Mystisk objekt slog ned i Stillehavet

Forskerne i Galileo Project er på jagt efter objekter, der stammer fra ikkejordiske civilisationer. Det første mål er stumperne af en interstellar meteor, der landede i Stillehavet i januar 2014.

Den 8. januar 2014 blev himlen nord for Papua Ny Guinea oplyst af en glødende ildkugle. Cirka 300 km fra øen Manus bragede en meteor ned gennem Jordens atmosfaere, og stumper af den regnede ned i havet.

Nu drager et hold astronomer afsted på en helt speciel fisketur. Ekspeditionsskibet skal på bundfiskeri dér, hvor meteoren faldt ned i Stillehavet. Fiskekrogen er udskiftet med kraftige magneter, for forskerne er på jagt efter resterne af et fremmed rumfartøj.

Det var nemlig ikke et helt almindeligt objekt, der bragede ind i Jordens atmosfaere i 2014. Meteoren kom ikke fra Solsystemet, men fra et andet stjernesystem langt herfra – og ifølge forskerne kan det ikke afvises, at meteoren i virkeligheden var en genstand fremstillet af ikkejordiske vaesener.

Bag den usaedvanlige ekspedition står organisationen Galileo Project med den prominente Harvard-astrofysiker Avi Loeb i spidsen. Organisationen har til formål at lede efter kunstigt fremstillede objekter fra fremmede civilisationer – vel at maerke på videnskabelig vis.

Jagten efter meteorfragmenter på havbunden er kun begyndelsen. Den privatfinansierede organisation vil også opstille højteknologiske målestationer rundtom på kloden, som konstant skal afsøge himlen for ikkejordiske besøgende – populaert sagt ufoer. Målet er én gang for alle at finde et kvalificeret svar på spørgsmålet: Har Jorden fået besøg fra rummet?

Vi skal finde fremmede fartøjer

I årtier har astrofysikere skannet himmelrummet for signaler fra rumvaesener i form af radiobølger eller laserstråler.

Men indtil nu har den såkaldte SETI-forskning (Search for Extraterrestrial Intelligence) kun opfanget tavshed. Det har nu fået astrofysikere som Avi Loeb til at mene, at det vil vaere mere meningsfuldt at lede efter ikkejordiske genstande – SETI skal med andre ord suppleres med SETA (Search for Extraterrestrial Artifacts).

Avi Loeb har samlet en gruppe forskere, ingeniører, ufo-entusiaster og velhavende sponsorer i det ambitiøse Galileo Project, som både vil søge efter ufoer på Jorden og interstellare objekter i rummet.

Da de amerikanske Pioneer- og Voyager-sonder blev sendt afsted i 1970’erne, var de forsynet med hilsner til de intelligente vaesener, der eventuelt finder dem engang om flere tusind eller millioner af år.

På samme måde kan vi mennesker

vaere heldige at opdage en rumsonde, der blev opsendt af andre intelligensvaesener for laenge siden – og måske har Jorden allerede fået besøg.

Hvis en rumsonde fra en fremmed verden saetter kursen direkte mod vores klode, rammer den først Jordens atmosfaere. På grund af gnidningsmodstanden vil objektet og luften omkring det blive opvarmet til flere tusind grader og begynde at gløde og lyse op.

NASA’s center for naerjordsobjekter (CNEOS) holder et vågent øje med asteroider og kometer, der kommer taet på Jorden, og centeret vedligeholder en database over de meteorer – objekter, som kommer ind i Jordens atmosfaere – der lyser kraftigst op.

Data om disse såkaldte ildkugler eller bolider kommer fortrinsvis fra den amerikanske stat. Militaeret og efterretningstjenesterne vil gerne kunne opdage raketter og missiler, og som en sidegevinst registreres meteorerne også.

I april 2022 gik det amerikanske militaer med til at frigive flere årtiers data,

Kameraer registrerer ildkugle på himlen Da meteoren ramte Jordens atmosfaere med meget høj fart, lyste den op som en glødende ildkugle og blev registreret af kameraer. Objektets åbne bane fortalte astrofysikerne, at det ikke kunne stamme fra vores eget solsystem. 1 Forskerne beregner nedslagsstedet Luftmodstanden i atmosfaeren slog meteoren i småstykker, og ud fra ildkuglens bane kunne forskerne beregne, at de mange små meteorstumper landede i Stillehavet et sted nord for Papua Ny Guinea, 300 km fra øen Manus. 2

COURTESY OF SUSAN POULTON/ OCEAN EXPLORATION TRUST Stumperne opsamles på havbunden Forskerne vil afsøge et 100 km2 stort område med en magnetisk slaede, der traekkes hen over havbunden. Metoden er tidligere blevet anvendt til at hente almindelige meteorstumper fra Solsystemet op af havet. 3 En forsker studerer meteorstumper, der er fisket op fra havbunden med kraftige magneter.

To guldbelagte plader med lyde og billeder fra Jorden blev opsendt med Voyager-sonderne i 1977. Engang bliver de måske fundet af intelligente vaesener.