En af universets største gåder er inde i os selv

Big bang satte det hele i gang. Tyngdekraften klumpede stoffet i universet sammen til planeter og stjerner i galakser. Fusionsprocesser i stjernerne og eksploderende supernovaer spredte tunge grundstoffer til planeter som Jorden, hvor interessant kemi og biologi derfor kunne opstå.

Livet opstod og udviklede sig over millioner af år blandt mange andre ting til mennesker, som nu er gået i sving med at løse gåden om, hvem de selv og resten af naturen er. Mageløst.

Menneskets bevidsthed giver med andre ord selve naturen mulighed for at se på og undersøge sig selv.

Sådan lyder en urimelig overfladisk beskrivelse af snart 14 milliarder års historie – og hermed på forhånd en undskyldning for manglen på detaljer til den forhåbentlig tilgivende laeser.

I dette nummer kan du på siderne 20-27 laese om forskernes forsøg på at løse gådernes gåde: Hvad er bevidstheden, nogle kalder det for sjaelen, der gør vores legemer selvbevidste og nysgerrige?

Skyldes bevidstheden noget totalt ukendt eller er den blot en konsekvens af vores fysiologi, for eksempel at mange hjerneceller er samlet på et lille område i geléklumpen under pandebrasken? Et såkaldt emergent faenomen, der giver summen af dele nye og mere komplicerede egenskaber end de enkelte – som når en flok af fugle eller en stime af fisk kan opføre sig anderledes og samlet set få andre egenskaber end den enkelte fugl eller fisk.

Forskernes bestraebelser i den hidtil mest omfattende undersøgelse af den mest overbevisende bolig for bevidstheden – hjernen – giver måske svaret.

Jonas Rathje ⁄ chefredaktør