaurer på menuen. Årsagen er formentlig, at fortidens krokodiller - ligesom de nutidige havde staerk mavesyre, der hurtigt fordøjer byttedyr. Krokodillens uheld er på den måde vores held. Fordi dens pludselige død indtraf kort efter dinosaur-måltidet, har vi nu fået endnu en puslespilsbrik til at forstå lidt mere af fortidens fødekaede.

Krokodillens kranie var stort set intakt, og det gjorde forskerne i stand til at regne ud, hvor stor krybdyret var.