Sidste ingrediens for liv på Saturn-måne fundet

Rigelige maengder af fosfor er fundet på den lille Saturn-måne Enceladus, som nu opfylder alle krav for liv.

Det sidste kerneelement for liv på Saturns måne Enceladus er fundet: Grundstoffet fosfor. Fosfor er en af grundstenene for liv, da den spiller en nøglerolle i opbygningen af DNA og RNA. Faktisk tyder meget på, at fosfor kan findes på mange iskolde verdener i universet.

Det annoncerede et internationalt forskerhold fra japanske og tyske universiteter på organisationen American Geophysical Unions efterårskonference.

Enceladus er en verden omsluttet af is, hvorunder der gemmer sig et kaempemaessigt hav af saltvand. Det gør månen til en af de mest sandsynlige kandidater for udenjordisk liv i vores solsystem.

Forskere har laenge vidst, at Enceladus indeholder de fleste af grundstofferne for liv, som vi kender det på Jorden: Kulstof, svovl, oxygen, nitrogen og brint. Om kernelementet fosfor også er til stede, har dog vaeret uklart.

Forskerholdet gik derfor i gang med at analysere data fra NASA’s nu hedengangne rumfartøj Cassini, der braendte op i Saturns atmosfaere i 2017.

I 2005 observerede Cassini gejsere på Enceladus’ iskolde skal, der sprøjtede med damp og iskorn. Det er i denne rumcocktail forskerne har opdaget organiske molekyler fra Enceladus. Mere praecist indsamlede Cassini partikler fra Saturns Ering, som indeholder materialer fra Enceladus’ gejsere. Det er kemiske data herfra, som forskerne har analyseret.

Til forskernes store overraskelse var flere iskorn fra Eringen beriget med en fosforforbindelse kaldet natriumfosfat. Herfra mente holdet, at et kilogram vand fra Enceladus’ hav indeholder godt 1 til 20 millimol (måleenhed for stofmaengder) fosfat. Det er en koncentration, der er tusind gange større end i Jordens have.

Her på Jorden er stoffet relativt sjaeldent, da det hurtigt reagerer med andre stoffer og indespaerres i mineraler.

Forskerne mener, at fosfat kan opstå på Enceladus’ underjordiske havbund fra reaktioner mellem havvand og et fosforholdigt mineral kaldet apatit, før det slynges ud i rummet gennem gejserne.

Derudover findes apatit ofte i byggematerialerne for planeter, da de indgår i kulstofholdige kondritter. Det er derfor ret sandsynligt, at andre iskolde havverdener kan indeholde apatitter og derved fosfor.

Om der reelt set er liv på Enceladus, ved vi først, når et rumfartøj lander på ismånen. Det er der planer om i starten af 2050.