Illustreret Videnskab (Denmark)
Amerikanerne ville til Sydpolen på første klasse
The Antarctic Snow Cruiser skulle bevise, at USA producerede verdens bedste køretøjer. Pingvinen, som den også blev kaldt, rummede derfor en lang raekke finesser.
dage. Forsinkelsen er kritisk, for Pingvinen er allerede langt bagud i forhold til køreplanen – på intet tidspunkt har Poulter kunnet tvinge monsteret op på de lovede 48 km/t. Gennemsnitsfarten er 32 km/t., når han ellers kører. I stedet for otte dage viser turen til østkysten sig at tage tre uger. Ved den mindste stigning falder farten drastisk, og naer millionbyen Boston forårsager Pingvinen USA’s hidtil vaerste trafikprop med 70.000 bilister. Foran dem snegler Poulter sig afsted.
Blot to dage før afrejsen når Antarctic Snow Cruiser havnen og bliver hejst ombord på ekspeditionens skib North Star. For en stund er genvordighederne glemt, nu er den geniale opfindelse på vej til sit rette element, mener Poulter. Han er overbevist om, at ekspeditionen får hårdt brug den rullende polarbase på det menneskefjendske Antarktis. Naer Sydpolen kan temperaturerne falde til minus 80 grader, og iskolde vinde blaeser med med op til 300 km/t. Poulter ved, hvad han taler om. Han har deltaget i to tidligere polarekspeditioner, og en af gangene var han ved at omkomme. Udfordringerne på klodens sydligste kontinent er så enorme, at kun legendariske Roald Amundsen slap levende fra at nå frem til Sydpolen. Luksuskøretøjet Pingvinen skal skrive amerikanerne ind i historiebøgerne og gøre nordmanden kunsten efter. På én og samme tid skal Antarctic Snow Cruiser vaere et mobilt laboratorium og et lunt hjem for fem videnskabsfolk.
Ombord findes proviant og braendstof til et år, hvilket ifølge beregninger raekker til at bringe dem til Sydpolen og tilbage igen. Mens North Star sejler gennem Panamakanalen og krydser Stillehavet, vender optimismen tilbage. Pingvinens udvendige højttaler viser sig at vaere glimrende tidsfordriv.
“I aftes afviklede vi en af vores saerlige ønskekoncerter. Jeg havde ønsket to sange, og de spillede dem begge”, skriver en af ekspeditionens deltagere, geologen Charles F. Passel, i sin dagbog.
Landgangsbroen knaekker
Passel skriver jaevnligt i dagbogen om Pingvinen. Ifølge ham glaeder alle sig til at komme i land, men her begynder problemerne først for alvor. Da skibet ankommer til Hvalbugten 2.000 km syd for New Zealand, hviler alles øjne på Pingvinen. Poulter saetter sig bag rattet, mens polarekspeditionens leder, admiral Byrd, troner oven på taget.
Mandskabet har bygget en improviseret landgangsbro af svaert tømmer. På tvaers af dem er tykke telefonpaele lagt, så de danner en rampe. Da Poulter ruller ned ad den, knager traevaerket under køretøjets enorme vaegt.
Brøkdele af et sekund efter knaek
ker telefonpaelene under højre forhjul som taendstikker. Pingvinen kraenger faretruende, og i et kort øjeblik er nogle olietønder under rampen det eneste, der forhindrer prestige-køretøjet i at styrte ned på isen. Med sine 37 tons vil Pingvinen formentlig gå lige igennem og synke til bunds i det kolde hav.
“Det var taet på, at admiralen blev sendt på en flyvetur”, husker Charles F. Passel. Poulter gør et desperat forsøg på at redde situationen. Han trykker speederen i bund og brager ned ad rampen.
“Mens traeet fortsatte med at knaekke under hende, fik den øgede fart hende fremad, og da hun ramte sneen, fortsatte hun noget naer en mile videre fremad”, skriver Passel.
Efter den alt andet end graciøse landgang prøver Antarctic Snow Cruiser for første gang kraefter med is og sne.
Beslutningen om at gøre køretøjet til en afgørende del af admiral Byrds tredje antarktiske ekspedition blev taget så sent, at det måtte bygges i hast hen over sommeren. Ingen tests i sne har derfor vaeret mulige.
Trods ulykkerne på de amerikanske landeveje håber Poulter fortsat, at Pingvinen kan leve op til sit kaelenavn. Ligesom de hårdføre dyr er hans køretøj bygget til at mave sig over forhindringer. Angiveligt kan det forcere dybe gletserspalter. Men amerikanerne indser hurtigt, at Antarctic Snow Cruiser er omtrent lige så god til at køre i sne, som pingviner er til at flyve.
Daekkene viser sig at udgøre en vaesentlig del af problemerne. De er enorme, men glatte. På trods af at traktorer med mønstrede daek for laengst er opfundet og bruges i al slags vejr i USA, kører Antarctic Snow Cruiser på glatte sommerdaek. Tanken er, at så vil der ikke samle sig isklumper på dem. Det gør der heller ikke, men alle fire hjul spinner rundt uden at få greb og må forsynes med snekaeder.
Kaempen har kraefter som en dvaerg
Glatte daek er dog kun en af årsagerne til, at Pingvinen dårligt kan rokke sig på Antarktis. Køretøjet er en hybrid, der bruger diesel til at drive fire elektriske motorer. De får hvert sit hjul til at dreje rundt. Designet betyder, at kaempen helt kan undvaere gearkasse og drivaksel, som ville optage meget plads. Men opfindsomheden har sin pris: El-motorerne er alt for svage.
Sammenlagt råder Pingvinen kun over 8 hestekraefter pr. ton – til sammenligning har en Ford T fra 1930’erne ca. 30, og en af nutidens Smart-cars 75 hk pr. ton. Amerikanerne har med andre ord sendt en kolos med mindre styrke end en veteranbil til et af verdens mest ekstreme miljøer.
Poulter forsøger desperat at finde på en løsning. Reservehjulene løftes ud af bagagerummet med den indbyggede kran og monteres som tvillingehjul foran, men lige lidt hjaelper det.
Giganten er tungest bagtil, så da baghjulene i stedet får de to reservehjul monteret, og føreren bakker, lykkes det omsider at få Pingvinen til at bevaege sig på isen.
Stop viser sig dog hurtigt at vaere en dårlig idé. Køretøjets enorme vaegt presser sneen sammen under daekkene, så der opstår små fordybninger, som Poulter kun med allerstørste besvaer kommer op af. Kun ved at vaelge de fladeste områder at køre i lykkes det Pingvinen at bakke 148 km i en bue rundt om amerikanernes kystbase.
Selv ekspeditionens største optimister er dog klar over, at de 1.200 km til Sydpolen er en umulig opgave for Antarctic Snow Cruiser.
Vidunderet er sporløst forsvundet
Drømmen om et mobilt polarlaboratorium er forvandlet til et pinagtigt mareridt. Det store skrummel, der mest af alt minder om noget, Georg Gearløs fra Anders And kunne have konstrueret, må endegyldigt parkeres ved kystbasen. Her må den nøjes med rollen som pladespiller for ekspeditionens deltagere.
Amerikanerne graemmer sig, men snart overskygger 2. verdenskrigs udbrud fadaesen. Mens Japan begynder at true USA’s interesser i Stillehavet, traekkes de 125 mand hjem fra Antarktis for en sikkerheds skyld. Pingvinen må efterlades. Året efter 2. verdenskrigs afslutning vender en ny amerikansk ekspedition tilbage til Antarktis og finder Pingvinen. Men forskerne lader klogeligt køretøjet stå.
I 1958 finder endnu en ekspedition kaempen, men siden har ingen set den. Enten ligger Antarctic Snow Cruiser i dag begravet under sne og is, eller også er den flydt bort på en smeltende isflage og ruster nu op på havets bund.