Alt er mid­ler­ti­digt

Den sven­ske de­butant Isa­bel­le Stå­hl har skre­vet en dy­sto­pisk ro­man om livs­le­den som di­ag­no­se på det mo­der­ne sam­fund. Det er en svi­en­de kul­turkri­tik, som ned til det mind­ste sæt­nings­led for­mid­ler fø­lel­sen af tom­hed. Det gør ondt helt ind i sjæ­len at læ­se d

Jyllands-Posten Søndag - - KULTUR - ISA­BEL­LE STÅ­HL HENRIETTE BACHER LIND kul­tur@jp.dk

RO­MAN

LI­GE NU ER JEG HER

Over­sat fra svensk af Lot­te Kir­ke­by Han­sen

295 si­der, 250 kr., C&K For­lag ”Li­ge nu er jeg her” er en mi­strøstig ro­man, som ef­ter­tryk­ke­ligt punk­te­rer myten om den nor­di­ske lyk­ke.

Ro­ma­nen rej­ser spørgs­må­let: Hvad er det for et sam­fund, vi har skabt? Hvad er det for et bil­le­de af lyk­ken, vi navi­ge­rer ef­ter?

Isa­bel­le Stå­hls prosa er sval og be­her­sket. Alt står knog­le­klart og skar­pt file­te­ret, når hun la­der sin ho­ved­per­son og for­tæl­ler, den 29-åri­ge, for­kom­ne Eli­se, be­skri­ve det år, hvor hun mø­der Vi­ctor, sin drøm­me­mand, og mi­ster ham igen.

Eli­se er ind­skre­vet på uni­ver­si­te­tet, men har svært ved at gø­re den af­slut­ten­de op­ga­ve fær­dig. Hun vil væ­re for­fat­ter, men kan ik­ke kom­me i gang med at skri­ve.

Mis­un­del­sen

Hun be­trag­ter med mis­un­del­se de an­dre stu­de­ren­de, der dis­ku­te­rer og drik­ker kaf­fe. Selv hol­der hun sig på af­stand; in­ti­mi­tet si­ger hen­de ik­ke no­get, men da Vi­ctor fo­rel­sker sig i hen­de, for­sø­ger hun at vir­ke æg­te.

Eli­se er en ung kvin­de, der er kom­met om på den an­den si­de af de sto­re fø­lel­ser. Vi aner, at der må­ske fin­des en el­ler an­den form for grums i barn­dom­men, som er ble­vet fortrængt af tin­der­da­tes, an­ti­de­pres­si­va og al­ko­hol. I al fald er hun ble­vet fø­lel­ses­mæs­sigt im­mun. Hun kan mi­me fø­lel­ser, men ik­ke for al­vor fø­le. Den kon­trast af­spej­les fint i tek­sten, som er ek­strem nøg­tern og di­stant trods de in­dre krus­nin­ger, den be­skri­ver.

Mens Eli­se og Vi­ctor bor sam­men, ind­le­der hun et for­hold til en æl­dre, gift mand med ma­so­chi­sti­ske til­bø­je­lig­he­der. Det for­bud­te kom­bi­ne­ret med smer­te og yd­my­gel­se væk­ker et kort øje­blik no­get i hen­de, som fø­les vir­ke­ligt.

Ro­ma­nen er en ny­for­tolk­ning af det klas­si­ske te­ma: Vir­ke­lig­he­den kon­tra drøm­men om.

Drøm­me­ne om

Al­le­re­de fra før­ste si­de skit­se­res Eli­ses pro­blem. Her for­tæl­ler hun apa­tisk om en tur i taxa sam­men med en frem­med mand, an­kom­sten til hans lej­lig­hed og den li­ge­gyl­di­ge sam­ta­le, de har, in­den de læg­ger sig til at sove.

»I det ble­ge lys i hans en­tre mær­ker jeg, hvor æd­ru jeg er, og at han er et men­ne­ske,« tæn­ker Eli­se og af­slø­rer sin af­stum­pet­hed. I takt med ro­ma­nen be­væ­ger sig fremad, vi­ser det sig, at hun fo­re­træk­ker pro­fil­bil­le­der­ne på de so­ci­a­le me­di­er frem­for vir­ke­lig­he­den.

Ro­ma­nen er en ny­for­tolk­ning af det klas­si­ske te­ma: Vir­ke­lig­he­den kon­tra drøm­men om. Den in­der­ste driv­kraft i det spæn­dings­felt er en længsel, som al­drig kan stil­les. Den yder­ste kon­se­kvens er en frem­med­gø­rel­se, hvis en­som­hed er ubry­de­lig. Det er den fly­den­de es­sens af Eli­ses liv.

"Li­ge nu er jeg her", si­ger tit­len, un­der­for­stå­et: Jeg kun­ne li­ge så godt væ­re et an­det sted. Det er den rast­lø­ses lo­gik og mu­lig­vis det mo­der­ne men­ne­skes for­ban­del­se, som Isa­bel­le Stå­hl skil­drer så hårdt­slå­en­de i sin mar­kan­te sam­tids­ro­man.

FO­TO: SARA MACKEY

Alt står knog­le­klart og skar­pt file­te­ret, når den sven­ske de­butant Isa­bel­le Stå­hl skri­ver om Eli­ses for­hold til Vi­ctor.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.