Du fejler, hvad du spiser

Kosten påvirker i høj grad, hvilke sygdomme vi får. Forskning viser, at en helt eller naesten kødfri kost med masser af grøntsager giver lavere risiko for type 2-diabetes, kraeft og hjerte-kar-sygdomme.

har derfor lagt lige så stor vaegt på, at diaeten opfylder alle kroppens krav til energi, vitaminer og naeringsstoffer. Og behovet for en bedre kostplan er stort.

I den rige del af verden får de fleste af os alle de vigtige naeringsstoffer, men kalorieindtaget er alt for stort. Ud af klodens ca. 8 mia. indbyggere er over 25 pct. i dag enten overvaegtige eller staerkt overvaegtige.

Omvendt viser data fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at 811 mio. i år 2020 enten ikke fik kalorier nok eller manglede bestemte naeringsstoffer som fx kalcium. Det er mennesker, der ender som under- eller fejlernaerede.

En undersøgelse fra 2019, der ligeledes er offentliggjort i The Lancet, viste ligefrem, at et for højt, for lavt eller forkert indtag af fødevarer er klodens allerhyppigste årsag til for tidlige dødsfald – hyppigere end selv rygning.

Omlaegning til den nyudviklede diaet kraever derfor store aendringer af kostvanerne i alle dele af verden. Ved sammensaetningen af en global klimadiaet har forskerne stået over for et dilemma.

På den ene side ved de, at animalske produkter har et klimaaftryk, der er 10-40 gange så højt som plantebaserede fødevarer. Og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, anslår, at klodens produktion af netop kød, maelk og aeg vil stige med 44 pct. frem mod 2050, hvis vi ikke omlaegger kosten. På den anden side ved forskerne også, at de animalske proteiner er naesten uundvaerlige i kosten – ikke mindst for børn.

EAT-Lancet-forskerne har fundet en balancegang mellem kød og klima ved at inkludere små maengder af animalske proteinkilder i diaeten for så til gengaeld at skrue op for plantebaserede proteiner fra fx baelgfrugter og nødder.

Hvis du følger klimadiaeten, er du derfor såkaldt fleksitar, det vil sige, at du hovedsageligt spiser plantebaseret, men får et lille tilskud af kød eller fisk et par gange om ugen. Samlet set er EAT-Lancet-diaeten derfor meget taettere på ernaeringsforskernes generelle anbefalinger.

De første undersøgelser af helbredseffekten er da også lovende, bl.a. en svensk undersøgelse under ledelse af sundheds- og ernaeringsforskeren Anna Stubbendorff fra Lunds Universitet, der blev udgivet i marts 2022.

Forskerne udviklede først et indeks, som gjorde det muligt for dem at vurdere, hvor taet en persons kost var på EAT-Lancet-rapportens klimadiaet. Indekset gav point fra 0 til 3 inden for 14 grupper af fødevarer. Den samlede score for en person kunne altså ligge mellem 0 og 42.

Herefter udregnede de scoren for i alt 22.421 personer i alderen fra 45 til 73 år og sammenholdt den med statistikker for sygdomme og for tidlig død.

Forskerne sammenlignede derefter de 20 pct. af de 22.421 personer, som scorede højest og altså spiste taettest på klimadiaeten, med de 20 pct., som scorede lavest. Sammenligningen viste, at de, der fulgte klimadiaeten, havde en 25 pct. lavere risiko for for tidlig død og en vaesentlig nedsat risiko for kraeft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

En lignende undersøgelse af 59.849 personer i Storbritannien fra januar 2022 dokumenterer en tilsvarende nedsat risiko for type 2-diabetes. Her benyttede forskerne et indeks magen til det svenske. Langt de fleste spiste en kost, der gav mellem 15 og 30 point på kostskalen, og forskerne fandt frem til, at for hvert ekstra point man scorede på kostskalaen, nedsatte man sin risiko for at få sukkersyge med 6 pct.

Verdensdiaeten skal vaere for alle

Selvom EAT-Lancet-rapportens anbefalinger har både sundhedsfremmende og klimareddende effekter, saetter nogle forskere spørgsmålstegn ved, om det er praktisk muligt at producere den anbefalede kost.

Et af kritikpunkterne er ifølge miljøingeniøren Marta Tuninetti fra universitetet i Torino og to af hendes kolleger, at planens krav til ferskvand ikke kan opfyldes alle steder på kloden.

De tre forskere har beregnet, at klimadiaeten ganske vist vil få planetens samlede vandforbrug til at falde med 12 pct., men at vandforbruget samtidig stiger for 40 pct. af verdens befolkning.

I de afrikanske lande Etiopien, Senegal og Rwanda skal der fx bruges i omegnen af 50 pct. mere vand end i dag.

Nogle undersøgelser saetter spørgsmålstegn ved, hvorvidt et land som Indien overhovedet kan brødføde hele sin befolkning ernaeringsrigtigt med det areal, nationen har til rådighed, eller om inderne skal til at importere endnu flere fødevarer, end de allerede gør.

Andre beregningertyder på, at klimadiaeten reelt kun er en mulighed i den vestlige verden, fordi den nok er for dyr for klodens fattigste.

Ernaeringsforskerne er dog fortrøstningsfulde. De er godt klar over, at EAT-Lancet-rapportens kostplan kun er et første bud på en sund og klimavenlig diaet.

Kosten skal under alle omstaendigheder tilpasses, så den både gavner klima og miljø optimalt i hvert enkelt land og er kulturelt acceptabel. Derfor er naeste skridt nu en langt mere tilbundsgående analyse, som allerede er sat i gang af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO.

Den nye rapport, som udkommer i 2024, skal bl.a. indeholde analyser og anbefalinger inden for vigtige emner som fødevaresikkerhed, lokal baeredygtighed og praktisk gennemførlighed.

Først på det tidspunkt vil vi vide, praecis hvilke konsekvenser det har for både vores eget og klodens helbred, hver gang vi laegger en vare i indkøbskurven.