Liv på Jupiter-månen Europa rykker taettere på

Ved et tilfaelde er forskere nu kommet taettere på at finde liv på Jupiters måne, Europa. En undersøgelse af indlandsisen i Grønland peger på, at lommer med vand på Europa er taettere på overfladen end først antaget.

Siden Voyager 2-sonden i 1979 og senere Galileo-sonden op gennem 1990’erne sendte billeder af isoverfladen på Jupiters måne Europa, har den vist sig som et af de bedste bud på fremmede livsformer i vores solsystem. Under isoverfladen gemmer sig et gigantisk saltvandsocean, der kan indeholde liv, og fordi chancerne for liv på Europa er så lovende, har NASA finansieret en mission til månen med sonden Europa Clipper. Den opsendes i 2024 og forventes at gå i kredsløb om månen i 2030. Med sig vil sonden have en radar, der kan traenge gennem is. Det har dog laenge slået astrofysikere ud, at isskallen med sin tykkelse på 20-30 kilometer, virker uigennemtraengelig for radarer. Nu har en raekke forskere fra amerikanske Stanford University imidlertid godt nyt, for vandet kan vaere meget taettere på overfladen end først antaget.

Egentligt skulle forskergruppen undersøge hvordan indlandsisens vaekst og tilbagetraekning i Grønland påvirkede havniveau-stigningerne som led i Jordens klimaforandringer. Men ved et tilfaelde overvaerede gruppen en praesentation af overfladen på Europa og opdagede, at dens formationer i overraskende grad mindede om den overflade, de havde fundet i Grønland. Hvad forskerne mere praecist havde fundet i Grønland, var en såkaldt dobbelt højderyg, som mest af alt ligner en kanal med to højder på hver side. Ved at analysere data fra NASA’s Operation IceBridgemission, hvor der blandt andet blev brugt en isgennemtraengende radar, kunne forskerne undersøge, hvordan en dobbelt højderyg i det Nordvestlige Grønland var opstået.

De kunne observere, at isen spraekkede rundt om en lomme af sammentrykket flydende vand, der var ved at genfryse inde i indlandsisen, hvilket fik to toppe til at stige op som en M-form. Holdet mener, at den proces også kan have fundet sted på Europa, fortaeller en af forskerne, Riley Culberg:

"I Grønland er denne dobbelte højderyg dannet på et sted, hvor vand fra overfladesøer og vandløb ofte løber ind i den naere overflade og genfryser. Én måde hvorpå lignende overfladiske vandlommer kan dannes på Europa, kan vaere gennem vand fra havet under overfladen, der tvinges op i isskallen gennem revner."

Europa er daekket af disse dobbelte højderygge, hvis opståen har vaeret et mysterium for astrofysikere men som nu måske er blevet opklaret. Og fordi vandet er presset op mod disse højderygge, kommer det også taettere på overfladen og vil vaere nemmere at undersøge med radarudstyr.