Tidligt liv udslettede sig selv på Mars

Den støvede og barske overflade på vores naboplanet kan have vaeret beboet af simple organismer, som skabte deres egen undergang, før de overhovedet kom i gang.

I dag er overfladen på Mars både for kold, tør og kraftigt bestrålet af Solens partikler til at huse liv, som vi kender det. Men for 3,7 milliarder år siden kan vores rustrøde naboplanet have vaeret beboet af en ulmende, underjordisk verden af mikroskopiske organismer, som endte med at nedkaempe sig selv.

Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.

Her brugte forskerne såkaldte klima- og terraenmodeller til at undersøge beboeligheden af den røde planet for omkring fire milliarder år siden – på en tid, hvor de atmosfaeriske forhold lignede dem, der var på Jorden i samme periode.

Det mere gaestfrie miljø kan Ifølge forskerne, have fostret et samfund af simple mikroorganismer, der forbrugte brint som energi og producerede metan som affald. Men i stedet for at skabe et miljø, der hjalp det mikrobielle liv med at videreudvikle sig og trives, som det skete på vores egen planet, kan de marsboende mikrober have skabt deres egen undergang, inden de overhovedet kom i gang.

Årsagen skal ifølge forskerne findes i den røde planets afstand til Solen.

Med en distance på omkring 228 millioner kilometer fra vores stjerne er planeten mere afhaengig af drivhusgasser, som brint og kuldioxid, for at opretholde de gaestfrie temperaturer. Men da Mars-mikroberne netop spiste sig ind på den potente brint, spiste de sig også langsomt ind på det taeppe af drivhusgasser, der holdt temperaturen omkring den røde planet oppe. Til sidst blev overfladen, ifølge undersøgelsen, så kold, at den ikke laengere kunne huse komplekst liv.

Forskernes model viser, at overfladetemperaturen kan vaere faldet fra mellem 10 og 20 grader Celcius grader til minus 57

grader i perioden, hvilket formentlig fik de tidligste livsformer til at flygte omkring en kilometer ind i den lunere jordskorpe.

Satelitter har tidligere fundet spor af metan i den sparsomme atmosfaere omkring den røde planet.

Og det samme har NASAs sekshjulede Mars-rover, Curiosity, der triller hen over planetes vindblaeste klitter. Men forskerne mangler stadig at finde bevis for, om nogle af de aeldgamle mikrober har overlevet.