Den bi­o­lo­gi­ske kæ­de­re­ak­tion

En født klas­si­ker fo­re­lig­ger nu på dansk. ”Ge­net” er for­ry­gen­de for­mid­let vi­den­skabs­hi­sto­rie med bå­de forjæt­ten­de og foru­ro­li­gen­de per­spek­ti­ver for læ­se­ren

Jyllands-Posten Søndag - - KUL­TUR AN­MEL­DEL­SER - SIDDHARTHA MUKHERJEE FLEMMING ØSTERGAARD flemming.oester­[email protected]

VI­DEN­SKABS­HI­STO­RIE

GE­NET – DEN INDERSTE HI­STO­RIE

704 si­der, 349,95 kr.

Gyl­den­dal

Et for­fat­ter­skab på blot to vær­ker, hvoraf det før­ste ud­lø­ste en Pulitzer-pris, og det an­det ero­bre­de før­ste­plad­sen på New York Ti­mes’ be­st­sel­ler­li­ste, må på­kal­de sig ek­stra­or­di­nær op­mærk­som­hed.

Forfatteren er ge­ne­ti­ke­ren, stam­cel­le­bi­o­lo­gen og kræft­spe­ci­a­li­sten med ben­gal­ske rød­der Siddhartha Mukherjee, som i dag bor i New York. Med hans an­den bog, ”Ge­net”, får dan­ske læ­se­re nu mu­lig­hed for at op­le­ve en ma­ge­løs vi­den­ska­be­lig hi­sto­ri­e­for­tæl­ler, der dra­ger si­ne læ­ser ind i et uni­vers, hvor ge­ne­tik­kens vi­sio­ner og di­lem­ma­er bli­ver rul­let ud til li­ge de­le fryd og frygt.

Muk­herje­es før­ste bog hed ”The Em­peror of all Ma­la­di­es”, og nu føl­ger han op med det­te for­mi­da­belt am­bi­tiø­se værk, der er den per­fek­te grund­bog til det pri­va­te fol­ke­u­ni­ver­si­tet, bå­ret af en spr­ud­len­de for­tæl­leg­læ­de.

”Ge­net” er en over­væl­den­de og de­tal­je­ret tour de for­ce i den ra­di­ka­le og brutalt ud­for­dren­de vi­den­skab, som ge­ne­tik­ken ef­ter An­den Ver­denskrig har ud­vik­let sig til med de sto­re spørgs­mål og valg, den på­tvin­ger os. Det er der­for og­så for­tæl­lin­gen om os selv og vo­res fa­gre frem­tid – el­ler fald i af­grun­den.

Far­lig arv

Mukherjee kal­der selv sin bog for en for­tæl­ling om føds­len, op­væk­sten og frem­ti­den for en af de mæg­tig­ste og far­lig­ste idéer i vi­den­ska­bens hi­sto­rie, nem­lig den fun­da­men­tale en­hed for ar­ve­lig­hed og grund­læg­gen­de en­hed for al bi­o­lo­gisk in­for­ma­tion, ge­net. Det er i hans op­tik en af tre stærkt desta­bi­li­se­ren­de vi­den­ska­be­li­ge idéer, der de­ler det 20. år­hund­re­de i tre uens de­le: ato­met, byten og ge­net.

”Ge­net” er og­så en per­son­lig be­ret­ning, hvor Mukherjee væ­ver den sto­re for­tæl­ling sam­men med sin egen in­ti­me fa­mi­lie­hi­sto­rie, hvor fa­de­rens slægt var ramt af fle­re til­fæl­de af sinds­sy­ge. Ar­ve­lig­he­dens be­tyd­ning er ik­ke et ab­strakt be­greb for ham.

»Der er næp­pe gå­et en dag i mit vok­sen­liv, hvor jeg ik­ke har tænkt på arv og fa­mi­lie,« skri­ver han. Og læ­se­ren vil ty­de­ligt mær­ke, at det har væ­ret brænd­stof­fet til ska­bel­sen af det­te monu­men­tale værk.

For­ry­gen­de for­mid­ling

Mukherjee la­der sin be­ret­ning be­gyn­de med den østrig­ske munk Gre­gor Men­del, der var langt for­ud for sin tid og ef­ter år­ti­ers kryds­nings­for­søg med ær­te­blom­ster fastslog ek­si­sten­sen af en ude­le­lig ar­ve­en­hed. Der­fra til Char­les Darwin, in­den Mukherjee fø­rer si­ne læ­se­re gen­nem den bi­o­lo­gi­ske forsk­nings kæ­de­re­ak­tion med et tve­ty­digt blik ind i frem­ti­den.

Det er for­ry­gen­de for­mid­let vi­den­skabs­hi­sto­rie. Bo­gen er en født po­pu­lær­vi­den­ska­be­lig klas­si­ker, men det er in­gen Pixi-bog. Den kræ­ver fo­kus og kon­cen­tre­ret til­gang af sin læ­ser, men vil man in­ve­ste­re det, støt­tet med op­slags­mu­lig­he­der, er der ri­ge­ligt af­kast af an­stren­gel­ser­ne. Ind­fø­rin­gen i livets mi­krover­den åb­ner for ind­sigt i den sto­re. Ak­ku­rat som forsk­nin­gen nå­e­de si­ne sto­re re­sul­ta­ter i de mind­ste or­ga­nis­mer – ær­te­blom­ster og ba­nan­flu­er.

En­den på til­fæl­det

I gen­forsk­nin­gen ta­ler man om ”den sid­ste mils” pro­blem. Når den er til­ba­gelagt, op­rin­der så den fa­gre ny ver­den? Må­ske. Mukherjee gi­ver af­slut­ten­de læ­ser­ne stof til ef­tertan­ke ved at på­pe­ge, at syg­dom mu­lig­vis for­svin­der lidt ef­ter lidt, men det sam­me gør iden­ti­te­ten; sorg bli­ver mu­lig­vis mind­sket, men det sam­me gør øm­hed. Trau­mer kan for­svin­de, men det kan hi­sto­ri­en og­så. Mutan­ter kan bli­ve ud­ryd­det, men det sam­me bli­ver den men­ne­ske­li­ge di­ver­si­tet. Til­fæl­det vil få en for­svin­den­de lil­le rol­le, men det sam­me vil det frie valg.

Med dis­se op­li­ste­de di­lem­ma­er kan det væ­re på sin plads at gi­ve et af­slut­ten­de ord ik­ke til en vi­den­skabs­mand, men en for­fat­ter, den ja­pan­ske Haruki Mu­ra­ka­mi, der i 1Q84 skri­ver:

»I sid­ste en­de er men­ne­sket ik­ke an­det end bæ­re­re – el­ler mid­ler­ti­di­ge pas­sa­ge­rer – for ge­ner. De ri­der os til dø­de som væd­de­løbs­he­ste fra ge­ne­ra­tion til ge­ne­ra­tion. Ge­net tæn­ker ik­ke på, hvad der er godt el­ler ondt. Det er li­geg­lad med, om vi er lyk­ke­li­ge el­ler ulyk­ke­li­ge. Vi er ba­re et red­skab for dem. Det ene­ste, de tæn­ker på, er, hvad der fun­ge­rer mest ef­fek­tivt for dem.«

Bo­gen er en født po­pu­lær­vi­den­ska­be­lig klas­si­ker, men det er in­gen Pixi-bog.

FO­TO: DEBORAH FEINGOLD

Siddhartha Mukherjee blan­der vir­tuost sin egen fa­mi­lie­hi­sto­rie med spræng­lærd vi­den­skabs­for­mid­ling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.