Kemi afgør kaerlighedens form

Forskerne deler kaerlighed op i tre former: lyst, tiltraekning og tilknytning. De påvirker vores adfaerd på hver deres måde – og de skyldes hver deres cocktail af kemiske stoffer.

D ukender følelsen: C43H66N12O12S2 oversvømmer dine OXT-receptorer, mens C8H11NO2 strømmer gennem din praefrontale cortex. Det er indbegrebet af kaerlighed. Måske lyder det ikke så bekendt, men det er virkeligheden bag den måske mest overvaeldende af vores følelser, kaerligheden. Ligesom alle andre processer i kroppen er forelskelse eller båndet mellem foraelder og barn ren kemi. Den benhårde videnskabelige udlaegning af kaerlighed behøver dog ikke at reducere glaeden ved følelsen.

I stedet kan den hjaelpe os med at forstå de ofte maerkvaerdige effekter, kaerligheden har på vores tanker, adfaerd og helbred – og inspirere os til at genoplive en udbraendt kaerlighed.

Du elsker på tre måder

Du kan elske et andet menneske på forskellige måder. Den kaerlighed, du føler for din mor og for din kaereste, er ikke den samme, og årsagen skal findes i kemien bag de forskellige varianter af følelsen. Overordnet taler forskere om tre former for kaerlighed: lyst, tiltraekning og tilknytning. De er grundlaeggende forskellige, men en enkelt person i dit liv kan sagtens saette gang i flere af dem på én gang.

Hver form påvirker din opførsel på sin egen måde, og hver tjener sit eget evolutionaere formål. Lyst driver os til at opsøge seksuel tilfredsstillelse. Følelsen kan opstå meget spontant og kraever ikke, at du personligt kender den person, du har lyst til. Ofte bliver den udløst af duften eller synet af den anden person, og forskning viser, at de traek, som taender os, tit er forbundet med høj fertilitet eller signalerer, at personen er et godt genetisk match. Formålet med følelsen er altså i sidste ende at hjaelpe dig med at føre dine gener videre.

Tiltraekning handler derimod ikke om sex – selvom tiltraekning og lyst nogle gange går hånd i hånd. I stedet er tiltraekning en slags trang til at tilbringe tid sammen med et andet menneske, og det evolutionaere formål er i bund og grund at skabe et socialt sikkerhedsnet. Via en heftig aktivering af hjernens belønningscentre får følelsen os til at skabe nye taette relationer til andre mennesker. Vi får det godt i deres samvaer – det giver os tryghed, velvaere og en følelse af accept – og de vil med tiden hjaelpe os gennem livets svaere tider.

Den sidste form for kaerlighed er tilknytningen, som i modsaetning til de to andre former, ikke handler om at opsøge nye relationer, men om at styrke dem, vi har i forvejen. Tilknytning er taet koblet til hormonet oxytocin, der frigives i hjernen under saerlig intime aktiviteter, fx under sex, under fødslen af et barn og efterfølgende, når barnet ammes. Over tid

vil de gentagne stigninger i oxytocinniveauet skabe et saerligt bånd mellem to mennesker. Dette bånd får os til at tilsidesaette mange andre behov og fokusere vores kraefter på de vigtigste mennesker i vores liv.

Hjernen antaender fyrvaerkeriet

Hjertet bliver set som kaerlighedens hjem, og det er ikke uden grund. Vi føler det pumpe afsted med saerlig kraft, når vi fx er nyforelskede. Men hjertets øgede aktivitet er ikke årsagen til følelsen – det er blot en bivirkning.

I stedet skal kaerlighedens ophav findes i hjernen og i de hormoner og signalstoffer, som hjernen frigiver. Kaerligheden opstår, når hjernen sammenfatter et virvar af sanseindtryk og erfaringer – uden at du er bevidst om det. Når du forelsker dig, er det bl.a., fordi hjernen har vurderet din forhåbentlig kommende kaereste på en raekke simple parametre, fx ansigtets symmetri, kropsbygningen og duften, men også mere komplicerede såsom dennes adfaerd og personlighed.

Parametrene bliver holdt op mod indkodede praeferencer og dine egne erfaringer – og når det hele spiller sammen, saetter hjernen gang i et kemisk fyrvaerkeri.

Blandt hjernens budbringere er hormonerne – kemiske stoffer, der cirkulerer i blodet og til sidst binder sig til receptorer på kroppens celler. Her saetter de gang i en kaedereaktion, der fx kan påvirke vores organers aktivitet – såsom hjertets banken – eller saette gang i nervesignaler, der aendrer vores adfaerd.

En type af hormoner, som spiller en central rolle i kaerlighed, er kønshormonerne. Hos kvinder er det isaer østrogen, der er vigtigt, mens det hos maend er testosteron – begge hormoner findes dog hos både kvinder og maend.

Niveauet af kønshormoner er først og fremmest afgørende for kaerligheden,

fordi det påvirker vores sexlyst. Et højt niveau af testosteron hos både maend og kvinder giver mere lyst til sex. Omvendt har undersøgelser vist, at maend med et lavt testosteronniveau er mere tilbøjelige til at blive gift og indgå i seriøse forhold.

Udskillelsen af kønshormoner svinger efter et fast mønster. Østrogen stiger og falder cyklisk over en periode på cirka en måned, mens testosteron svinger regelmaessigt i løbet af en enkelt dag. Og svingningerne påvirker ikke alene vores sexlyst, men også hvem vi har lyst til.

Forskere fra University of California har fx vist, at kvinder, som har aegløsning og dermed har et saerlig højt niveau af østrogen i blodet, er mere tilbøjelige til at blive tiltrukket af maend med meget maskuline traek end kvinder, som ikke har aegløsning.

Ud over den regelmaessige cyklus i hormonniveauet kan påvirkninger udefra føre til yderligere udsving. En amerikansk undersøgelse har bl.a. afsløret, at maend kan lugte, når en kvinde har aegløsning, og at maendenes krop reagerer ved at øge maengden af testosteron i blodet. Dermed får maendene mere lyst til kvinden netop på det tidspunkt, hvor de har størst sandsynlighed for at undfange et barn.

Kaerlighed gør dig afhaengig

Kønshormonerne styrer kun et enkelt aspekt af kaerlighedslivet. Mange andre kemiske stoffer er mindst lige så vigtige – det gaelder bl.a. signalstoffet dopamin.

Dopamin frigives mellem hjernens celler og er med til at give dig en følelse af velvaere og glaede. Signalstoffet bliver bl.a. frigivet, når en person, som du i forvejen naerer følelser for, rører dig fysisk og giver dig sin fulde opmaerksom. Den behagelige følelse driver dig til at laenges mod personen – af samme årsag, som når en stofmisbruger laenges efter sit foretrukne narkotiske stof. Denne laengsel kan vaere intens og fuldstaendig overtage din adfaerd og dine tanker. Du kan ikke taenke på andet end din udkårne, og du vandrer måske hvileløst rundt, mens du venter på en besked eller et opkald.

Jagten på dopaminrusen kan desuden i sig selv føre til frigivelse af dopamin. Forventningen om at tilbringe tid med din store kaerlighed giver altså i sig selv en glaedesrus. Optakten til jeres samvaer er desuden vigtig for, praecis hvor meget dopamin der bliver frigivet, når I mødes. Et vist element af usikkerhed vil ifølge nogle undersøgelser give ophav til en større maengde dopamin.

Måske netop derfor føles en ny forelskelse – hvor I endnu ikke er helt sikre på, hvad der skal ske – mere intens, og samtidig forklarer det, hvorfor et forhold, hvor alting har udviklet sig til en forudsigelig rutine, giver mindre glaede. Der skal med andre ord lidt spaending og overraskelser til for at holde kaerligheden i live.

Elsk dig til et langt liv

Selvom kaerligheden saetter gang i en afhaengighedslignende tilstand, er den – i modsaetning til afhaengighed af narkotiske stoffer – ikke skadelig. Tvaertimod har den en positiv effekt på vores fysiske og mentale helbred. Folk, som er gift, er fx mindre tilbøjelige end ugifte til at lide af depressioner og til at vaere afhaengige af hårde stoffer og alkohol – formentlig på grund af den beskyttende effekt, som dopamin og andre af kaerlighedens kemiske stoffer kan yde mod mentale problemer.

En amerikansk undersøgelse viser desuden, at personer i lykkelige aegteskaber har lavere blodtryk end singler, og et lavt blodtryk er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Et aegteskab er dog i sig selv ikke nok til at saenke blodtrykket, eftersom folk i ulykkelige aegteskaber har højere blodtryk end singler. Andre analyser viser, at folk i langvarige, kaerlige og trygge forhold har mindre angst og håndterer stress bedre. De har desuden et bedre immunforsvar, så de mere effektivt kan bekaempe forkølelser og hele fysiske sår på kroppen.

Kaerligheden bidrager i det hele taget til et sundere og ikke mindst laengere liv. Måske vigtigst af alt forbedrer kaerlighed livskvaliteten – i langt højere grad, end fx penge gør. Så hvis du ikke allerede får masser af kaerlighed, er der god grund til at opsøge den – og få et helbredende og opløftende skud C8H11NO2 i din praefrontale cortex.

Signalstoffer saetter gang i rus

Følelsen af kaerlighed begynder, når signalstofferne i hjernen bliver bragt ud af balance. Maengden af lykkestoffet dopamin begynder at stige i ét netvaerk af nerveceller (orange), mens maengden af serotonin falder i et andet (rød).

Nogle undersøgelser viser, at det mandlige kønshormon testosteron er forbundet med højere sexlyst hos både maend og kvinder.