Ma­crons toast­ma­ster sag­de fra: Hun tje­ner for me­get

Jyllands-Posten Søndag - - International - JØRGEN ULLERUP Jyl­lands-po­stens kor­re­spon­dent jor­[email protected] PA­RIS

Selv ef­ter re­for­men er pen­sions­al­de­ren i Rusland lav sam­men­lig­net med an­dre lan­de, og det får af og til ve­st­li­ge kom­men­ta­to­rer til at træk­ke på smilebån­det.

Men ak­ti­vi­ster­ne af­vi­ser sam­men­lig­nin­gen mel­lem for­hol­de­ne for pen­sio­ni­ster i Ve­sten og Rusland.

»I Ve­sten ny­der pen­sio­ni­ster li­vet og spil­ler golf, i Rusland hand­ler det om at over­le­ve,« si­ger Ina­nov, mens hans ven Bo­ris Ka­gar­lit­sky præ­ci­se­rer, at pen­sio­nen blot gør det mu­ligt for man­ge at fort­sæt­te de­res ar­bejds­liv.

Selv er han gå­et på halv tid som pro­fes­sor, for­di han nu kan sup­ple­re løn­nen med pen­sio­nen på små 1.700 kr. om må­ne­den.

Det er en pen­sion i den hø­je en­de af ska­la­en i ho­ved­sta­den. Uden­for er be­lø­bet no­get la­ve­re. Uan­set at pen­sio­nen ude på lan­det of­te er fa­mi­li­ens vig­tig­ste ind­tægtskil­de, for­di det for man­ge er svært at fin­de ar­bej­de ef­ter de 50 år.

Zum­ba, yo­ga og stav­gang

Pe­ku­niæ­re trængs­ler sy­nes ik­ke at på­vir­ke med­lem­mer­ne af Moskvapro­jek­tet Lang levetid, som myn­dig­he­der­ne væl­ger at vi­se frem for ver­den som svar på vo­res an­mod­ning om at be­sø­ge et rus­sisk pen­sio­ni­st­cen­ter.

170.000 af Moskvas godt 3 mio. pen­sio­ni­ster har fo­re­lø­big meldt sig til pi­lot­pro­jek­tet stif­tet af Moskvas borg­me­ster, Ser­gej Sob­ja­nin, med det for­mål at for­læn­ge le­ve­ti­den og ska­be ind­hold i pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen. Med et hav af til­bud om ak­ti­vi­te­ter, for­tæl­ler den un­ge di­rek­tør, Vi­cto­ria Te­mirova, der for 10 år si­den læ­ste på CBS i Kø­ben­havn som led i sin ma­ster­ud­dan­nel­se.

»Al­le kvin­der over 55 år og al­le mænd over 60 år kan kom­me her og gra­tis del­ta­ge i de ak­ti­vi­te­ter, de har lyst til. De kan væl­ge at dyr­ke sport, dan­se zum­ba, ma­le, spil­le te­a­ter, syn­ge, strik­ke, læ­re om it el­ler få mas­sa­ge. Mu­lig­he­der­ne er næ­sten en­de­lø­se,« si­ger Te­mirova.

Ind­til vi­de­re er der op­ret­tet 37 cen­tre i Moskva, der sam­ar­bej­der med part­ne­re uden­for, her­i­blandt sko­ler og sport­s­klub­ber.

Desvær­re er zum­bati­men li­ge over­stå­et, men der er gang i kan­ti­nen, hvor en grup­pe pen­sio­ni­ster om­kring kla­ve­ret syn­ger melan­kol­ske rus­si­ske san­ge.

Og på te­a­ter­s­ce­nen, hvor den 55-åri­ge pen­sio­nist Lu­bov Le­ba­nova in­stru­e­rer et An­ton Tjek­hov-styk­ke og la­der en be­mærk­ning fal­de om, at hun fak­tisk er sing­le.

»Vi har man­ge, der kom- mer hver dag og vil prø­ve det he­le,« for­tæl­ler di­rek­tør Te­mirova og vi­ser vej ind i fit­nes­s­rum­met, hvor en sport­slæ­rer i en træ­nings­dragt i de rus­si­ske far­ver vir­ker me­get po­pu­lær, hvil­ket iføl­ge di­rek­tø­ren ik­ke er no­gen hem­me­lig­hed:

»70 pct. af del­ta­ger­ne er kvin­der, så mand­li­ge læ­re­re er stærkt ef­ter­s­purg­te. Ger­ne nog­le med ta­to­ve­rin­ger.«

I hjør­net fi­lo­so­fe­rer den 65-åri­ge Al­la Alim­ova over til­væ­rel­sen i en ma­ge­lig mas­sa­ge­stol. Hun ar­bej­de­de som over­sæt­ter i et rus­sisk mi­ni­ste­ri­um og gik på pen­sion for fem år si­den med et be­løb, der sva­rer til små 2.000 kr. om må­ne­den.

»Jeg kom­mer her hver dag bort­set fra om tors­da­gen, for­di jeg har tre bør­ne­børn. Jeg bru­ger mest tid på zum­ba, yo­ga, tango og nor­disk stav­gang. Og så selv­føl­ge­lig mas­sa­ge. Det­te pro­jekt har gi­vet mig nyt ind­hold i li­vet. Så ja, det kan jeg an­be­fa­le al­le, og hel­le­re før end se­ne­re. Så hvor­for for­læn­ge pen­sions­al­de­ren?« Chan­tal Jou­an­no var ud­set til at or­ga­ni­se­re og le­de den fol­ke­li­ge de­bat, som Em­ma­nu­el Ma­cron har de­sig­net for at for­hin­dre, at re­sten af hans præ­si­den­tem­be­de druk­ner i pro­te­ster og vol­de­li­ge de­mon­stra­tio­ner.

Men de­bat­ten kør­te af spo­ret al­le­re­de in­den det of­fi­ci­el­le start­skud på tirs­dag. For åben skærm i de fran­ske tv-nyhe­der sag­de den 49åri­ge tid­li­ge­re sport­s­mi­ni­ster un­der præ­si­dent Sarkozy nej tak til op­ga­ven.

År­sag: Hen­des løn er pro­vo­ke­ren­de høj.

Med 14.666 eu­ro om må­ne­den (ca. 109.515 kr.) tje­ner hun ca. 10 gan­ge så me­get som den fran­ske mind­ste­løn. I et land, hvor de­mon­stran­ter i be­væ­gel­sen de gu­le ve­ste nu i fle­re må­ne­der har kræ­vet skat­te­let­tel­ser el­ler me­re på løn­sed­len, an­ses løn­nin­ger i den klas­se for sær­de­les ufol­ke­li­ge.

Jou­an­no af­vi­ste at på­ta­ge sig op­ga­ven, men valg­te at be­hol­de sit job som chef for en kom­mis­sion, der or­ga­ni­se­rer de­bat­ter i Frank­rig. Hun slip­per for ar­bej­det, men be­hol­der sin løn, hvil­ket kun gav Ma­cron nye for­kla­rings­pro­ble­mer.

Ta­ck­lin­gen af øko­no­misk ulig­hed står højt på den li­ste af pro­ble­mer, som sen­des ud til de­bat, i det om­fang det over­ho­ve­det lyk­kes for Ma­cron at få den i gang.

Af­slø­rin­gen af Jou­an­nos løn, der er næ­sten li­ge så høj som præ­si­den­tens, før­te til af­slø­rin­ger af løn­ni­veau­et hos an­dre che­fer i en of­fent­lig fransk sek­tor, som of­te be­skyl­des for at væ­re in­ef­fek­tiv og bu­reau­kra­tisk.

Iføl­ge jour­na­li­sten Vin­cent Ja­u­vert fra uge­ma­ga­si­net No­u­vel Obs tje­ner over 500 le­de­re i ad­mi­ni­stra­tio­nen me­re end Ma­cron, selv om man­ge af dem me­nes at ha­ve en re­la­tivt kort ar- bejds­u­ge. Over for ra­dio­en Fran­ce In­fo til­fø­jer jour­na­li­sten, at det er lidt af et myste­ri­um, hvor­dan løn­nen fast­sæt­tes. Det er en be­slut­ning, der træf­fes i en lil­le in­der­kreds om­kring præ­si­den­ten.

Ud­læg­ges et røgslør?

Desvær­re for Ma­cron er højt­løn­ne­de of­fent­ligt an­sat­te ik­ke hans ene­ste pro­blem. Iføl­ge fri­ske må­lin­ger i Le Fi­ga­ro tror 7 af 10 fransk­mænd ik­ke, at fol­ke­de­bat­ten vil fø­re til no­get brug­bart, og til­li­den til Frank­rigs po­li­ti­ske par­ti­er ram­mer et hi­sto­risk lav­punkt med kun 9 pct.

Hos man­ge af de borg­me­stre, der er ud­set til at or­ga­ni­se­re lo­ka­le de­bat­ter ude i lan­det, har pla­ner­ne få­et en kølig mod­ta­gel­se.

End­nu vær­re, fle­re le­de­re af de gu­le ve­ste, i det om­fang be­væ­gel­sen har no­gen, har sam­men med de­le af op­po­si­tio­nen til bå­de høj­re og ven­stre på for­hånd af­skre­vet he­le øvel­sen som varm luft el­ler et røgslør, der kun har til for­mål at læg­ge pro­tester­ne i gra­ven.

Ma­cron sat­ser åben­lyst på at kø­re de­mon­stran­ter­ne træt­te. I takt med eska­le­rin­gen af de vol­de­li­ge epi­so­der, hvorun­der en mester­bok­ser tæ­ve­de et par be­tjen­te, er og­så præ­si­den­tens la­ve po­pu­la­ri­tet på vej op. Iføl­ge en må­ling fra Ifop-fi­duci­al steg Ma­crons po­pu­la­ri­tet med fem pro­cent­po­int til 28 pct. ef­ter den se­ne­ste runde pro­te­ster.

Blandt de em­ner, som skal dis­ku­te­res i den na­tio­na­le de­bat, er ud over kø­be­kraft og­så be­kym­rin­ger over ind­van­dring og mu­lig­he­der for at for­bed­re ef­fek­ti­vi­te­ten i den of­fent­li­ge sek­tor.

Fle­re fran­ske me­di­er ci­te­rer ano­ny­me em­beds­mænd for, at Ma­cron over­ve­jer at ud­skri­ve en fol­ke­af­stem­ning med fle­re spørgs­mål om den of­fent­li­ge sek­tor.

F.eks. om at re­du­ce­re an­tal­let af med­lem­mer af par­la­men­tet, ind­fø­re en hø­je­re grad af pro­por­tio­na­li­tet i det fran­ske valg­sy­stem, der til­go­de­ser min­dre­tal, og en be­græns­ning af, hvor læn­ge po­li­ti­ke­re kan sid­de. 82 pct. af de ads­purg­te an­be­fa­le­de i ja­nu­ar i en me­nings­må­ling at skæ­re an­tal­let af par­la­ments­med­lem­mer ned med en tred­je­del.

Men en af­stem­ning vil ef­ter alt at døm­me bli­ve vej­le­den­de, så det i sid­ste en­de er præ­si­den­ten og re­ge­rin­gen, der dra­ger kon­klu­sio­nen. Iføl­ge Le Mon­de fryg­ter man­ge af præ­si­den­tens til­hæn­ge­re, at he­le fol­ke­de­bat­ten ud­vik­ler sig til en kampag­ne mod Ma­cron.

De rø­de tørklæ­der

De gu­le ve­ste har gen­ta­get krav om at ind­fø­re en me­re di­rek­te be­slut­nings­pro­ces gen­nem fol­ke­af­stem­nin­ger som i Schweiz, men så langt vil in­gen i re­ge­rin­gen gå.

Justits­mi­ni­ster Ni­co­le Bel­lou­bet har ud­talt, at hun næg­ter at bo i et land, hvor man ved en fol­ke­af­stem­ning ge­nind­fø­rer døds­straf­fen el­ler for­by­der ret­ten til ho­mo­seksu­el­le æg­te­ska­ber.

Og så er der dem i Frank­rig, der me­ner, at de gu­le ve­ste har få­et alt for me­gen op­mærk­som­hed og op­nå­et alt for man­ge in­drøm­mel­ser ved hjælp af vol­de­li­ge sam­men­stød med po­li­ti­et lør­dag ef­ter lør­dag.

Der­for har en in­ge­ni­ør i Toulou­se og en ba­ger i Bre­tag­ne nu sø­sat en mod­be­væ­gel­se med nav­net de rø­de tørklæ­der. Tørklæ­der­ne vil de­mon­stre­re da­gen ef­ter de gu­le ve­ste i Pa­ris søn­dag den 27. ja­nu­ar. De­res mål er at vi­se, at det tav­se fler­tal i Frank­rig respek­te­rer de­mo­kra­ti­et og for­sva­rer de fri­heds­ret­tig­he­der, som re­pu­blik­ken ga­ran­te­rer.

Den fran­ske præ­si­dents plan om en stor na­tio­nal de­bat om alt det, fransk­mænd er util­fred­se med, fik den vær­st tæn­ke­li­ge start.

Godt 200 er kvin­der.

Ca. en tred­je­del af de ud­rej­ste var i sep­tem­ber 2018 til­ba­ge i Tys­kland. På det tids­punkt lå ty­ske myn­dig­he­der og­så in­de med op­lys­nin­ger om bor­ge­re, som be­fandt sig i Irak el­ler Sy­ri­en, nog­le af dem sad i fængsel, som øn­ske­de at rej­se ud.

Det var ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­stens for­vent­ning, at si­tu­a­tio­nen vil­le be­ty­de, at fle­re vil­le for­sø­ge at rej­se til­ba­ge til Tys­kland.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.