Fra duk­ker og nis­ser skal man hø­re sand­he­den

I JP'S nye ad­ventska­len­der for­tæl­ler hi­sto­ri­ker Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen ju­le­ka­len­der­nes dan­marks­hi­sto­rie. I det­te før­ste af­snit hand­ler det om ulan­de, for­æl­dre­op­dra­gel­se og uju­le­de ka­len­de­re.

Jyllands-Posten Søndag - - KUL­TUR - LARS HOV­BAK­KE SØ­REN­SEN kul­[email protected]

De før­ste tv-ju­le­ka­len­de­re i Dan­mark var me­get an­der­le­des end dem, vi er vant til i dag. I ste­det for jul og nis­ser fo­ku­se­re­de de på at for­tæl­le de dan­ske børn om for­hol­de­ne for børn i ulan­de­ne. Over­skud­det fra sal­get af pa­pir­ka­len­der­ne skul­le gå til net­op ulan­de­ne, og der­for fandt man det og­så fra Dan­marks Radios si­de na­tur­ligt at bru­ge det me­ste af sen­de­ti­den på at for­tæl­le om det em­ne.

Den før­ste tv-ju­le­ka­len­der i 1962 hed li­ge­frem ”Hi­sto­ri­er fra he­le ver­den”, og her blev der hver af­ten ved hjælp af duk­ker, mi­men­de sku­e­spil­le­re, teg­nin­ger og lig­nen­de for­talt en kort hi­sto­rie, der of­te fo­re­gik i et af ver­dens fat­ti­ge lan­de. Kun i det al­ler­sid­ste af­snit fik se­er­ne lov til at hø­re en hi­sto­rie om en dansk nis­se­fa­mi­lie.

Ka­len­de­ren var ty­pisk for 1960’er­nes be­gyn­del­se, hvor man­ge af de tid­li­ge­re eu­ro­pæ­i­ske ko­lo­ni­er i Afri­ka og Asi­en for ny­lig var ble­vet selv­stæn­di­ge sta­ter el­ler var ved at bli­ve det. Og hvor op­mærk­som­he­den på den sto­re ulig­hed mel­lem ri­ge og fat­ti­ge lan­de ge­ne­relt var me­get stor i sam­funds­de­bat­ten og den po­li­ti­ske de­bat.

Vig­ti­ge for ka­len­de­ren var og­så sam­ti­dens nye pæ­da­go­gi­ske idéer om, at børn skul­le læ­re no­get om sam­fun­dets pro­ble­mer og ik­ke blot bli­ve un­der­holdt, når de så tv.

Det af­spej­le­de sig og­så i de ef­ter­føl­gen­de ju­le­ka­len­de­re, hvor ju­le­hyg­gen dog al­li­ge­vel in­di­mel­lem fik lov til at sni­ge sig ind. F.eks. var to nis­ser de gen­nem­gå­en­de fi­gu­rer i ka­len­de­ren fra 1963. I ”Nis­ser­ne Tim og Tam” for­tal­te den gam­le nis­se Tam den un­ge nis­se Tim om, hvor­dan børn le­ve­de i an­dre lan­de. Og på bed­ste pæ­da­go­gi­ske vis blev de to nis­sers ind­byr­des snak om, hvor dej­ligt det var at få ri­sen­grød til jul, brugt som an­led­ning til, at den gam­le nis­se kun­ne be­læ­re den un­ge om, at det skam og­så var vig­tigt for al­le børn i ulan­de­ne at få no­get at spi­se.

Ka­len­de­ren vil­le dog ik­ke kun­ne le­ve op til kra­ve­ne til po­li­tisk kor­rek­t­hed an­no

2018. Tam for­tal­te nem­lig bl.a. Tim, at der var nis­ser i he­le ver­den: rø­de in­di­a­ner­nis­ser i Ame­ri­ka, ne­ger­nis­ser i Afri­ka osv.

I ka­len­de­ren fra 1964 blev det pæ­da­go­gi­ske mål med tv-ud­sen­del­ser­ne end­nu me­re kon­se­kvent. Nu var en af ho­ved­po­in­ter­ne med ka­len­de­ren gan­ske en­kelt at gø­re de min­dre børn bed­re til at læ­se. I ”Bonus og Mi­nus” skul­le de to duk­ke­trol­de læ­re et bog­stav hver dag op til jul (og en­kel­te da­ge to bog­sta­ver for at kun­ne nå he­le al­fa­be­tet igen­nem til d. 24. de­cem­ber). Ulan­de­ne var dog på in­gen må­de helt gle­det ud. Hver dag blev der – sam­men med Bonus og Mi­nus – vist en lil­le film om Dansk Rø­de Kors’ ar­bej­de ude om­kring i ver­den.

Fæl­les for 1960’er­nes før­ste ju­le­ka­len­de­re var, at de især var mønt­et på de mind­ste børn. De stør­re børn og de voks­ne kun­ne på det tids­punkt ik­ke fo­re­stil­le sig at sæt­te sig for­an skær­men og se ju­le­ka­len­der. I hvert fald ik­ke for de­res egen skyld.

Skan­da­le-ka­len­de­rens år

I 1965 blev det dog lidt an­der­le­des. I ”Ju­le­te­a­tret – Kas­per og Li­set­te” spil­le­de to duk­ker hver dag et lil­le te­a­ter­styk­ke for nog­le an­dre duk­ker. Men der var ik­ke ta­le om hvil­ke som helst te­a­ter­styk­ker. Styk­ker­ne, som blev op­ført, var sær­li­ge ud­ga­ver af vel­kend­te hi­sto­ri­er som f.eks. Alad­din og H.C. An­der- sens ”Prin­ses­sen på ær­ten” og ”Fyr­tø­jet”. I op­fø­rel­sen ind­gik sjove replik­ker og sam­funds­sa­ti­ri­ske kom­men­ta­rer på en må­de, så og­så stør­re børn og voks­ne kun­ne få no­get ud af at se med. Da sol­da­ten skul­le hæn­ges i ”Fyr­tø­jet”, blev der f.eks. sagt:

»He­le fa­mi­li­en var der, og al­le de fi­ne. Bå­de dem fra Bil­led-bla­det og Se og Hør.«

Trods sin enk­le Me­ster Ja­kel-ag­ti­ge stil var ”Ju­le­te­a­tret – Kas­per og Li­set­te” med si­ne man­ge lag et ny­brud, som pe­ge­de frem imod fle­re af de ju­le­ka­len­de­re, som skul­le bli­ve så po­pu­læ­re i be­gyn­del­sen af 1970’er­ne.

Ju­le­te­a­tret blev med sin bre­de­re ap­pel og ret sto­re un­der­hold­nings­vær­di for bå­de børn og voks­ne da og­så en kæm­pe se­er­suc­ces i for­hold til man­ge af for­gæn­ger­ne. Selv om der i til­knyt­ning til ”Ju­le­te­a­tret” og­så sta­dig var plads til en op­byg­ge­lig film om for­hol­de­ne i ulan­de­ne, var tra­di­tio­nen med, at fa­mi­li­en sam­le­de sig om ju­le­ka­len­de­rens hyg­ge­li­ge hi­sto­rie, så småt ved at etab­le­re sig.

Den­ne nye ten­dens blev dog – mid­ler­ti­digt – spo­le­ret med ”skan­da­le-ka­len­de­ren” fra 1966. Her hav­de 1960’er­nes for­skel­li­ge ven­stre­o­ri­en­te­re­de po­li­ti­ske bud­ska­ber samt ude­la­del­sen af ting, der hav­de med jul at gø­re, ef­ter man­ge se­e­res me­ning ta­get over­hånd. Ju­le­ka­len­de­ren var op­delt i fi­re de­le, der hver især ud­gjor­de en sam­men­hæn­gen­de hi­sto­rie. Kun den sid­ste del, ”Jul på Sko­vly” (som blev sendt d. 19.-24. de­cem­ber), hand­le­de om jul. Men vær­re var det, at den an­den del af ju­le­ka­len­de­ren (d. 7.-12. de­cem­ber) var en teg­ne­se­rie af Flemming

Qu­ist Møl­ler, som nær­mest gav bør­ne­ne go­de råd om, hvor­dan de bedst kun­ne kom­me til at be­stem­me over de­res for­æl­dre. En hånd­bog i ven­stre­o­ri­en­te­ret fri op­dra­gel­se i bed­ste 1960’er-stil. ”Hvor­dan man op­dra­ger si­ne for­æl­dre” faldt man­ge for bry­stet og vak­te en har­me, som ik­ke kun­ne op­ve­jes af ”Jul på Sko­vly” og de hyg­ge­li­ge og uskyl­di­ge teg­ne- og duk­ke­film ”Ka­ni­nen Lan­gø­re” (d.

FO­TO: DR

Form­len er fun­det, og en klas­si­ker er født. ”Vin­ter­byø­ster” fra 1973 vi­ste nye ve­je ved at for­tæl­le én sam­men­hæn­gen­de hi­sto­rie, som fle­re ge­ne­ra­tio­ner kun­ne se sam­men.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.