Illustreret Videnskab (Denmark)
Blåhvaler parrer sig jaevnligt med fremmed art
Verdens største dyr er ikke kraesent, når det kommer til valg af mage, viser en ny dna-undersøgelse. Men de store pattedyr bevaeger sig dog ikke langt vaek på evolutionstraeet i jagten på kaerlighed.
Verdens største nulevende dyr har intet imod at tage sig en elsker af en anden art. En ny undersøgelse af en gruppe blåhvaler viser nemlig, at omkring 3,5 procent af deres dna stammer fra en anden art af hvaler.
De norske og canadiske forskere, der stod bag den nye undersøgelse blev overraskede over, at andelen af fremmed dna var så høj hos blåhvalerne.
Arvemassen, der ikke oprindeligt stammer fra blåhvaler, er dog ikke hentet i en helt fjern krog af dyreverdenen. Tvaertimod kommer den fra finhvalen – den naermeste slaegtning til klodens største dyr. Den nye undersøgelse viste også, at alle nulevende blåhvaler har dna fra finhvaler i højere eller mindre grad i deres genpulje.
Konklusionen i den nye undersøgelse er overraskende, da de fleste såkaldte hybriddyr – afkom af to forskellige arter – typisk ikke selv kan få unger. Det gaelder både for muldyr, der er en hybrid af heste og aesler, og ligeren, hvis foraeldre er en løve og en tiger.
Imidlertid påviste en undersøgelse fra 2018, at hvaler i Balaenoptera-slaegten, som omfatter fin- og blåhvaler, har nogle genetiske egenskaber, der gør det muligt for hybrider mellem de to arter at yngle.
Forskerne er stadig ikke helt sikre på, praecis hvorfor det forholder sig sådan, men hypotesen går på, at de to arter ikke har adskilt sig så langt fra hinanden evolutionaert som fx heste og aesler eller løver og tigre. Både blåhvaler og finhvaler har 44 kromosompar og et identisk mønster.
I 1986 blev den første draegtige hybrid mellem de to arter fanget i islandske farvande. Det feminine barn mellem en blå- og finhval var selv draegtig med et foster, der havde en blåhval til far.
Interessant nok virker udvekslingen af dna mellem to arter - kendt som introgression noget ensidig i tilfaeldet blåhvaler og finhvaler. Mens blåhvalerne har en del 'finne' i sig, har tidligere undersøgelser vist, at finhvaler ikke ser ud til at arve blåhval-dna på samme måde.
En forklaring er, at blåhvaler er den eneste art, der er villige til at parre sig med en hybrid. Muligvis fordi blåhvalerne ikke har råd til at vaere kraesne – finhval-bestanden er meget større, mens antallet af blåhvaler svinder.
Indtil videre har forskere ikke fundet tegn på, at finhval-dnaet giver blåhvalerne problemer. I den nye undersøgelse skriver forskerne dog, at de er bekymrede for, hvad der vil ske, hvis blåhvalernes unikke dna bliver for udvandet. Det kan ifølge forskerne gøre det enorme pattedyr mindre modstandsdygtigt over for miljøaendringer, som der bliver flere af på grund af menneskeskabte klimaforandringer.