Illustreret Videnskab (Denmark)
Hvor dyr kan benzinen blive?
Benzinpriserne er ved at nå et niveau, der giver alvorlige lommesmerter. Men vil priserne på et tidspunkt nå et maksimum?
ENERGI I et frit marked styres benzinprisen grundlaeggende af forholdet mellem udbud og efterspørgsel på råolie – altså hvor meget råolie der er tilgaengelig på markedet, og hvor meget kunderne har brug for.
Økonomen Adam Smith fremsatte helt tilbage i 1776 teorien om, at der i det perfekte marked er ligevaegt mellem de to. Når udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, stiger prisen.
Forskere har forsøgt at udvikle statistiske modeller til at forudsige prisen på råolie i fremtiden, men modellernes nøjagtighed kan hurtigt komme til kort over for virkelighedens uforudsigelighed.
Oliekriserne i 1970'erne og 1980'erne blev fx skabt af problemer på udbudssiden, mens den stigende oliepris i 2003 og fremefter skyldtes stigende efterspørgsel på råolie – primaert drevet af kraftig økonomisk vaekst i lande som Kina. Med andre ord er det globale oliemarked ikke perfekt, men i høj grad påvirket af faktorer, som kan vaere svaere at forudsige.
Maxprisen på benzin og diesel styres af flere ting. Hvis ikke en stat griber direkte ind med prisregulering, kan benzinprisen toppe på grund af et andet faenomen kaldet demand destruction.
Faenomenet daekker over, at efterspørgslen falder, når kunderne ikke laengere vil betale prisen og derfor finder på alternativer – fx at skifte til offentlig transport eller købe en elbil.
Et Wall Street-udtryk lyder, at kuren mod høje priser er høje priser. For hvis en vare bliver for dyr, stopper folk med at købe den, hvilket automatisk saenker efterspørgslen og dermed prisen.