Nytårs­for(t)sæt­ter

Jyllands-Posten Søndag - - Kultur -

Mi­ne læ­se­re har sik­kert be­mær­ket for­men

bå­de i skrift og ta­le. Den har væ­ret ud­bredt i he­le min tid. Den Sto­re Dan­ske Ord­bog har kun et en­kelt be­læg på

fra 1918, men i øv­rigt ca. 30 æl­dre be­læg på til­ba­ge til ca. 1700. Ord­bo­gens sup­ple­ment fra 2005 har 3 be­læg på

1942-1955, al­le i den statsau­to­ri­se­re­de form uden

Or­det er in­spi­re­ret af (ne­der)tysk og kom ind i vort sprog ca. 1500, men i den nu­væ­ren­de be­tyd­ning ken­des det først fra 1740. Det fik, som oven­stå­en­de vi­ser, ik­ke no­get ind­skud før ca. 1900, og or­det

der ik­ke duk­ker op i kend­te tek­ster før 1942, har alt­så og­så få­et sit i ny­e­re tid. Hvor­dan skal det­te for­kla­res? Der kan ud­pe­ges 3 år­sa­ger, som al­le er ud­tryk for uni­ver­sel­le ten­den­ser i spro­ge­ne.

Nog­le ord be­står kun af én be­tyd­nings­bæ­ren­de en­hed, fx og

De for­tæl­ler i sig selv in­tet om, hvad or­det be­ty­der. An­dre be­står af fle­re be­tyd­nings­bæ­ren­de de­le, fx

Dé har en så­kaldt (bog­sta­ve­lig) be­tyd­ning, som dog of­te er højst mis­vi­sen­de mht. den be­tyd­ning: En som­mer­fugl er jo in­gen fugl, og en æb­leski­ve ik­ke en ski­ve af et æb­le. – En fol­ke­e­ty­mo­lo­gi er dét fæ­no­men, at et ord æn­dres til no­get, der lig­ner, men som har en på­ly­den­de be­tyd­ning der pas­ser godt til den fak­ti­ske be­tyd­ning. Fx blev ’lil­le ka­hyt for per­so­na­le’ i sin tid til og

blev til Her pas­ser den på­ly­den­de be­tyd­ning jo me­get pænt til den fak­ti­ske. – har uklar på­ly­den­de be­tyd­ning for de fle­ste (for­di ik­ke bru­ges så me­get), er der­i­mod for al­le er en krystal­klar af­led­ning af Man kan ind­ven­de, at et »fort­sæt« nær­mest er det mod­sat­te af et »for­sæt«, men tan­ke­gan­gen bag kan væ­re »jeg mit liv med en god va­ne«. – min­dre di­stinkt – of­te uden Den­ne vak­len kan let over­fø­res til for­sæt, som der­med får indo­pe­re­ret et 3 Hvis et min­dre al­min­de­ligt ord slå­en­de lig­ner et me­re al­min­de­ligt, kan det ta­ge yder­li­ge­re far­ve af det­te. (rust­fjer­ner) ud­ta­les af man­gen au­to­me­ka­ni­ker på­vir­ket af or­det Påvirk­nin­gen sker sjæl­dent i ta­leø­je­blik­ket, men den kom ind i spro­get, da Tectyl blev lan­ce­ret. bli­ver hos man­ge, især børn, til og ’mundstil­ling ved spil på blæ­se­in­stru­ment’ hø­res of­te, selv hos mu­si­ke­re, som »ang­bro­chu­re«. Mod­sat fol­ke­e­ty­mo­lo­gi­en er den­ne æn­dring helt uaf­hæn­gig af be­tyd­nin­gen. Ter­pen­tin har jo in­tet med nytårslø­jer at gø­re, og mundstil­ling in­tet at gø­re med bro­chu­rer. – lig­ner ube­stri­de­ligt det langt hyp­pi­ge­re Ri­ge­ligt til en æn­dring på rent lyd­ligt grund­lag. Men al­le 3 år­sa­ger har sik­kert med­vir­ket.

Spro­get t t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.