Illustreret Videnskab (Denmark)
Rumforskerne drømmer om fem rejser i det ydre Solsystem
Missioner til de fjerneste kloder i Solsystemet er dyre i både tid og penge. Men de er nødvendige, hvis vi vil kende vores hjem i universet og forstå, om det er helt almindeligt eller noget ganske saerligt. Fem destinationer står øverst på rumforskernes ønskeliste.
Dvaergplanet skal tjekkes for vand
MISSIONENS MÅL:
I 2015 nåede sonden Dawn frem til dvaergplaneten Ceres i asteroidebaeltet mellem Mars og Jupiter. Dawns billeder tyder på, at der findes et underjordisk hav, som laekker vand ud på overfladen. Nu vil ESA hente prøver hjem fra et krater, som skal afsløre, om der virkelig er vand og måske endda liv.
UDFORDRINGEN:
Mars kan med sin tyngdekraft slynge sonden mod målet på udrejsen. Men turen hjem skal den klare med sit eget braendstof, hvilket forlaenger rejsetiden.
AFSTAND: 294 millioner km.
REJSETID OG PRIS: Opsendelse i 2029 og hjemkomst i første halvdel af 2040’erne. Prisen bliver på ca. 27 milliarder kr.
Kina vil lande på jupitermåne
MISSIONENS MÅL:
Den kinesiske sonde Gan De skal flyve forbi flere af Jupiters måner og undersøge deres overflader og opbygning. Sonden vil formentlig gå i kredsløb om Callisto og nedsaette et landingsfartøj. Månen består af sten og is, som blev tilovers fra dannelsen af Jupiter, og derfor rummer Callisto et vaeld af oplysninger om Solsystemets største planet.
UDFORDRINGEN:
Callisto er valgt, fordi den ligger uden for Jupiters intense strålingsbaelte. Men der er kun få erfaringer med landinger på måner så langt ude i Solsystemet.
AFSTAND: 628 millioner km.
REJSETID OG PRIS: Opsendelse i 2029. Går i kredsløb om Jupiter i 2035. Prisen er ukendt.
Saturnmåne kan rumme liv
MISSIONENS MÅL:
I 2005 opdagede satellitten Cassini gejsere med saltvand på saturnmånen Enceladus. Vandet indeholder masser af organiske stoffer samt silikater og brint. Det indikerer, at der er vulkanske kildevaeld på bunden af det hav, som findes under månens isdaekke. NASA’s sonde Enceladus Orbilander skal analysere vandet fra gejserne og lande på månen i jagten på liv.
UDFORDRINGEN: Satellitten er det første rumfartøj, som både skal gå i kredsløb og lande.
AFSTAND: 1,27 milliarder km.
REJSETID OG PRIS: Opsendelse sidst i 2030’erne. Landing i starten af 2050’erne. Missionens pris bliver ca. 36 milliarder kr.
Hjemløs klode er unik budbringer
MISSIONENS MÅL: Iskloden Chiron er en såkaldt kentaur, som er dannet i Kuiperbaeltet yderst i Solsystemet. Men siden er den slynget indad til området mellem Uranus’ og Saturns baner. Amerikanske forskere drømmer om at undersøge kloden, netop fordi den kan give viden om det fjerne og utilgaengelige Kuiperbaelte.
UDFORDRINGEN:
Det er svaert at finde pengene. NASA har p.t. sat missionen på standby.
AFSTAND:
Den fjerneste del af Chirons bane ligger 2,7 milliarder km ude i rummet. Den naermeste del er 1,2 milliarder km vaek.
REJSETID OG PRIS: Sonden vil kunne sendes afsted sidst i 2020’erne og nå frem i 2030’erne. Prisen er ca. 6 milliarder kr.
Isgigant sladrer om Solsystemet
MISSIONENS MÅL: Uranus er den mest gådefulde planet i Solsystemet. NASA’s Uranus Orbiter and Probe skal opklare, hvor langt ude i Solsystemet planeten blev dannet, hvordan den blev vaeltet om på siden, hvorfor magnetfeltet er så kaotisk, og hvorfor overfladen er så kold. Under kredsløbet dropper satellitten en måleprobe ned i atmosfaeren.
UDFORDRINGEN: Sonden skal udnytte Jupiters tyngdekraft på rejsen. Derfor skal den bygges hurtigt, så den er klar i begyndelsen af 2030’erne, hvor Jupiter står perfekt.
AFSTAND: 2,7 milliarder km.
REJSETID OG PRIS: Opsendelse i 2031. I kredsløb i 2043. Prisen bliver ca. 31 milliarder kr.