Astronomer måler gigantisk gammaglimt

En exceptionelt energirig udladning 2,4 milliarder lysår fra Jorden kan vaere den kraftigste rumeksplosion, astronomerne nogensinde har målt.

På kort tid kan et gammaglimt udsende ti gange så meget energi, som Solen gør i hele sin ti milliarder år lange levetid. Dermed er de hidsige glimt af kortbølget elektromagnetisk stråling i rummet også nogle af de mest ekstreme energiudladninger, vi kender til.

Og nu har astronomer måske målt det kraftigste gammaglimt nogensinde op mod 18 gange mere kraftfuldt end den tidligere rekordindehaver.

Det nyopdagede gammaglimt er blevet døbt det mundrette navn GRB 221009A og blev blandt andet opfanget af systemerne ombord på NASAs Swiftsatellit og Gemini Southteleskopet, der vogter Universet fra bjergområdet Cerro Pachón i Chile. Det har fået astronomer verden over til at rette teleskoper mod signalet for at måle på den ekstreme efterglød.

Signalet fra gammaglimtet stammer fra en galakse omkring stjernebilledet Sagitta, eller Pilen, som det også kaldes, og menes at vaere opstået omkring 2,4 milliarder lysår fra Jorden. Her var det synligt for teleskoperne i hele 10 timer, hvilket gør det til et af de laengst varende glimt, der nogensinde er opdaget. Og ikke nok med det. GRB 221009A kan også vaere afsender af den største energiudladning, vi nogensinde har målt fra det dybe rum.

Normalt bliver de gigantiske rumeksplosioner målt i gigaelektronvolt, mens kun få af glimtene til dato er nået op på et energiniveau på en teraelektronvolt. I den nyopdagede eksplosion målte Det kinesiske Large High Altitude Air Shower Observatory fotoner med et energiniveau på op mod 18 teraelektronvolt. Men oplysningerne skal bekraeftes af andre astronomer, før den kosmiske eksplosion kan skrive sig helt ind i rekordbøgerne.

Desuden beskriver flere medier, hvordan eksplosionen også skabte røre i Jordens atmosfaere og efterlod maerkvaerdige forstyrrelser i den langbølgede radiokommunikation.

Det er stadig usikkert, hvad der praecist forårsagede den exceptionelt energirige eksplosion, som astronomerne kalder en "1000års begivenhed".

Men forskernes hovedmistaenkte er en døende kaempestjerne, der er kollapset og har skabt et nyt sort hul. En proces, hvor det sorte hul skyder stof ud gennem den kollapsende stjerne med taet på lysets hastighed. Stoffet kolliderer herefter med resterne fra stjernen og skaber den ekstreme gammastråling.