Illustreret Videnskab (Denmark)
Livet har søgt tilflugt i skyerne
I dag er Venus en ekstremt ugaestfri ørken, men sådan har det ikke altid vaeret. Engang havde planeten måske forudsaetningerne for liv, og da temperaturen steg, kan hårdføre organismer have fundet et hjem i skyerne.
Besøg den glohede ørken, hvor temperaturen aldrig kommer under 460 °C, og maerk den tunge luft, der føles, som om du var 900 m under vandet. Selv den dygtigste rejsearrangør ville have svaert ved at saelge Venus som destination. Men nu vil forskere sende et rumfartøj dertil – for at lede efter liv.
En løbsk drivhuseffekt har forvandlet den engang tempererede klode til et rent helvede. Umiddelbart virker det tosset at søge efter liv så ugaestfrit et sted, men ikke for forskere fra det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT).
De mener nemlig, at det ville vaere muligt for mikroorganismer at trives i skyerne højt oppe over den ubeboelige overflade.
Nu sender forskerholdet en mission afsted for at afgøre, om de har ret.
Planen er at lade en lille rumsonde dale ned igennem det taette skydaekke, hvor den skal lede efter livstegn i de små dråber, skyerne består af.
MIT-holdet har allieret sig med det private rumfartsfirma Rocket Lab, som står for raketten og rumfartøjet, der skal bringe sonden sikkert til Venus. Firmaet satser på opsendelse allerede i maj 2023.
En opdagelse af levende organismer svaevende over Venus’ overflade ville vaere den største videnskabelige sensation nogensinde – og ikke kun fordi det ville vaere første gang, vi fandt liv uden for Jorden.
Venus kan have vaeret våd
Venus er den planet, der kommer taettest på Jorden i sin bane om Solen, og det er samtidig den, der minder mest om vores egen planet i størrelse og opbygning. Alligevel er det flere årtier siden, den er blevet besøgt af en sonde, der er dykket ned gennem atmosfaeren.
Venus er ikke blevet naerstuderet siden 1985 i forbindelse med den sovjetiske mission Vega 2. På Mars kører adskillige rovere rundt og undersøger de røde klipper, mens Venus har måttet nøjes med rumsonder, der kredser om planeten i en afstand af flere hundrede kilometer.
Mange astronomer har ment, det var på høje tid, at Venus blev naerstuderet igen, og nu lysner det. I det kommende årti vil en god håndfuld missioner kom
me på besøg. De skal bl.a. afgøre, om planeten engang har haft et ocean på overfladen, og finde ud af, hvorfor drivhuseffekten løb løbsk og forvandlede Venus til Jordens “onde tvilling”.
Forskerne ved, at temperaturen på Venus engang har vaeret meget lavere end i dag, og ved hjaelp af komplicerede klimamodeller har de forsøgt at skrue tiden tilbage og finde ud af, om planeten engang kan have vaeret våd og haft en temperatur, som tillod liv at opstå.
Men forskellige computermodeller giver hver deres resultater, så det er bydende nødvendigt at sende sonder til Venus for at rekonstruere planetens fortid.
MITforskerne vil dog ikke nøjes med at undersøge, om Venus engang har vaeret beboelig. De vil vide, om der stadig er liv.
Bakterier lever i Jordens skyer
Intet kan overleve på overfladen af Venus i dag – men måske er livet i form af sejlivede mikroorganismer flygtet op i luften, i takt med at det flydende vand forsvandt fra den stadig varmere planet.
Højt oppe i skyerne, i en højde af 50 km, er trykket, omtrent som vi kender det ved Jordens overflade, og temperaturen er faldet til ca. 60 °C – stadig varmt, men dog udholdeligt for visse mikroorganismer.
I modsaetning til Jordens omskiftelige atmosfaere er Venus konstant daekket af kilometertykke skyer. Her ville mikroorganismer altså kunne have et stabilt og uforanderligt hjem.
Faktisk er bakterier og gaerceller i stand til at leve i skyerne på Jorden, og idéen om liv i Venus’ atmosfaere har da også vaeret i omløb siden 1960’erne.
I 2020 fik teorien fornyet vind i sejlene, da et hold astronomer ved hjaelp af store radioteleskoper fandt spor efter den kemiske forbindelse fosfin i Venus’ atmosfaere. Fosfin kan vaere tegn på liv, og derfor blev det en stor nyhed.
Opdagelsen var kontroversiel, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved målingerne, som er ret usikre. Men interessen for at søge efter liv på Venus er ikke aftaget – også selvom det må vaere et surt liv.
Hvor Jordens skyer består af vanddråber, menes skyerne på Venus nemlig at bestå af små dråber koncentreret svovlsyre.
Så staerk en syre ville aetse sig gennem huden på et menneske, og vi kender ikke til nogen form for liv, der kan overleve i en dråbe svovlsyre. Men måske har evolutionen givet mikroorganismerne på Venus et overlevelsestrick, der neutraliserer den staerke syre.
Den slags mikroorganismer er ikke helt utaenkelige, for vores eget fordøjelsessystem rummer bakterier, der benytter sig af en lignende mekanisme – de udskiller ammoniak, som neutralise