Illustreret Videnskab (Denmark)
Bakterier i naesen kan give alzheimer
En almindelig bakterie i din naese kan i løbet af få dage invadere din hjerne og øge risikoen for alzheimer, mener forskere. Nu vil de stoppe de skadelige beboere med en vaccine.
Mindst 55 millioner mennesker på kloden lider af demens. Og sygdommen er den syvende hyppigste dødsårsag på verdensplan.
I de seneste år har flere undersøgelser afsløret, at fx tandkødsbetaendelse og sågar virusinfektioner kan angribe hjernens celler og øge risikoen for alzheimer, som udgør op mod 70 procent af alle demensformer. Nu viser en ny undersøgelse, at bakterier i naesen også kan kravle op i hjernen og sparke gang i en ødelaeggende kaedereaktion, der fører til den invaliderende lidelse. Forskernes nye syndebuk er en relativt hyppig chlamydia-bakterie, som er kendt for at forårsage forskellige luftvejsinfektioner. Nogle gange finder den vej til hjernen, og i de nye forsøg kortlagde forskerne bakteriens uhyggelige rute fra naesens slimhinder og ind bag hjernens beskyttende barriere. I museforsøg kunne forskerne bl.a. følge, hvordan bakterien, c. pneumoniae, inden for bare 72 timer kryber via nervetråde i naesen og videre op i den en lille del af forhjernen kaldet lugtenerven. Herfra er der fri adgang til resten af hjernen. Og allerede i løbet af få dage når bakterien at lave stor ravage. I laboratoriet observerede forskerne bl.a., hvordan et saerligt protein kaldet beta-amyloid hobede sig op mellem hjernecellerne, hvilket er kendetegnende for alzheimer. De kunne også følge, hvordan bakterien rejser fra lugtenerven og herefter inficerer de celler, der udgør hjernens støttevaev - de såkaldte gliaceller. Støttecellerne udgør mere end halvdelen af vores hjerne og beskytter normalvis mod bakterier. Men så snart støttecellerne er inficeret med c. pneumoniae hjaelper de i stedet bakterien med at angribe og fortaere resten af hjernen. Selvom forsøgene i første omgang er lavet på mus, mener forskerne godt, resultatet kan overføres på mennesker - da vi både har de samme nerver og kan inficeres af samme bakterie. Derfor arbejder forskerne allerede på flere behandlinger, der bremser bakterien, før den haerger hele hjernen og forringer hukommelsen. Den ene mulighed er at hjaelpe hjernens støtteceller med at bekaempe bakterien ved hjaelp af medicinske stoffer, når den først er krøbet ind bag hjernens beskyttende barriere. Den anden mulighed er forskerne allerede i fuld gang med: En vaccine mod klamydia-bakterien, der forhindrer den i at rejse fra naesen og ind i lugtenerven i første omgang.