Forskere forlaenger levetiden i mus med 41 procent

Yngre organer, mere hår og staerkere kroppe. Det var resultatet af et nyt forsøg, hvor forskere lykkedes med at udskyde aldringen i mus ved hjaelp af genterapi.

Hvorfor aeldes nogle af os hurtigere end andre? Og hvordan kan vi udskyde aldringen og undvige de sygdomme og skavanker, der følger med? Det er nogle af de spørgsmål, forskerne lige nu kaemper for at besvare. Og nu har de måske knaekket en del af koden i et nyt forsøg, hvor de har brugt genterapi til at forlaenge livet hos mus med hele 41 procent.

For at forstå hvordan forskerne har udskudt musenes naturlige aldring, skal vi en tur helt ind i kernen af vores celler. Her ligger vores arvemateriale, eller dna, rullet sammen i lange kromosomer. For enden af kromosomerne sidder en form for beskyttende kappe af dna-stykker kaldet telomerer. Og netop de beskyttelseskapper kan have afgørende betydning for, hvordan vi aeldes. Hver eneste gang cellen deler sig, og dna'et kopieres, forkortes den yderste stump af telomererne nemlig en smule - lidt som et klippekort. Og på et tidspunkt slipper klippene op, så cellen ikke kan dele sig mere. Den graense er også kendt som den såkaldte hayflickgraense, som ligger på omkring 50-70 delinger for hver celle. Og det kan sparke gang i aldringen og fx gøre os mere rynkede og udsatte for sygdomme, når det sker i flere celler på samme tid. Men der findes en saerlig spiller i vores krop, som holder telomererne lange og bekaemper aldringen: et enzym kaldet telomerase. Udødelighedsenzymet, som det også bliver kaldt, bliver produceret af et gen kaldet TERT (telomerase reverse transcriptase.) I det nye forsøg brugte forskerne en saerlig virus, en såkaldt cytomegalovirus, til at invadere musenes celler og levere mere af TERTgenet. Og det viste sig at have afgørende effekt på musenes aldring.

Forskerne kunne bl.a. se, hvordan klippekortet, altså telomererne, i musenes nyrer blev laengere. De kunne også se, hvordan behandlingen mindskede hårtab hos musene, og hvordan de fik bedre motorik og koordination. Desuden øgede genterapien ikke musenes risiko for kraeft - hvilket ellers kan vaere en bekymring ved at aendre på cellernes klippekort. Derfor mener forskerne også, at opdagelsen kan få afgørende betydning for både vores livskvalitet og helbred, hvis den kan overføres til mennesker.