Ny teknik kan fryse polerne til is

Forskere har fundet ud af, hvordan vi kan genfryse polerne, som i disse år smelter. Det kan gøres billigt, men ikke uden konsekvenser.

Polerne ved Arktis og Antarktis opvarmes med rekordfart, og konsekvenserne er katastrofale, hvis det fortsaetter. Smeltet is og kollapsende gletsjere øger havniveauet, og det vil ramme os alle.

Nu har en raekke forskere fra blandt andet Yale University i USA fundet en metode, som kan bremse den massive opvarmning.

I en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Environmental Research Communications har de regnet ud, hvordan vi kan genfryse polerne.

Meget lavpraktisk vil forskerne pumpe aerosolpartikler (små luftbårne partikler) ud i stratosfaeren på både den nordlige og sydlige halvkugle. Partiklerne skal sendes ud 13.106 meter over Jorden på den 60. breddegrad i både nord og syd – hvad der svarer til den sydlige del af Alaska og den sydlige spids af Patagonien.

Metoden kaldes stratosfaerisk aerosolinjektion. Når partiklerne udledes, vil de drive mod polerne og skabe en skygge, som gør det muligt at genfryse polerne. Det er samme mekanisme, som når store vulkanudbrud gennem historien har afkølet Jorden med store svovlskyer.

Aerosolen som forskerne vil benytte, består af svovldioxid, som omdannes til svovlsyreaerosoler, når det blandes med vand. Der skal frigives 6,7 milliarder kilo svovldioxid ved hver pol, som vil skabe tåger af små dråber.Dråberne vil reflektere solstråling og saenke temperaturen ved polerne med 2 °C – naesten samme niveau, som før industrialiseringen af verden. Faktisk vil hele verden opleve en afkøling. Aerosolerne kan forblive i stratosfaeren i op til tre år, hvor de flyttes rundt af vinde. Til sidst bliver dråberne så store, at de falder til Jorden, og en ny last aerosoler sendes afsted.

Forskerne vil bruge 125 specialdesignede tankfly kaldet SAIL-43K, som kan bringe op til 76.190 kg aerosolpartikler op i den rigtige højde.

Partikelspredningerne vil vaere saesonbestemt, når der er lange dage i foråret og sensommeren. Den samme flåde af fly kan betjene begge halvkugler og skifte mellem polerne, når årstiderne skifter. De 125 fly skal flyve 1.458 missioner om dagen i løbet af en fire måneder lang injektionsperiode ved hver pol. Når et fly letter, vil det tage godt 30 minutter at nå den rigtige højde. Derefter vil flyet på to minutter have afgivet sin last, lande på jorden efter 30 minutter, bruge en time på genopfyldning og vaere klar til naeste mission.

Samlet vil genfrysningen af polerne koste 11 milliarder dollars om året, hvilket er billigere end andre potentielle klimaløsninger.

Metoden kan dog have mere end økonomiske omkostninger. Svovldioxid i høje niveauer kan forårsage kvalme, opkastning, mavesmerter og skader på luftveje og lunger. Derfor går forskerne også målrettet efter breddegrader, hvor der bor mindre end én procent af den globale befolkning.

En genfrysning af polerne kan dog forstyrre monsunerne i Asien, øge tørken i Afrika, og derved bringe fødevare- og vandsikkerheden i fare for naesten to milliarder mennesker.

Og metoden løser ikke de overordnede klimaudfordringer. Forskerne selv beskriver det som en smertestillende pille, men ikke en penicillinkur. En genfrysning af polerne er en nødløsning. Verdenssamfundet skal fortsat arbejde på at nedbringe udledningen af CO2, slutter de.