Spildevand er ikke altid spild af vand
Det startede som en idé om varme i bænkene, men udviklede sig til et bredere projekt. I dag bliver hele kollegiet opvarmet ved hjælp af varmen fra beboernes eget spildevand.
Designstuderende Birkir Gudmundsson havde hørt direktøren for BlueKolding, Per Holm, tale om, at man skulle finde en måde, hvorpå man kunne udnytte energiressourcerne fra spildevand. Så da Kolding Kommune i 2015 skulle opføre en ny bus- terminal, foreslog Birkir Gudmundsson, at man til glæde for de ventende passagerer brugte spildevandsvarme til at opvarme bænkene på busterminalen. Per Holm var med på idéen.
»Vi fandt frem til, at vi kunne udnytte varmeenergien fra spildevandet til fjernvarme, så bænkene altid var mellem 30 og 35 grader i vinter-