In­ter­view: Dan­marks landstræner Jan­ne Karlsson

Den dan­ske landstræner har prø­vet det me­ste gen­nem en lang og flot kar­ri­e­re, hvor fi­lo­so­fi­en al­tid er at se fremad. Så­dan er sport, si­ger Jan­ne Karlsson, der og­så ta­ler varmt om det of­te om­tal­te sam­men­hold på det dan­ske lands­hold.

Ishockey VM 2018 - - Indhold - TEKST: MI­CHA­EL SØVSØ I ODEN­SE

Når Jan­ne Karlsson 4. maj klok­ken 20.15 for før­ste gang mær­ker brø­let i Boxen og fø­rer sit dan­ske lands­hold ind til kam­pen mod Tys­kland, tæn­ker han ik­ke på si­ne tid­li­ge­re me­rit­ter i en stor og lang træ­n­er­kar­ri­e­re.

Han sam­men­lig­ner hel­ler ik­ke VM i Dan­mark med de man­ge sto­re mester­ska­ber, han har op­le­vet gen­nem si­ne snart 30 år som top­træ­ner.

For Jan­ne Karlsson er sport her og nu. Ik­ke guld­me­dal­jer el­ler sto­re kam­pe for fem, ti el­ler fem­ten år si­den. Han tæn­ker kun på næ­ste kamp, næ­ste skift og næ­ste nye ud­for­dring.

”Hvad du har op­nå­et tid­li­ge­re, kan du ik­ke bru­ge til no­get. Har du vun­det en kamp, kan du ny­de sej­ren et par ti­mer. Der­ef­ter kan du tæn­ke vi­de­re til næ­ste kamp,” si­ger Jan­ne Karlsson.

Vi mø­der ham over en hur­tig kop kaf­fe på Ho­tel Windsor i Oden­ses in­dre by.

Den før­ste træ­nings­u­ge frem mod VM er i gang, og land­stræ­ne­ren sid­der klar med si­ne ka­rak­te­ri­sti­ske is­ho­ck­ey­t­ræ­ner-buk­ser. Var­me om be­ne­ne og med se­ler over skul­dre­ne og den rø­de T-shirt med Dan­marks logo på bry­stet.

Ef­ter fem år er han for længst ble­vet en af lø­ver­ne, og det ir­ri­te­rer ham på in­gen må­de, at det lands­hold, han har til rå­dig­hed i før­ste træ­nings­u­ge, næ­sten er så langt væk fra den en­de­li­ge Vm-trup som over­ho­ve­det mu­ligt.

”Uan­set, hvor og hvor­når og hvil­ke spil­le­re, der er med på det dan­ske lands­hold, er holdån­den og stem­nin­gen ek­sem­pla­risk.”

”Li­ge me­get, hvil­ken sta­tus, spil­ler­ne har, ar­bej­der de sten­hårdt, når de er med lands­hol­det. De ru­ti­ne­re­de spil­le­re slu­ser de un­ge spil­le­re ind, og der er en stærk, fa­mi­liær fø­lel­se over at væ­re med Dan­mark,” si­ger Jan­ne Karlsson.

Han sag­de det al­le­re­de for nog­le år til­ba­ge i et in­ter­view med den sto­re sven­ske is­ho­ck­ey­si­te, Ho­ck­eys­ve­ri­ge.se.

”Det er en ”ho­ck­ey­fa­mi­lie” i Dan­mark. Den før­ste sæ­son, jeg til­t­rå­d­te, send­te jeg en ju­le­hil­sen til al­le Nhl-spil­ler­ne. Jeg skrev, at ”jeg ved, at I har me­get at ar­bej­de med, men send ger­ne en da­to og et klok­keslæt, så rin­ger jeg op.” Jeg nå­e­de næ­sten ik­ke an­det end at sen­de be­ske­den, så rin­ge­de to af dem op og sag­de: ”For fan­den Jan­ne, vi stil­ler op, hvis vi har mu­lig­he­den.”

BOLDTALENT

Karlsson er ik­ke den før­ste dan­ske landstræner, der har lov­prist sam­men­hol­det hos ”lø­ver­ne” – et sam­men­hold, der sam­men med en sta­dig sti­gen­de ta­lent­mas­se har væ­ret den pri­mæ­re årsag til, at Dan­mark har væ­ret blandt ver­dens 16 bed­ste uaf­brudt si­den 2003.

”Jeg be­trag­ter is­ho­ck­ey som et bold­spil, og Dan­mark er i for­vej­en dyg­ti­ge til bå­de fod­bold og hånd­bold. Der er boldtalent i lan­det, og der­for er det ik­ke no­gen over­ra­skel­se, at Dan­mark og­så er ble­vet en stærk is­ho­ck­ey­na­tion med åre­ne.”

”Dansk is­ho­ck­ey kan kun op­ret­hol­de sin sta­tus, for­di folk som Olaf El­ler (U20-landstræner) og Flem­m­ing Gre­en (ud­vik­lings­chef i Dan­marks Is­ho­ck­ey Uni­on) – ba­re for at næv­ne et par styk­ker – gør et kæm­pe ar­bej­de. He­le or­ga­ni­sa­tio­nen om­kring lands­hol­de­ne og i uni­o­nen gør et kæm­pe styk­ke ar­bej­de. Det sam­me gæl­der ude i klub­ber­ne,” si­ger Jan­ne Karlsson.

Det er ef­ter­hån­den en hånd­fuld sæ­so­ner si­den, at han un­der Vm-tur­ne­rin­gen i Stockholm i 2013 blev in­vi­te­ret til sam­ta­le om det dan­ske land­stræ­nerjob.

Dan­marks Is­ho­ck­ey Uni­on øn­ske­de at be­hol­de linj­en med en ru­ti­ne­ret, jovi­al, men al­li­ge­vel kon­tant, knivskarp og er­fa­ren sven­sker.

Per Bäck­man hav­de væ­ret eks­po­nent for den ty­pe per­son­lig­hed, og Jan­ne Karlsson lig­ne­de en per­fekt af­lø­ser.

For Karlsson kom til­bud­det på det helt ret­te tids­punkt, og for ham var det en stor ære at få mu­lig­he­den for at væ­re landstræner hos Sve­ri­ges is­ho­ck­ey-lil­le­bror.

I for­vej­en hav­de han ar­bej­det med fle­re sto­re dan­ske profiler som klub­træ­ner, så han kend­te den dan­ske men­ta­li­tet og hav­de no­te­ret sig, at dansk is­ho­ck­ey spil­le­de en sta­dig stør­re rol­le i in­ter­na­tio­nal is­ho­ck­ey.

”Ef­ter nog­le år ude hav­de min hu­stru og jeg be­slut­tet os for, at Göte­borg skul­le væ­re vo­res ba­se. Vo­res søn kæm­pe­de med en syg­dom, og vi vil­le ger­ne væ­re tæt på ham. Fa­mi­li­en var før­ste­pri­o­ri­tet, og si­den fik jeg til­bud­det om at træ­ne Dan­mark. Jeg har ik­ke fortr­udt et se­kund,” si­ger Jan­ne Karlsson med fast, over­be­vi­sen­de stem­me­fø­ring.

”Til jobsamtalen den­gang for­tal­te jeg og­så, at jeg ger­ne vil­le ha­ve lands­hol­det til at udfordre og spil­le så offensiv is­ho­ck­ey som over­ho­ve­det mu­ligt.”

”Ik­ke naivt, for der er og­så mod­stan­de­re på isen, men jeg vil ger­ne ha­ve, at gut­ter­ne for ek­sem­pel tør hol­de i puck­en og an­gri­be, når de har puck­en i Ruslands zo­ne. Så gør de no­get, som rus­ser­ne på in­gen må­de for­ven­ter, ” for­kla­rer han.

EN GÖTE­BORG-GI­GANT

Det vil ik­ke væ­re en over­dri­vel­se at kon­sta­te­re, at sven­ske­ren har prø­vet stort set alt, hvad der er mu­ligt i is­ho­ck­ey.

Okay, han har al­drig væ­ret på den an­den si­de af At­lan­ten, men Karlsson har haft en stor kar­ri­e­re – bå­de som spil­ler og ik­ke mindst som træ­ner.

Blandt me­get an­det var han as­si­ste­ren­de træ­ner for det sven­ske lands­hold, der vandt Ol-guld i 2006 i Tor­i­no ef­ter en le­gen­da­risk sejr på 3-2 over Fin­land i fi­na­len.

Det var vel at mærke ik­ke en al­min­de­lig ud­ga­ve af det sven­ske hold, men må­ske det stær­ke­ste no­gen­sin­de med spil­le­re som Se­din-brødre­ne, Pe­ter Fors­berg, Hen­rik Lundquist, Mats Sun­din og Ni­ck­las Lid­ström på hol­det.

Sej­ren var kul­mi­na­tio­nen for en gyl­den svensk ge­ne­ra­tion, og Jan­ne Karlsson var en af de an­svar­li­ge for sej­ren. En sejr, der i dag sta­dig fejres som en af de stør­ste i svensk is­ho­ck­eyhi­sto­rie.

For­in­den hav­de Karlsson – år­gang 58 – etab­le­ret sig som suc­ces­fuld klub­træ­ner i Sve­ri­ge. I 2003 var han as­si­stent for sin men­tor Con­ny Evens­son, da Göte­borg-klub­ben Frölun­da vandt guld for før­ste gang i 38 år.

Sam­men med Step­han ”Lil­lis” Lundh dan­ne­de han træ­ner­duo, da Frölun­da i 2005 gen­tog tri­um­fen med det, som Karlsson har kaldt det bed­ste klubhold no­gen­sin­de i Sve­ri­ge. I det he­le ta­get var epo­ken i be­gyn­del­sen af det­te årtu­sin­de ba­ne­bry­den­de for Göte­borg-is­ho­ck­ey­en ef­ter fle­re år­ti­er i skyg­gen.

TIL JOBSAMTALEN DEN­GANG FOR­TAL­TE JEG OG­SÅ, AT JEG GER­NE VIL­LE HA­VE LANDS­HOL­DET TIL AT UDFORDRE OG SPIL­LE SÅ OFFENSIV IS­HO­CK­EY SOM OVER­HO­VE­DET MU­LIGT. JAN­NE KARLSSON, DAN­MARKS LANDSTRÆNER

Midt i det he­le stod Jan­ne Karlsson, der se­ne­re ryk­ke­de til Jönköping, hvor hans træ­ne­rev­ner før­te HV71 til et svensk mester­skab.

Han drog og­så en tur til KHL for at træ­ne At­lant i Moskva-for­sta­den My­tis­h­chi, in­den han alt­så lan­de­de i rødt og hvidt.

EN HÅRDFØR BA­CK

Selv var Jan­ne Karlsson som spil­ler kendt som en hårdfør ba­ck, og en æl­dre ar­ti­kel fra den sven­ske avis Expres­sen for­tæl­ler om en nu­væ­ren­de dansk landstræner, der ik­ke var ban­ge for at smi­de en so­lid cros­scheck­ing i ryg­gen på sin di­rek­te mod­stan­der.

Men så­dan var ga­met den­gang, et an­det spil, som Karlsson og­så be­to­ner i ar­tik­len. Her af­slø­rer et ar­kiv­bil­le­de i øv­rigt og­så, at han fulg­te over­skægs­mo­den i 80'er­ne med en bund­so­lid mousta­che over læ­ber­ne.

Han var en ka­rak­ter­spil­ler den­gang. Si­ger selv, at han må­ske ik­ke var mest ta­lent­ful­de, men han var kap­ta­jn, da Frölun­da i 1989 ef­ter man­ge til­løb og ”li­ge ved og næ­sten-sæ­so­ner” en­de­lig spil­le­de sig op i den bed­ste sven­ske ræk­ke.

Han nå­e­de en en­kelt sæ­son som ak­tiv i Elit­se­ri­en, in­den han skif­te­de til den lil­le klub Mör­rum i den ho­ck­ey­ga­le små­land­ske re­gion, hvor det blev til tre sæ­so­ner. Så sag­de Karlsson sag­de far­vel og tak til den ak­ti­ve kar­ri­e­re. Men al­le­re­de i de sid­ste sæ­so­ner var han spil­len­de as­si­stent­træ­ner og spi­re­de der­med i den træ­ner­rol­le, han sta­dig be­sid­der i dag med stor glød.

Tænk ba­re til­ba­ge på Ol-kva­li­fi­ka­tio­nen i Hvi­derusland i sep­tem­ber 2017, hvor man i ka­ta­kom­ber­ne i Minsk Are­na næ­sten kun­ne mærke, at Karlsson var ved at eks­plo­de­re ef­ter et par vi­ta­le ne­der­lag med et dansk hold med en hi­sto­risk stærk be­sæt­ning.

El­ler i Moskva i 2016, hvor en dansk kvart­fi­na­le­plads fik land­stræ­ne­ren til at rev­ne af stolt­hed over en hi­sto­risk dansk præ­sta­tion og den an­den kvart­fi­na­le ved et VM for de rød-hvi­de.

De to tur­ne­rin­ger mar­ke­re­de hen­holds­vis lav- og høj­de­punkt i Karls­sons kar­ri­e­re som dansk landstræner.

PREMIERE I MINSK

Den be­gynd­te for al­vor ved VM i 2014 i Hvi­derusland, hvor han pud­sigt nok be­gynd­te med en kamp mod Sve­ri­ge, som vandt 3-0.

Det var ind­led­nin­gen til en Vm-de­but med op- og ned­t­u­re. Dan­mark be­sej­re­de Tjek­ki­et for før­ste gang no­gen­sin­de, da Si­mon Ni­el­sen red­de- de et straf­feslag fra sel­ve­ste Ja­ro­mir Ja­gr og på den må­de af­gjor­de kam­pen til Dan­marks for­del.

Ned­t­u­ren kom mod et fransk hold i en mæg­tig spil­rus, der lam­me­tæ­ve­de Dan­mark 6-2 og der­med vi­ske­de al­le drøm­me om kvart­fi­na­le ud. Nedryk­ning var in­tet te­ma ef­ter en sik­ker sejr over Ita­li­en.

Året ef­ter drog Dan­mark til Tjek­ki­et for at re­van­che­re det knap så fan­ta­sti­ske VM fra 2004, hvor kun et ja­pansk selv­mål re­elt red­de­de dan­sker­ne fra nedryk­ning.

11 år se­ne­re lyk­ke­des det at hen­te et po­int mod Slovaki­et i åb­nings­kam­pen, men der­ef­ter ram­le­de Jan­ne Karls­sons mand­skab ind i fi­re ne­der­lag på stri­be, og det lig­ne­de en skæb­ne­kamp om at und­gå nedryk­ning på sid­ste spil­le­dag mod Slo­ve­ni­en.

Men li­ge præ­cis, da det så mest kri­tisk ud, valg­te de dan­ske dren­ge at ser­ve­re en drøm­me­kamp for de­res træ­ner. Ar­vefjen­den og den on­de ånd på det tids­punkt, Nor­ge, blev sten­sik­kert be­sej­ret med 4-1 for­an 7316 til­sku­e­re i in­du­stri­by­en Ostra­va. Karlsson slap for en skæb­ne­kamp for at und­gå nedryk­ning.

Is­ho­ck­ey-dan­mark stod dog trods sej­ren mod Nor­ge til­ba­ge med en lidt flad for­nem­mel­se, da al­le­re­de nedryk­ke­de Slo­ve­ni­en for­må­e­de at be­sej­re Dan­mark 1-0 i den af­slut­ten­de kamp. Dan­mark slut­te­de på en sy­ven­de­plads i pulj­en.

KVART­FI­NA­LE

Moskva og Sankt Pe­ters­borg var vær­ter for VM i 2016. Det var an­den gang, Dan­mark skul­le til Rusland for at spil­le A-VM, og i da­ge­ne op til tur­ne­rin­gen væl­te­de det ind med go­de nyhe­der til Jan­ne Karlsson.

Ni­ko­laj Eh­lers fløj ind fra Win­nipeg, Jan­nik Han­sen sag­de ja tak ef­ter en sæ­son i Van­co­u­ver uden slut­spil, og det sam­me gjaldt for Lars El­ler, der li­ge­le­des hav­de for­pas­set sit Nhl-slut­spil med Mon­tre­al Ca­na­di­ens.

Der­med kun­ne Jan­ne Karlsson dis­po­ne­re over det stær­ke­ste dan­ske lands­hold, han no­gen­sin­de hav­de haft mel­lem hæn­der­ne. Det hjalp på det he­le, at må­l­mand Se­ba­sti­an Da­hm valg­te tur­ne­rin­gen til at spil­le op til sit ab­so­lut bed­ste.

Han le­ve­re­de en blæn­den­de ind­sats, da Dan­mark slog Nor­ge – igen – med 3-0 i pre­mi­e­ren, og ef­ter den kamp tal­te Jan­ne Karlsson om den bed­ste ind­sats, han end­nu hav­de set fra ”kil­lar­na”.

En til­for­la­de­lig kamp og et ne­der­lag mod Sve­ri­ge blev fulgt op af et en­kelt hi­sto­risk Vm-po­int mod Schweiz. Dan­marks før­ste mod al­pelan­det no­gen­sin­de.

Der­ef­ter blev dan­sker­ne ud­spil­let ef­ter no­der af Rusland, der vandt 10-1 i en kamp, der end­te med at tje­ne som et wa­ke up call for de rød-hvi­de. El­ler var det ba­re et be­vidst kal­ku­le­ret ne­der­lag og brug af al­le mar­gi­nal­spil­ler­ne fra Karls­sons si­de?

Fem da­ge se­ne­re stod Dan­mark i Vm-kvart­fi­na­len og de man­ge rø­ster om 'pin­ligt' ef­ter Ruslands-kam­pen var byt­tet med eu­fori hjem­me i stu­er­ne. Igen slog Dan­mark Tjek­ki­et ef­ter straf­feslag og le­ve­re­de i de sid­ste tre pul­je­kam­pe Karls­sons mær­ke­va­re: Kon­trol­le­ret of­fen­sivt spil og ev­nen til at tur­de an­gri­be, når det var nød­ven­digt.

ER MAN IK­KE NERVØS EL­LER SPÆNDT FØR EN STOR VM-KAMP, ER MAN IK­KE SPORT­S­MAND. DU SKAL HA­VE DEN NØD­VEN­DI­GE ADRENALIN FOR AT PRÆSTERE. JAN­NE KARLSSON, DAN­MARKS LANDSTRÆNER

Dan­mark var i kvart­fi­na­len for an­den gang i hi­sto­ri­en. Jan­ne Karls­sons kon­klu­sion:

”De stør­ste skri­ben­ter er spil­ler­ne. Jeg gør ba­re, hvad jeg kan, og jeg har haft god hjælp fra le­der­sta­ben. Det er ik­ke et one­mans­how. Det ene­ste, man kan reg­ne med, er en 100 pro­cents ar­bejds­ind­sats. Nu har vi få­et lidt med­vind og re­sul­ta­ter­ne med os. Det er godt gjort, gan­ske en­kelt.”

Fin­land var for stær­ke i kvart­fi­na­len, men det var først dybt in­de i kam­pen, at fin­ner­ne af­gjor­de sa­ger­ne. Jan­ne Karlsson hav­de vun­det is­ho­ck­ey-dan­marks respekt.

NED­T­U­REN I MINSK ARE­NA

Fi­re må­ne­der se­ne­re, i sep­tem­ber 2016, hav­de Karlsson et end­nu stær­ke­re lands­hold at ar­bej­de med. Stort set samt­li­ge Nhl-spil­le­re var flø­jet ind til Ol-kva­li­fi­ka­tio­nen, som for­man­den for Dan­marks Is­ho­ck­ey Uni­on, Hen­rik Bach Ni­el­sen, næ­sten per­son­ligt hav­de få­et om­ar­ran­ge­ret, så Nhl'er­ne kun­ne væ­re med.

End­te det med at væ­re en dansk for­del, at Frans Ni­el­sen nær­mest fløj di­rek­te ind fra USA ef­ter at væ­re ble­vet far for før­ste gang? Var det en god idé, at man fik Nhl'ere ind, hvis for­be­re­del­ser var lagt an ef­ter en sæ­son­start i ok­to­ber? Var de dan­ske for­be­re­del­ser for kor­te? Og var det over­ho­ve­det en for­del, at Dan­mark vandt test­kam­pen i Ri­ga med 3-0 kort før den før­ste kamp i Minsk?

At den dan­ske trup ty­de­lig­vis blev ud­sat for chi­ka­ne i luft­hav­nen i Minsk, da hol­det an­kom til Hvi­derusland to da­ge før kam­pen mod hjem­me­hol­det, var og­så en fak­tor, der tal­te i det sam­le­de regn­skab.

Der var kun en en­kelt mand på job i luft­hav­nens ba­ga­ge­af­de­ling, da dan­sker­ne an­kom til Minsk, og det tog uen­de­lig lang tid – og det var midt på nat­ten – at få spil­ler­nes ud­styr bragt ind til bus­sen og vi­de­re ind til ho­tel­let.

Det dan­ske drøm­me­hold fik en drøm­mestart for­an 15.000 til­sku­e­re i Minsk Are­na mod Hvi­derusland og brag­te sig for­an 1-0 i en fart. Et nyt dansk mål lå i luf­ten, men i ste­det ko­ste­de et par per­son­li­ge fejl to hvi­derus­si­ske mål. Dan­mark tab­te 2-5, og re­sten af we­e­ken­den blev den læng­ste og tun­ge­ste i ny­e­re tid for et dansk is­ho­ck­eylands­hold, der ba­re skul­le ha­ve ti­den til at gå, mens Hvi­derusland og Slo­ve­ni­en kæm­pe­de om Ol-plad­sen.

Jan­ne Karlsson var in­den tur­ne­rin­gen ik­ke enig i of­fent­lig­he­dens to­ta­le fa­vo­rit­stem­pel af Dan­mark, og han var ty­de­lig­vis på ko­ge­punk­tet ef­ter de ær­ger­li­ge re­sul­ta­ter, der og­så in­de­bar et klart ne­der­lag til Slo­ve­ni­en.

”Hvis der sid­der en Kal­le Ku­la i Fre­de­riks­havn og læ­ser, at vi ba­re skal ta­ge til Minsk og ta­ge Ol-bil­let­ter­ne i en fart, så tror da fan­den, at han er skuf­fet nu. Vi tog af­sted med stor selv­til­lid, men man skal og­så gø­re sig fortjent til det. Li­ge nu kan vi jo ik­ke si­ge, at vi har gjort os fortjent til at ha­ve den selv­til­lid. ”

Kal­le Ku­la er gam­mel svensk teg­ne­se­ri­e­fi­gur fra 70'er­ne om en fod­bold­spil­ler fra klub­ben Må­l­går­dens BK.

Jan­ne Karlsson var i sk­ud­linj­en i Minsk, men hav­de sta­dig til­tro fra Dan­marks Is­ho­ck­ey Uni­on, og sid­ste år i Tys­kland le­ve­re­de Dan­mark et bund­so­lidt VM – Karls­sons fjer­de.

Ik­ke mindst sej­ren over vær­ter­ne på et smukt over­tids­mål, som Ni­ko­laj Eh­lers og Pe­ter Re­gin kom­bi­ne­re­de sig frem til, var en skøn re­van­che for Karlsson, der og­så kun­ne se sin kap­ta­jn Mor­ten Gre­en tak­ke ef­ter 2-0-sej­ren over Ita­li­en i den sid­ste kamp. Dan­mark slut­te­de på sjet­te­plad­sen i pulj­en.

HVIS PU­BLI­KUM FÅR IND­SAT­SEN

Hi­sto­ri­en brin­ger os til­ba­ge til Ho­tel Windsor i Oden­se og for­be­re­del­ser­ne til VM 2018. Jan­ne Karlsson er i godt hu­mør, jo­ker med sin as­si­ste­ren­de træ­ner To­mas Jons­son og for­tæl­ler om bar­ne­bar­net i hjem­lan­det.

Han glæ­der sig igen over, at selv de spil­le­re, der på in­gen må­de har chan­ce for at en­de i Vm-trup­pen, stil­ler op og gør en ind­sats til træ­nin­gen.

Han for­sik­rer og­så med ef­ter­tryk, at Dan­mark er hans hjemmebane i maj må­ned, uan­set at Karlsson er svensk.

Med sig har en so­lid stab, hvor en mar­kant til­gang skil­ler sig ud. Den tid­li­ge­re dan­ske VMle­gen­de Heinz Eh­lers er til­fø­jet træ­ner­sta­ben.

”Li­ge­som jeg har To­mas (Jons­son), som er en gam­mel stor­ba­ck, til at co­a­che ba­ck­er­ne, så kom­mer Heinz ind med stær­ke øj­ne på vo­res forwards og vo­res powerplay-spil. Der er fle­re øj­ne på hol­det, og man­ge klubhold har tre træ­ne­re i bok­sen. Det er en na­tur­lig ud­vik­ling,” si­ger Jan­ne Karlsson.

Og hvad med pres­set fra pu­bli­kum i Her­ning?

”Er man ik­ke nervøs el­ler spændt før en stor Vm-kamp, er man ik­ke sport­s­mand. Du skal ha­ve den nød­ven­di­ge adrenalin for at præstere. Men vi skal sør­ge for, at tur­ne­rin­gen ik­ke af­vi­ger fra vo­res nor­ma­le fun­da­ment. Der er in­gen grund til at op­fin­de no­get nyt, for­di vi spil­ler i Dan­mark. Spil­ler­ne skal ha­ve tryg­hed,” si­ger Karlsson.

”Hjem­me­ba­nen skal bru­ges po­si­tivt. Le­ve­rer man sten­hårdt ar­bej­de og et hund­re­de pro­cents ind­sats, har man pu­bli­kum på sin si­de. Hvis de kan mærke, at du gør alt, er de og­så med dig. Så en­kelt er det,” si­ger land­stræ­ne­ren.

FO­TO: RITZAU SCAN­PIX/KANUT DIGITALFOTOGRAFI

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.