»Jesus blev sik­kert født se­ne­st fi­re år før sin egen fød­sel«

Vi ken­der al­le bå­de sal­men og for­tæl­lin­gen om bar­net, som blev født i Bet­le­hem. Men er der egent­lig hi­sto­risk sand­hed i hi­sto­ri­en? El­ler må­ske nær­me­re i hi­sto­ri­er­ne, for ju­le­e­van­ge­li­et med hyr­der­ne og de vi­se mænd er en sam­men­s­melt­ning af fle­re for­tæl­ling

Jyllands-Posten Søndag - - VI­DEN -

KAS­PER BRO LAR­SEN

Iju­len fejrer vi Jesus­bar­nets fød­sel i Bet­le­hem med stal­den, kryb­ben, eng­lesan­gen om fred på jord, hyr­der­ne på mar­ken og stjer­nen, der vi­ste vej for de vi­se mænd fra Øster­land. Men den hi­sto­ri­ske Jesus blev næp­pe født i Bet­le­hem. Det for­tæl­ler Lukas- og Mat­t­hæu­se­van­ge­li­et gan­ske vist, men Paulus næv­ner slet ik­ke no­get fø­de­sted, og Mar­ku­se­van­ge­li­et, som er det æld­ste evan­ge­li­um, ken­der hel­ler ik­ke no­gen fød­sels­be­ret­ning. Her hed­der ho­ved­per­so­nen slet og ret Jesus fra Na­za­ret. Hvad er så rig­tigt? Er Jesus fra Na­za­ret i det nord­li­ge Palæsti­na el­ler fra Bet­le­hem mod syd, tæt på Jerus­a­lem?

Lukas og Mat­t­hæus må ha­ve fun­det det tem­me­lig ube­lej­ligt, at Jesus kom fra Na­za­ret, et te­o­lo­gisk nowhe­re, ik­ke no­gen mes­si­as vær­digt. Som di­scip­len Na­ta­na­el skep­tisk si­ger i Jo­han­ne­se­van­ge­li­et: »Kan no­get godt kom­me fra Na­za­ret?« Bet­le­hem var til gen­gæld la­det med be­tyd­ning fra jø­disk hi­sto­rie. Iføl­ge Det Gam­le Te­sta­men­te var det mes­si­as’ by. Her­fra stam­me­de jø­de­r­nes sagn- kon­ge David – ham, der slog kæm­pen Go­li­at ihjel og der­med ind­led­te en jø­disk gul­dal­der med et selv­stæn­digt kon­ge­ri­ge. Og den nye mes­si­as skul­le ger­ne væ­re i slægt med David og kom­me fra Bet­le­hem. Det så be­stemt ik­ke godt ud, hvis Jesus ba­re var en opkom­ling fra den råd­ne fa­la­fel.

Lukas og Mat­t­hæus øn­ske­de der­for at få Jesus fra Na­za­ret as­so­ci­e­ret med Davids slægt og by. Den mest kend­te af de to be­ret­nin­ger er Lukas’, som og­så er den, som præ­sten læ­ser op i kir­ken ju­le­af­tens­dag. Lukas for­tæl­ler, at Ma­ria og Jo­sef gan­ske rig­tigt bo­e­de i Na­za­ret. Men på grund af kej­ser Au­gustus’ fol­ke­tæl­ling, hvor al­le mænd skul­le la­de sig re­gi­stre­re i den by, hvor slæg­ten kom fra, måt­te Jo­sef og den frugtsom­me­li­ge Ma­ria dra­ge til Bet­le­hem. For Jo­sef var af Davids hus og slægt. »Og mens de var der, kom ti­den, da hun skul­le fø­de.« Ef­ter føds­len rej­ste den lil­le fa­mi­lie til­ba­ge til Na­za­ret, hvor Jesus vok­se­de op.

Så vidt Lukas. Mat­t­hæus for­tæl­ler for sin del ik­ke no­get om Ma­ria og Jo­sefs rej­se til Bet­le­hem, for iføl­ge ham bo­e­de par­ret fak­tisk i Bet­le­hem fra be­gyn­del­sen. Her fød­te Ma­ria sin søn, men ef­ter føds­len måt­te fa­mi­li­en flyg­te til Egyp­ten. Det er vel det, som man i dag vil­le kal­de nær­om­rå­der­ne. Ro­mer­nes lo­ka­le lyd­kon­ge, Hero­des den Sto­re, hav­de nem­lig hørt ryg­tet om det nye mes­si­as­barn og »stræb­te bar­net ef­ter li­vet«. Da den lil­le fa­mi­lie en­de­lig fik nyhe­den om den skin­sy­ge kon­ges død, tog de hjem, men nu bo­sat­te de sig vel at mær­ke i Na­za­ret. På den må­de fik Lukas og Mat­t­hæus på hver sin må­de knyt­tet Jesus til Bet­le­hem uden at be­næg­te for­bin­del­sen til Na­za­ret. Spin­dok­to­rer fand­tes og­så i old­ti­den.

År 0 fin­des ik­ke

Hvor­når blev Jesus født? Det kom­mer an på, hvem vi spør­ger. For de to evan­ge­li­ster Lukas og Mat­t­hæus har hver sin hi­sto­rie. Vi tæn­ker sjæl­dent over for­skel­len, for­di den krist­ne kul­turs man­ge gen­for­tæl­lin­ger har har­moni­se­ret de to ver­sio­ner til én. Det vil­le og­så se fjol­let ud til ju­le­ti­dens kryb­be­spil, hvis hyr­der­ne på mar­ken bar et skilt med »Vi er fra Luka­se­van­ge­li­et«, mens de vi­se mænd gik rundt med »Vi er fra Mat­t­hæu­se­van­ge­li­et.«

Nu var der næp­pe no­gen vi­se mænd fra Øster­land til ste­de ved Jesu fød­sel. Ju­le­e­van­ge­li­er­ne hos Lukas og Mat­t­hæus er ek­semp­ler på jø­disk hag­ga­dah. I jø­de­dom­men var det al­min­de­lig prak­sis at skri­ve nye, op­byg­ge­li­ge le­gen­der på bag­grund af for­tæl­lin­ger­ne i Det Gam­le Te­sta­men­te. Skrif­ten var hel­lig, men ik­ke urør­lig. Det var, som om for­fat­ter­ne tænk­te: ”Bi­be­lens for­tæl­lin­ger er skøn­ne. Lad os la­ve nog­le fle­re af dem.”

Le­gen­der­ne om Jesu fød­sel er ful­de af den slags gen­brug fra Det Gam­le Te­sta­men­te: den gud­giv­ne gravi­di­tet, de frem­me­de gæ­ster hos Is­ra­els nye kon­ge, mes­si­as­stjer- nen, mord­for­sø­get for­an­stal­tet af den sid­den­de kon­ge og hjem­rej­sen fra Egyp­ten. Vi kan ik­ke ude­luk­ke, at der kan væ­re hi­sto­ri­ske ele­men­ter i fød­sels­be­ret­nin­ger­ne – for ek­sem­pel hed­der for­æl­dre­ne Jo­sef og Ma­ria i beg­ge ud­ga­ver – men be­ret­nin­ger­ne er først og frem­mest hag­ga­dah. De vil sva­re på føl­gen­de spørgs­mål: Hvis Jesus vir­ke­lig er den nye mes­si­as, hvor­dan må hans fød­sel så ha­ve set ud?

Hvad an­går da­te­rin­gen af Jesu fød­sel, er Lukas og Mat­t­hæus ue­ni­ge, men ef­ter­som Lukas mod­si­ger sig selv, hæl­der de fle­ste bi­bel­for­ske­re til Mat­t­hæus. Han tids­fæ­ster føds­len til kort før Hero­des den Sto­res død i år 4 før Kri­sti fød­sel. Hvor mær­ke­ligt det end ly­der, blev Jesus sik­kert født se­ne­st fi­re år før sin egen fød­sel. Vo­res tids­reg­ning har med an­dre ord jet­lag og bur­de fak­tisk ju­ste­res med nog­le år.

Ud­kantspalæsti­na

Jesus var fra Na­za­ret. Det kan fo­re­kom­me lidt tyndt, hvis det er det ene­ste, som vi kan si­ge med ri­me­lig sik­ker­hed om hans op­vækst. Men der lig­ger fak­tisk en del in­for­ma­tion gemt i den op­lys­ning.

I det sto­re Ro­mer­ri­ge var Rom cen­trum, og Palæsti­na pe­ri­fe­ri. I sel­ve Palæsti­na gjor­de en lig­nen­de struk­tur sig gæl­den­de: Jerus­a­lem lå som cen­trum mod syd, mens land­ska­bet Ga­lilæa mod nord var ud­kant.

Hol­der vi en lup hen over Ga­lilæa, får vi

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.