Teenagere er programmerede til at ignorere deres mors stemme

Omkring 13-årsalderen sker der en aendring i hjernen, som får teenagere til at lytte mindre til deres mors stemme og mere til ukendte. Og ifølge forskerne er det faktisk en rigtig god ting.

Hvis du har en teenager derhjemme, som kan vaere svaer at traenge ind til, venter der måske en rigtig god forklaring. Den selektive hørelse er nemlig ikke nødvendigvis den unges egen skyld. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig afslører, at mors røst får ekstra svaert ved at traenge igennem barrieren, efter pubertetens indtog i kroppen - og at det faktisk er en rigtig god ting.

I 13 års-alderen begynder hjernens såkaldte belønningscenter nemlig at reagere langt mindre på mors stemme og langt mere på nye, ukendte stemmer. Alt sammen som en del af en velorkestreret biologisk proces, der, ifølge forskerne, skal drive de unge mennesker laengere og laengere vaek fra foraeldrenes trygge skød.

"Ligesom når spaedbørn ved, at de skal lytte efter deres mors stemme, ved teenagere, at de skal lytte efter nye stemmer," lyder det fra en af forskerne bag undersøgelsen, psykiater Daniel Abrams i en pressemeddelelse.

I den nye undersøgelse udførte Abrams og resten af holdet såkaldte MRI-scanninger af personer i alderen mellem 13 og 16,5 år for at opklare, hvad der praecis sker i den hormonbadede hjerne. Inden scanningerne optog forskerne teenagernes mødre, mens de sagde tre volapyk-ord, som varede under et sekund. På den måde sikrede de sig, at deltagerne hverken forholdte sig til ordenes betydning eller følelsesmaessige indhold. Herefter optog forskerne de praecis samme volapyk-ord udtalt af to fremmede kvinder. Hver deltager lyttede gentagne gange til optagelserne af deres mors stemme og de fremmede kvinder i vilkårlig raekkefølge. Teenagerne blev også udsat for forskellige husholdningslyde, som fx en opvaskemaskine, så forskerne kunne følge med i, hvordan hjernen reagerede på lyde i forhold til stemmer.

På hjernescanningerne kunne forskerne følge med i, hvordan alle stemmer satte gang i langt flere hjerneområder hos teenagerne end hos yngre børn under 12 år. Teamet kunne bl.a. se, hvordan de indtalte stemmer satte fut i et område kaldet 'superior temporal sulcus', som filtrerer, hvilke lyde der er vigtige for os. Men også i et område kaldet den 'cingulate cortex', som er involveret i vores sociale intelligens. Hjerneaktiviteten steg gradvist i takt med deltagernes alder. Så meget at forskerne til sidst kunne gaette deltagernes alder alene ud fra hjernescanningerne.

Men forskerne observerede også, hvordan en saerlig del af hjernens såkaldte belønningscenter kaldet nucleus accumbens var langt mere aktiv, når teenagerne hørte ukendte stemmer, end når de hørte deres mors.

Det samme gjaldt et saerligt område i den såkaldte praefrontale cortex, der bl.a. står for at vurdere social information. Og der er rigtig god grund til hjernens pludselige tiltraekning mod det nye og ukendte. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det nemlig en del af en sund modningsproces:

"På et eller andet tidspunkt bliver et barn uafhaengigt,og det skal understøttes af en biologisk aendring," lyder det fra hovedforfatteren bag undersøgelsen Vinod Menon, som er professor i psykiatri og adfaerdsvidenskab ved Stanford University.