Nye solceller er tyndere end menneskehår

Solcellerne har potentiale til at forvandle naesten enhver overflade til en strømkilde.

Solceller er en vaesentlig brik i den grønne omstilling, og stadig flere bygninger og hustage verden over er udstyret med de strømgenererende paneler.

Nu har en gruppe amerikanske forskere taget et vigtigt skridt i retningen af at udvikle endnu smartere solceller, der kan bruges på et hav af forskellige overflader.

Forskerne fra Massachusetts Institute of Technology har nemlig udviklet en produktionsteknik, der kan fremstille fnuglette solceller, som kan monteres på alt fra bådsejl til presseninger. Resultaterne har de offentliggjort i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Small Methods. Artiklen er endnu ikke peerreviewed altså bedømt af uvildige eksperter på området.

Solcellerne er lavet af nanomaterialer i form af en slags elektronisk blaek. De ultralette solcellepaneler udmaerker sig ved at kunne limes fast på et tyndt, slidstaerkt stykke stof, der kan saettes på alverdens overflader og teknikken bag gør det ifølge forskerne muligt at opskalere produktionen af de ultralette solcellepaneler. Solcellerne, der er tyndere end et menneskehår, vejer en hundrededel af vaegten af konventionelle solpaneler og genererer hele 18 gange mere strøm per kilo.

Fordi de er så tynde og lette, kan solcellerne lamineres på et hav af forskellige overflader, lyder det fra forskerne. De kan fx. integreres på en båds sejl og levere strøm på havet, de kan klaebes på telte og presenninger, der anvendes i forbindelse med katastrofeberedskab – eller man kan saette dem på droners vinger for at forlaenge deres flyvetid.

En udfordring, som forskerne arbejder på at løse, før solpanelerne for alvor er klar til at komme i storproduktion, er, hvordan solcellerne bedst skaermes mod ilt og fugt, så de ikke ødelaegges.

Traditionelle solceller bliver beskyttet af glas, Men et ekstra lag af glas vil gøre de nyopfundne, papirstynde solceller langt mindre fleksible, og forskerne arbejder derfor på en alternativ måde at beskytte dem på.

Forskningen er delvist finansieret af USA's Nationale Videnskabsfond og Canadas Forskningsråd for Videnskab og Teknik.