Illustreret Videnskab (Denmark)
Vi lever i et umuligt univers: Her er astronomernes 5 største gåder
Du burde slet ikke eksistere, og 95 procent af universet er helt usynligt. Laes om universets fem største gåder, og find ud af, hvordan fysikerne vil knaekke dem.
Besøgte aliens virkelig Jorden i 1950?
Ni prikker oplyste himlen den 12. april 1950, og de er aldrig blevet observeret hverken før eller siden. Forskerne har udelukket alle kendte tekniske og astronomiske forklaringer og står tilbage med ét stort spørgsmålstegn: Var aliens på spil naer Jorden netop den dag?
STATUS: Prikkerne skyldes ikke satellitter, for den første sonde, Sputnik, blev først opsendt syv år senere, ligesom banale forklaringer som spytdråber på den fotografiske plade er udelukket. Der er heller ikke tale om asteroider eller lysfakler fra røde dvaergstjerner. Forskerne tjekker nu en sidste gang for uopdagede tekniske fejl. Hvis fejl helt kan afvises, begynder jagten på rumvaesener for alvor.
DET STORE PERSPEKTIV:
I 70 år har forskerne forgaeves lyttet efter radiosignaler fra avancerede civilisationer og har brug for nye metoder. En af disse kunne vaere at registrere lys, der pludseligt taender og slukker. Lyset kan fx skyldes refleksion af sollyset fra store rumskibe, eller at rumvaesener har kommunikeret med laserstråler.
Alt burde vaere udslettet ved fødslen
Vi ved allesammen, at universet opstod med big bang; noget stemmer dog ikke, for ved big bang blev lige mange partikler og antipartikler skabt, men da de udsletter hinanden, når de mødes, burde vi ikke eksistere. Alligevel blev en rest af stof tilbage, som efterfølgende dannede alt i universet.
STATUS: For at blive klogere på antipartiklerne undersøger fysikerne på verdens største atomaccelerator, LHC, henfald af kortlivede Bmesoner, der består af en kvark og en antikvark. Det tyder på, at antipartiklerne går en smule lettere i stykker end partiklerne, hvilket kan have skabt overskuddet af stof efter big bang. Detektoren LHCb, som er bygget specielt til formålet, er netop blevet opgraderet for finde svaret.
DET STORE PERSPEKTIV:
Hvis stof er lidt mere robust end antistof, vil det ikke blot løse gåden om alts opståen. Den lille forskel slår også en spraekke i nutidens atomteori, som forudsiger, at stof og antistof er ens bortset fra modsat elektrisk ladning. Spraekken kan bane vej for at udvikle en kvantemekanisk teori om alting.
Langvarig supernova forbløffer forskerne
Kaempestjerner kan eksplodere som supernovaer og efterlade en neutronstjerne eller et sort hul. Faenomenet er relativt hurtigt overstået. Men nu har astronomerne opdaget en håndfuld mystiske supernovaer, som øjeblikkeligt udsender op til 10.000 gange mere lys end normalt og bliver ved med at udstråle røntgen laenge efter eksplosionen.
STATUS: Den første giganteksplosion, kaldet Koen, blev opdaget i 2018. Mens en normal supernova bruger flere uger på at skrue op for lysstyrken, udsendte Koen sit ekstreme lys øjeblikkeligt. Bagefter steg udsendelsen af røntgen gennem 60 dage i stedet for at dø hen som normalt. Forskerne har nu opdaget fem af de ekstreme supernovaer, som bliver fulgt med forskellige teleskoper rundtomkring i verden for at afsløre processen bag.
DET STORE PERSPEKTIV:
Supernovaer spiller en central rolle i galakserne, fordi tunge grundstoffer som jern og nikkel dannes ved eksplosionerne og indbygges i fx stenplaneter som Jorden. Det er vigtigt at forstå supernovaer, da de bestemmer, hvor i universet livet kan opstå.
Kun 5 procent af universet er synligt
Når vi kigger ud i universet, kan vi se milliarder af planeter, stjerner og galakser, men faktisk udgør de kun en brøkdel af universets samlede masse. Resten bliver udgjort af mørkt stof og mørk energi, som astronomer stadig ikke ved, hvad består af, eller hvordan det virker.
STATUS: Detektorer med flydende xenon kan afsløre mørke partikler, hvis de ramler ind i en xenonkerne og får den til at bevaege sig og udsende lys. Tre nye detektorer i Europa, USA og Kina har netop indledt jagten på de mørke kraefter. Derudover skal rumteleskoper som James Webb og efterfølgeren Roman måle hastigheden af universets udvidelse siden big bang for at pejle sig ind på, hvordan den mørke energi virker.
DET STORE PERSPEKTIV:
Hvis fysikerne og astronomerne kan løse gåderne om universets mørke side, kommer de taettere på at kunne udvikle en teori, som beskriver alt i naturen fra atomernes mindste byggesten og til naturkraefterne, der holder hele universet sammen.