Illustreret Videnskab (Denmark)
Forskere transplanterer menneskelige hjerneceller ind i rotter
Menneskelige minihjerner, der vokser og arbejder i kraniet på rotteunger, kan bane vejen for nye behandlinger af psykiske sygdomme.
Udviklingsforstyrrelser og sygdomme som skizofreni, ADHD og autisme kan måske blive lettere at behandle i fremtiden takket vaere et nyt opsigtsvaekkende forsøg ved Stanford University.
Her har forskere netop transplanteret en samling menneskelige nerveceller ind i hjernen på 100 nyfødte rotter. Inde i kraniet blev klyngen af menneskelige hjerneceller ved med at arbejde og udvikle sig på måder, der minder om den menneskelige hjerne.
Det åbner for at vi kan blive klogere på både psykiske sygdomme, udviklingsforstyrrelser og nye behandlinger, forklarer forskerne, der netop har udgivet deres undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskerne dyrkede de små miniaturemodeller af menneskehjernen i laboratoriet ved hjaelp af stamceller, der kan forvandle sig til hver af kroppens 200 forskellige celletyper.
Under ekstremt kontrollerede forhold lykkedes det forskerne at få stamcellerne til at udvikle sig til flere forskellige typer af hjerneceller, som i løbet af to måneder samlede sig til vaev, der minder om hjernens yderste lag vores såkaldte hjernebark. Herefter sprøjtede de minihjernerne ind under hjerneskallen på 100 rotter, som var mellem to og tre dage gamle, da hjernen er mest formbar i de tidligste faser.
I løbet af kort tid begyndte rotternes hjerneceller at traenge ind i de menneskelige minihjerner og samle sig som blodkar, der forsynede menneskecellerne med naering og signalstoffer. Forskerne kunne også se, hvordan den menneskelige minihjerne i løbet af seks måneder voksede og udviklede sig i størrelse til et punkt, hvor den fyldte en tredjedel af rotternes ene hjernehalvdel.
Efter cirka to ugers traening, kunne forskerne endda få rotterne til at udføre bestemte handlinger, som fx at sutte på en tud for at få vand, ved at sende pulser af blåt lys ind i den menneskelige minihjerne gennem såkaldt optiske fibre. De kunne også registrere, hvordan de menneskelige nerveceller sendte signalstoffer på kryds og tvaers, når de fx aktiverede rotternes knurhår.
Ifølge forskerne kan det blive et stort gennembrud, hvis vi i fremtiden kan teste nyt medicin mod fx psykiske sygdomme på minihjerner, der er transplanteret ind i andre levende vaesener. På den måde kan forskerne nemlig bedre se, hvordan hjernecellerne spiller sammen og manipulere med forskellige celler for at følge, hvordan det påvirker dyrenes adfaerd.