Illustreret Videnskab (Denmark)
Vaeskemangel gør dig gammel
En simpel, men vigtig, faktor kan potentielt have konsekvens for, om din krop aeldes hurtigere, mener forskere bag undersøgelse.
Dårligt syn, ondt i kroppen og større risiko for alvorlige sygdomme. Selvom de fleste af os drømmer om et langt liv, kan alderdommen også byde på en kaskade af udfordringer.
Nu har forskere fra National Institutes of Health, som hører under det amerikanske sundhedsdepartement, udgivet en opsigtsvaekkende undersøgelse, hvor de har opdaget, at én vigtig faktor kan få afgørende betydning for, hvor hurtigt din krop aeldes, og om du udvikler kroniske sygdomme, som i sidste ende kan føre til for tidlig død.
Ideén til den nye udgivelse udsprang fra et andet forsøg udført i 2019, hvor selvsamme forskere overvågede, hvad for lidt vaeske gjorde ved livslaengden hos mus. Dengang fandt de frem til, at et lavt indtag over en laengere periode frarøvede de små gnavere hele 6 måneder af deres liv, hvilket groft sagt kan sammenlignes med 15 år i menneskeliv.
I den seneste undersøgelse dykkede forskerne ned i tal fra et omfattende hjertestudie, som begyndte helt tilbage i de sene 1980'ere og fulgte mere end 15.000 deltagere i alderen mellem 45 og 66 med opfølgende laegebesøg efter 25 år.
Deltagernes vaeskebalance, såkaldte hydrering, blev analyseret ved at kigge på niveaut af salt også kaldet natrium i blodet. Et normalt niveau af natrium ligger mellem 135 og 146 mmol/l, og højere koncentrationer kan vaere et tegn på, at vi ikke indtager nok vaeske. Alle deltagere havde natriumniveauer indenfor den normale ramme. Men analyserne viste også, at deltagere med en koncentration i den høje ende af skalaen, over 144 mmol/l, havde 50 pct. større sandsynlighed for at vise tegn på en højere biologisk alder, end den faktuelle alder, de rent faktisk havde. De havde også
21 pct. større risiko for at dø tidligt sammenlignet med den gruppe, der havde det laveste niveau af natrium i undersøgelsen.
Selv deltagere med en koncentration af natrium over 142 mmol/l så ud til at have højere risiko for udvikle kroniske sygdomme som fx diabtes, hjertesvigt og demens. De så også ud til at have 10 pct. til 15 pct. større risiko for at aeldes tidligere. Samtidig havde deltagere i intervallet mellem 138140 mmol/l den laveste risiko for at udvikle sygdomme.
Det er vigtigt at fastslå, at forskerne endnu ikke har bevist en årsagssammenhaeng. De understreger også selv, at resultaterne ikke direkte afslører, at for lidt vaeske over laengere tid kan forkorte vores levetid, da det fx er muligt, at personer, som holder sig velhydrerede, også er bedre til at motionere og spise sundt.
Men forskerne pointerer samtidig, at der findes laboratorieforsøg, som tyder på, at for lidt vaeske kan sparke gang i aldringen af både dyre og menneskeceller. Blandt andet ved at saette fut under inflammation, som tidligere er koblet til hurtig aldring. Derfor mener de også, at der er brug for flere undersøgelser på et endnu bredere udsnit af verdens befolkning.