Yderst brugbar forskning i det rene “ingenting”

Det har alle dage vaeret interessant at kunne forudsige vejret, som jo påvirker både livsbetingelser og velbehag for den, der opholder sig ude.

I dag er korrekte forudsigelser vigtigere end nogensinde for at varsle vejrfaenomener som orkaner, der kan forårsage ødelaeggelser på bygninger og materiel – og vaere direkte livsfarlige for den, der ikke når vaek i tide.

Det har dog også alle dage vaeret svaert at blive klog på vejrets luner.

Selv da måleinstrumenter tog over for varsler og overtro, drillede forudsigelserne, og end ikke nutidens supercomputere kan forudsige det praecist bare få dage frem.

Vejret er nemlig et uhyre komplekst system med påvirkning fra så mange faktorer, at det samlede regnestykke bliver gigantisk og kraever naermest uendelig regnekraft. På trods af en ihaerdig indsats havner meteorologer derfor trovaerdighedsmaessigt i bund sammen med professioner som brugtvognsforhandlere, politikere og journalister.

Nu er der dog muligvis hjaelp på vej fra en uventet kant. Kvantemekanikken, naturloven for den atomare og subatomare skala, er med sine saeregne lovmaessigheder intuitivt uacceptabel for de fleste, men måske netop derfor kan den hjaelpe vores vejrudsigter med at blive trovaerdigere.

I artiklen på side 36-39 kan du laese den forunderlige historie om forskernes bestraebelser på at skabe en kvantecomputer, der udnytter tilfaeldige fluktuationer i det tomme rum til at forbedre vores muligheder for at forudsige fremtidige storme og dermed begraense skadevirkningerne.

Et glimrende eksempel på, hvorfor det lønner sig at forske i både alt og “ingenting”.

Jonas Rathje

⁄ chefredaktør