Illustreret Videnskab (Denmark)
Kaempe asteroide øgede temperaturen med flere grader
En asteroide dobbelt så stor som den, der udslettede dinosaurerne, kan vaere årsagen til det største og aeldste krater på kloden, afslører ny undersøgelse.
Det er estimeret til at straekke sig over flere hundrede kilometer i diameter, og en gåtur fra den ene ende til den anden ville tage dig cirka to og en halv dags uafbrudt gang.
Vredefort-krateret taet på byen Johannesburg i Sydafrika er det største og aeldste nedslagskrater, vi kender på Jorden.
Det gigantiske ar i Jordens skorpe stammer formentlig fra et sammenstød med en kaempe asteroide for omkring to milliarder år siden. Og selvom vind og vand har nedbrudt krateret og gjort det svaert at måle den fulde størrelse, mener forskerne, at selve hullet strakte sig over et område på mellem 180 og 300 kilometer i diameter lige efter nedslaget.
Nu viser en ny undersøgelse udgivet i Journal of Geophysical Research, at den enorme asteroide, der forårsagede krateret, formentlig er langt større, end forskerne hidtil har troet.
Tidligere anslog forskerne, at asteroiden var omkring 15 kilometer i diameter og rejste med en fart på 15 kilometer i sekundet. Men den nye analyse viser, at den formentlig fyldte mellem 20 og 25 kilometer på tvaers og ramte Jorden med en fart på mellem 15 og 20 kilometer i sekundet.
Og det betyder, at den kan have vaeret dobbelt så stor som den asteroide, der tordnede mod Jorden for 66 millioner år siden og gjorde det endeligt af med dinosaurerne.
Dengang ødelagde meteornedslaget ozonlaget og skabte kaempebølger, jordskaelv, syreregn og gigantiske skovbrande.
Derfor kan Vredefort-nedslaget også have haft endnu større konsekvenser for kloden, end vi hidtil har troet. Så store at støv og partikler fra nedslaget formentlig spredte sig over hele planeten, blokerede for sollyset og afkølede Jordens overflade.
"Det kan have haft ødelaeggende konsekvenser for alle fotosyntetiske organismer, og det kan have taget alt fra timer til et årti, før støvet og partiklerne har lagt sig igen. Efterfølgende haevede drivhusgasser formentlig den globale temperatur med adskillige grader," oplyser Miki Nakajima, der er assisterende professor ved University of Rochester og en af forskerne bag undersøgelsen.