Verden drukner i søer

En global kortlaegning af verdens søer er skidt nyt for kloden.

Flere og flere søer skyder op på verdenskortet. Det er den opsigtsvaekkende konklusion i en stor international undersøgelse, der har kortlagt 3,4 millioner søer verden over og deres udvikling gennem de seneste fire årtier.

Men i modsaetning til, hvad man måske kunne forestille sig, er det ikke godt nyt for klimaet.

For søerne er store udledere af drivhusgasser. Det skyldes, at søerne frigiver store maengder af gasser som CO2, metan og lattergas, når bakterier og svampe maesker sig i døde dyr og planter på søbunden.

Faktisk står verdens ferskvandssøer sandsynligvis for, hvad der svarer til en femtedel af al fossil CO2udledning til atmos fa eren–og fors kernefrygter, at klimaforandringerne vil få søerne tila t frigive endnu mere drivhusgas.

Undersøgelsen er udgivet i Nature Communications og viser, at det globale søareal er vokset med godt 46.000 kvadratkilometer mellem 1984 og 2019.

Det er en vurdering, forskerne er nået frem til ved at bruge satellitbilleder i høj opløsning kombineret med kunstig intelligens. Ifølge undersøgelsens beregninger er CO2udledningen fra søer årligt øget med 4,8 teragram i perioden – det svarer til, hvor meget Storbritannien øgede sin CO2udledning med i 2012 fra 2011.

Det er isaer de små søer, som måler mindre end en kvadratkilometer, som har vaeret i heftig vaekst. Samtidig er det ifølge forskerne dem, der udleder mest drivhusgas set i forhold til deres størrelse. Det er fordi, de typisk ophober mere organisk stof, som bliver omdannet til gasser, og fordi de ofte er lavvandede, og gasserne derfor nemmere når til overfladen og videre ud i atmosfaeren.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der to vaesentlige årsager til de mange nye søer: klimaforandringer og menneskelige aktiviteter.

Godt halvdelen af arealøgningen udgøres af reservoirer, altså kunstige søer. Den resterende halvdel er primaert søer skabt af smeltede gletsjere eller tøende permafrost.