Nye tider i rumteatret: Flere skærme, flere projektioner. Og færre dinosaurfilm

Tycho Brahe Planetarium slog for nylig dørene op for den nye udstilling "Made in Space". Væk var de analoge udstillingsmontre, og ind kom interaktive skærme. Det handler om at give publikum én på opleveren – og at vi husker bedst med kroppen.

Bygningens ikoniske, skrå kuppeltag rager på sit højeste hele 38 meter op over Sankt Jørgens sø midt i hjertet af København. På indersiden af kuppeltagets næsten 1000 kvadratmeter store lærred har tusindvis af turister, københavnere og skoleklasser gennem de sidste godt 29 år lagt nakkerne tilbage og beundret stjernehimlen, jordens begyndelse eller sammen rejst millioner af kilometer ud til fjerne galakser i det nattesorte univers.

Men det gamle rumteater har i mange år haft svært ved at trække det samme antal besøgende til som i sine storhedsdage. Da det åbnede i november 1989, blev det noget af et tilløbsstykke med 25.000 solgte billetter alene til åbningsfilmen "The Dream is Alive" om de amerikanske rumfærger. Og kun halvandet år efter åbningen rundede billetsalget en million.

Siden da er salget dykket, og i dag ligger det årlige besøgstal på 130.000, hvoraf de 20.000 er skoleklasser.

Derfor slog Tycho Brahe Planetarium, der i daglig tale blot kaldes Planetariet, tidligere i år dørene op for en ny og innovativ udstilling, der skulle give den gamle vidensinstitution en tiltrængt saltvandsindssprøjtning og igen få københavnerne til at flokkes til. Den nye udstilling, "Made in Space", forsøger med interaktive skærme og alt det nyeste teknologi at forklare et af livets store mysterier: Hvor kommer vi fra?

Udstillingen forsøger på pædagogisk vis at bryde livet og menneskekroppen ned i atomiske komponenter og spore dem tilbage i universets udvikling. Vandet i vores celler kommer f.eks. fra selveste Big Bang, mens karbonet i vores DNA bliver dannet i stjerner, og zinket i blodet stammer fra supernovaer. Hvert 20. minut kan publikum på nært hold opleve big bang, når hele udstillingen så at sige eksploderer i et inferno af et lysshow.

»Vi har indrettet udstillingen sådan, at der er en rød tråd fra start til slut, så udstillingen bliver relevant for så mange målgrupper som muligt. Selv en treårig kan få noget ud af at lave sine egne stjernetåger på det interaktive gulv, samtidig med at en voksen besøgende kan grave dybere i de mange lag af information og forhåbentligt blive inspireret og klogere,« siger Mette Broksø Thygesen, direktør for Planetariet.

Hun satte sig i direktørstolen i september sidste år, men har tidligere erfaring med at vende en skrantende kulturinstitution til en succes. Mette Broksø Thygesen var nemlig kvinden, som i 2013 forvandlede Danmarks Akvarium i Charlottenlund til det velbesøgte Den Blå Planet på Amager. Derfor så hun også kun muligheder, da hun fik tilbudt Planetariet.

»Stedet har et enormt udviklingspotentiale. Både selve bygningen, men også formidlingen af fagområdet. Da det blev bygget, var det et visionært sted, som med tiden desværre ikke formåede at udvikle sig tilstrækkeligt, men grundstammen i institutionen er stærk, og der er masser at bygge videre på,« lyder det fra Mette Broksø Thygesen.